Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Se indlæg fra måned: jan. (15)feb. (1)mar. (31)apr. (29)maj (30)juni (31)juli (22)aug. (28)sept. (30)okt. (30)nov. (17)dec. (1)
Nybegynderens glæder
Endnu en stille dag var i kortene for stationen, med en svag vind fra NV. Dette blev en realitet hos Sebastian på obsen, hvor højdepunktet var en 1k sorthovedet måge. Derudover blev der talt terner i mangel på træk. Ca 2000 hav/fjordterner og kun 15(!) splitterner blev registreret på stranden. Det er et skræmmende lavt antal af splitterner, som skyldes fugleinfluenza i deres kolonier i Holland. Det er nemlig i høj grad fugle fra Holland som vi ser her i Blåvand.
sorthovedet måge 1k
Lidt sjovere var nettene. På trods af et par runder med helt tomme net bød de på lidt trækfugle i form af havesanger og løvsanger.
Personligt har ringmærkningsdagen samlet været fed. Vi sluttede af med en genfangst af en lækker vendehals som er en ny art for mig! Derfor var det et vanvittigt privilegie at få lov til at håndtere den unikke fugl :D
At jeg på 2. dagen får en ønskeart tyder på at efteråret bliver pakket med nye krydser og fede fugleoplevelser for mit nybegynder fuglehjerte <33
Vendehals(Jynx torquilla).
Her til eftermiddag har Sebastian og jeg fået besøg af mine 2 veninder fra Århus. De skal være her en overnatning og lige se hvad sådan en fuglestation kan, og selvfølgelig mærke den dejlige stemning stedet har <33. Vi har turistet lidt med gåtur på stranden, is ved sandkassen og en tur ind til byens nye Netto - pisse fed tilføjelse til byen!
Pigerne står tidligt op med os imorgen for at opleve en morgen med solopgang og ringmærkning.
Folk på stationen: Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Sophie Due ankær Mortensen, Regitze Meyer og Bent Jakobsen
Back in business<3
Nå for den da... Så sidder jeg endnu en gang på Blåvand fuglestation og skriver et blogindlæg, da jeg simpelthen har valgt at tage endnu et efterår som observatør:)
Til dem der ikke fulgte med sidste år, så hedder jeg Sebastian og er 20 år gammel. Jeg var observatør her sidste år og kunne sgu ikke holde mig væk i år. Så i hænger på mig igen.
Jeg ankom sent igår aftes sammen med Lise Hykkelbjerg, som også skal være her hele efteråret som frivillig. Vi var derfor ikke super veludhvilede til dagens tjørn, men glæden ved at skulle starte igen opvejede den manglende søvn.
Personligt startede dagen for mig ude på hukket, hvorimod Lise gik og ringmærkede med gode gamle Bent. De havde lovet nordvestenvind i dag, så på trods af, at det var første morgenobs for mit vedkomne, var forventingerne altså ikke i top. Jeg havde dog nogle fine fugle i form af 2 sorthovede måger, begge 1k, en gammel sortterne, dværgmåge og en almindelig kjove som alle rastede omkring Danmarks vestligste punkt. Jeg havde desuden også en fin 1k rørhøg. Det bliver dejligt når rovfuglene tager til i antal inden alt for længe! Også selvom Bllåvand ikke ligefrem er kendt for sit fantastiske rovfugletræk.
Vadefugletrækket derimod er langt mere imponerende herude vestpå, men takket være den sløje vindretning, blev det altså ikke til super mange vadere i dag. Et par hundrede strandskader og en håndfuld stenvendere var hvad jeg kunne præstere. Det bliver forhåbentligt en smule mere imponerende når vi får noget østenvind inden ikke alt for lang tid. Fingrene er krydset:)
På ringmærkningsfronten skete der lidt i dag, da de ringmærkede 20 fugle. Heraf hele 7 gulspurve. Desuden også en enkelt skovpiber og en fin 1k løvsanger som vidner om det begyndende efterårstræk.
Slutteligt kan jeg bare fortælle hvor dejligt det er at være tilbage på stationen! Jeg glæder mig til hvad dette efterår mon kommer til at give af fede oplevelser. Og nu har jeg jo et sammenligningsgrundlag:)
Peace out
Ringmærkning:
Skovpiber 1
Gærdesmutte 1/1
Jernspurv 1/1
Gulbug 1
Tornsanger 0 /1
Gransanger 1
Løvsanger 1
Topmejse 1
Musvit 2
Skovspurv 1
Bogfinke 1
Grønirisk 1
Dompap 1/2
Gulspurv 7/1
STH
Folk på stationen:
Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Bent Jakobsen
Rolig dag med ankomster for efterårssæsonen
Vinden var drejet om i vest-nordvest, hvilket jo som regel ikke er ønskeretningen herude. Kun meget få trækkende fugle passerede ude ved kysten og over havet, bl.a. mindre flokke af Strandskade (Haematopus ostralegus).
Bjørn gik ned på stranden for at finde rastende vadefugle og måske snuppe nogle gode fotos, men han var dog ikke helt tilfreds med udvalget i dag. Han ville prøve lykken på Skallingen.
Men eftersom vinden var ret svag, så satsede vi på, at ringmærkningen bød på lidt godt i dag. Dagen skulle vise sig at være helt ok til mærkning, og den bød på et par nye ankomster af trækfugle for efterårssæsonen, bl.a. et par stykker af Havesanger (Sylvia borin):
Vi mærkede 2 Havesanger (Sylvia borin) - bemærk farven ved næbbet, som kommer fra hyben de smæsker sig i på sin færd.
Også en fin ung Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) røg i nettene i fyrhaven:
Denne unge Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) havde en helt frisk fjerdragt og var virkelig fin.
Desuden sås lidt senere på netrunde en Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca) fouragerende i stationshaven - men, ak, i nettet kom den ikke. Den rykkede videre til nabohaverne.
En sjov genfangst var Tornsanger (Curruca communis) med ring CX09222; den blev mærket som 2K+ 5. juli 2019 af Bent. Dermed er den altså mindst 4 år gammel - og tydeligvis en lokal hangaround.
De relativt stille vindforhold gjorde sommerfuglene lidt mere medgørlige at iagttage; bl.a. sås nogle fine Skovblåfugle:
Skovblåfuglene var fremme for at slikke sol både i stationshaven og fyrhaven.
Også de tyske turister viser interesse i ringmærkningen, og guiderne fra Naturcenteret spørger, om vi ikke nok vil vise frem, når vi har en fugl i nettene, mens de er der. Og det vil vi da!
Gæsterne hos Naturcenteret får fremvist en ung Gulspurv (Emberiza citrinella) af undertegnede.
Line og jeg sluttede vores ophold af med lidt mere husligt arbejde; nemlig ved at vaske en bunke af poserne til at bære fuglene i under ringmærkning. Så er der gjort klar, og banen er kridtet til ringmærkernes og observatørernes ankomst i næste uge.
Vi siger mange tak for denne gang til Blåvand-folket, og vi ses senere på året!
Folk på stationen:
Bjørn, Bent, Line & Simon
Lækker, lummer sommerdag med lidt af alt det gode
I dag stod den både på morgenobs og ringmærkning i stationens have. Gert og Jørgen havde tilbudt at tage morgenobs'en, så vi også kunne ringmærke. Det lumre, lækre sommervejr gav lidt af alt det gode.
Efter en meget stille dag i går kom der lidt gang i vadefuglene igen. Islandsk Ryle (Calidris canutus) var igen mest talrig med 218 individer.
Ringmærkningen havde både travle og mindre travle perioder med de mange ungfugle, som er ved at finde deres vej rundt i landskabet og nogle gange ender i stationens net.
Bl.a. røg der flere løvsangere, musvit, rødstjert og vendehals i nettene.
Vendehals (Jynx torquilla) ringmærket.
Gert og Jørgen rejste fra stationen ved middagstid, så nu er der lidt tomt igen i bygningerne. Dog ved vi, at efterårssæsonens faste folk snart ankommer, og så kommer der gang i den igen.
Line og jeg har også fået gjort lidt huslige pligter på den kære station; vi har vasket sengetøj, håndklæder, gjort både badeværelser og køkkenet rent og ryddet op.
Køkkenet og fællesarealer får en overhaling.
Efter tordenbygerne havde passeret, hoppede Line og jeg i havet, for temperaturen var stadig på den gode side af 20 grader.
Vinden er nu drejet om i vest-nordvest, så mon ikke det bliver en ret stille dag i morgen. Vi får se.
Folk på stationen:
Gert, Jørgen, Bent, Line, Simon
Klassisk dansk sommer - sydeuropæisk hygge
Fra morgenen var der fugtigt og lidt blæsende fra syd-sydvest, så der var lidt forventninger til trækket, men ikke mega store.
Morgenobs'en bød på en mindre slat vadefugle, en adult Havørn, som fik næsten alle måger og terner på vingerne, en fin Alm. Kjove, der jagede rundt med ternerne og så ellers godt selskab. Svend Åge havde taget morgen-/formiddagsbasser med til stationen, hvilket var velkomment.
Line og jeg kørte en lille turistet tur til Ho for at besøge de forskellige kræmmere, som sælger alt fra sæbe og keramik til genbrugsting. På en græsmark uden for Ho stod der lidt bemærkelsesværdigt 24 Misteldrossler. Bagefter gjorde vi et kort visit på Nyeng, hvor mange Hættemåger var samlet, flere Småspover og en Skestork viste sig.
Gert og Jørgen insisterede på at lave fælles aftensmad, hvilket var et tilbud, vi ikke kunne takke nej til. Allerede tirsdag aften var snakken faldet på vin og rejser til Alsace. Så Gert og Jørgen diskede op med italienske og franske vine til middagen - og flere røverhistorier fra ture med vinklubben. Line og jeg havde en alsacisk gewürztraminer med som blev serveret til forretten. Til hovedretten var der frisksankede kantareller fra nærområdet.
Vi siger tak for en hyggelig dag og god middag!
Folk på stationen:
Svend Åge, Sven, Gert, Jørgen, Line & Simon
Frisk som en havørn
Jeg havde luret på vejrudsigten i går, og forudsagt at det nok blev en tynd affære, og det fik jeg ret i.
Vejret var sådan set flot, med få skyer, en flot solopgang og solrigt, men fuglene udeblev.
Den første fugl jeg så blev som titlen indikere en Havørn som var stået op, og kom drønende hen over stranden i jagten på en måge kl 05.34 i morges. Ørnen fortsatte herefter i sydøstlig retning.
Vadefuglene er nærmest ikke værd at nævne, så det vil jeg faktisk undlade.
Til gengæld kom Bent Jakobsen herud for at ringmærke nogle timer.
Han nåede at fange 5 Blåmejser, 3 Musvitter, 1 Gærdesanger, 1 Tornsanger og 1 Gærdesmutte.
Svend Aage Clausen og Svend Rønnest kom og på besøg, og de havde være gavmilde nok til at tage kanelsnegle med. Det er altid kærkomment på Blåvand fuglestation :)
Gærdesanger. Foto David Manstrup
DMA
Sidste dag i juli
I dag var det sidste dag på kontoret i den yderste klitrække. Henrik, David og Bjørn var klar for morgenstunden og John kom inden morgenobsen var slut. I dag var vinden i sydvest, hvilket kan give lidt vadertræk i form af Strandskader eller Islandske ryler. I dag pejede pilen på Islandske Ryler, som er klart de fedeste af de to, da de Islandske stadig er i sommerdragt. Vi endte op med en vadertotal godt over de 1000, så alt i alt en godkendt afslutning med meget stor arts variation. Klokken 1024 gik vi hjemad, for de lovede kraftig regn fra da af. Det var dog også en undskyldning for at komme tilbage til stationen, da John Frikke sagde at han havde æblestang med og ville lave kaffe.
Resten af dagen stod for mit vedkommende på pakning, bad og en lille lur. David har lige fortærret en af burgerne, og Bjørn er også snart klar til at tage hjem. Han giver et lift til Bramming, det er mægtigt pænt af ham.
Her til sidst vil jeg gerne sige tak for gode timer i felten, og jeg ved at jeg kommer tilbage enten i løbet af september eller oktober eller i begge måneder, hvor de sibiriske småfugle er begyndt at røre på sig og efteråret virkelig har ramt blåvand.
Vi skraaper bunden
Bjørn og David har overnattet, så allerede fra morgenstunden var der god stemning og dårlig humor, så dagen kan ikke starte bedre.
Henrik og Thyge gjorde igen os selskab på morgenobsen, men der var ikke særlig meget og dagens totaler af vadefugle får i hvert fald ikke topkarakter. Men klokken 0654 går alt dette i glemmebogen, da Bøhmer råber:"Hov, det er da en almindelig skråpe". Vi fanger alle den, og kan se dette stivvingede bæst trække sydvest på i aktiv flugt. Skråper i østenvind er en mærkelig ting, men jeg må sige at jeg er kæmpe fan ligesom alle på obsen.
Dagen var reddet, og efter obsen gik Bjørn og jeg en tur op ad stranden sammen med David og Henrik tog mosen. Bjørn og jeg havde en sorthovedet måge 1k. Det er vildt at under næsten hele mit ophold har der været sorthovedet måge daglig, en gang var det en jeg ærgede mig over hvis jeg missede. Den er godt nok ved at være almindelig herude, det samme med rovterne. Måske er vi ved at få københavnske tilstande herude, jeg byder det i hvert fald velkommen.
For at fejre at vi skraapede bunden ved morgenobsen, stegte jeg nogle bøffer, så drengene og jeg kunne nyde en burger til aftensmad. En god afslutning på den sidste hele dag jeg har her på blåvand fuglestation. Heldigvis er der en dag i morgen, så I kan bare vente jer birder-dk, for der er langt fra Skagen til Blåvand, og i morgen giver vi igen hele armen.
Stilhed før stormen
Da jeg vågnede op i morges kunne jeg høre at der var ingen vind, så jeg vidste at dagen ville være anderledes end de foregående dage, hvor det har blæst kraftigt fra nordvest. På vej ud mod obsen stødte Henrik Bøhmer til så jeg vidste at lige meget hvor voldsomt trækket ville blive, vidste jeg at jeg ikke vil få alt for travlt, og før jeg vidste af det, var Thyge enevoldsen og David Manstrup også på obsen. Derfor var stemningen god, selvom trækket var meget stille og roligt. Men hvis trækket svigter må blåvands kvalitet tage over, og igen svigtede blåvand ikke. Først så vi en Sorthovedet måge, dernæst Sortterne og til at runde af med rastede der både en Sorthovedet måge udover revet og en flot Rovterne på forholdsvis tæt afstand.
Efter obsen stod den på afslapning, David tog en tur og jeg gik nogle runder med Bent inden Bent gav mig et lift ind i byen for at hente aftensmad.
Nu sidder David og jeg på stationen, og Bjørn er ude på stranden i jagt efter måger og vadere som er fotogene. David overvejer at gå en tur her til aften og jeg kunne godt lokkes til at tage med, da vejret stadigvæk er vidunderligt her på den anden sidste juli dag.
Ringmærkning ved Bent
I løbet af morgenen kom nettene i stationshaven op og der blev ringmærket i 4,5 timer med et fint resultat med i alt 17 nye mærkninger og 9 aflæsninger
Gærdesmutte 0/1
Jernspurv 0/2
sangdrossel 1/1
Gulbug 1/0
Tornsanger 0/1
Gransanger 1/0
Løvsanger 3/0
Blåmejse 2/1
Musvit 3/0
Skovspurv 3/1
Grønirisk 0/1
Dompap 2/1
Gulspurv 2/0
Vind og vejrskifte
I dag var det den sidste dag med kulde og nordvesten vind, så fra start havde jeg humøret lidt mere oppe end de sidste par dage, da jeg vidste at dette ville være den sidste nordvesten vind dags under mit ophold her i blåvand, så når weekenden i morgen banker på døren skal den have fuld gas helt frem til søndag. Morgenobsen udmøntede sig ikke i det helt store træk, den mest talrige art var strandskade med 74 fugle (den blev dog fordoblet af Bjørn som tog en kort tur nede ved stranden om eftermiddagen), men den gav efterårets første vandrefalk, der var en han.
Efter morgenobsen og en kort middagslur, tog Bjørn og jeg til nyeng igen, men nu med håb om rovfugle for varmen var igen tilbage. Vores første besøg bar lidt frugt med tre fine havørne. Men mere vil have mere og ved det andet besøg siger bjørn at han har en kærhøg langt inden i landet han ikke kan blive klog på. Jeg spotter den og ser kortvarigt at den har hvid overgump og er helt blå, så rørhøg er ude af billedet! Men mens jeg fumler med skopet og prøver at fange den forsvinder den ned bag træerne. Lettere slukøret er vi på vej til at pakke sammen og kærhøg sp. er på vej ned i bogen, da vi finder den igen nu i okay afstand. Jeg finder den i skopet og ser at det er en flot hedehøg han. Den når at baske nogle gange med elastiske vingeslag, hvorved vi nu er fuldstændig sikre.
Så trods nordvesten vinden blev det en god dag alligevel. Til sidst vil jeg gerne sige tillykke til bent, da han har fødselsdag i dag.