Blåvand Fuglestation er Danmarks vestligste, beboede bygning, som både rummer en fuglestation, der drives af Dansk Ornitologisk Forening og en naturskole, der drives af NaturKulturVarde.

Du kommer til Blåvand Fuglestation ved at følge Fyrvej mod vest ud af Blåvand. Parker på den store p-plads og gå ned til huset. Du finder også et kort til stationen nederst på denne side.

Området byder på mange forskellige aktiviteter. Fugletrækket er selvsagt og kan nydes fra de fleste punkter i området. Det kan anbefales at gå ud til kysten og opleve havtrækket. Sæt dig op i klitterne lige nedenfor stationen om foråret eller gå op omkring og nord for ”skuret” om efteråret.

Se mere om observationspunkter på denne side
.

Faciliteter

Fuglestationen byder på rig mulighed for et kort eller længere ophold. Selve stationen indeholder tre fællesrum og et køkken i stueetagen og 10 sengepladser og to toiletter på 1. salen.

Stueetagen er udstyret med en tv-stue med sofaer samt en spisestue med plads til op til 10 personer. Køkkenet er veludstyret med to køleskabe, komfur, opvaskemaskine samt alt i service, gryder, pander mv. For en god ordens skyld er det ene køleskab indrettet til personalet og det andet er til fri afbenyttelse.

Plantegning Stue

Plantegning over stueetagen

1. salen er udstyret med tre værelser samt to mindre sovesale. Alle sovepladser er indrettet med boksmadrasser på meder. Stationens personale er altid førsteret til de små værelser.

I henhold til brandmyndighederne, er det normalt kun tilladt at overnatte op til 10 personer i huset, men undtagelser kan finde sted.  På 1. salen findes også to toiletter, hvor det ene er udstyret med bruseniche og det andet med en vaskemaskine, der kan benyttes ved henvendelse til personalet.

Plantegning Stue

Plantegning af 1. sal

Stationen er desuden udstyret med lynhurtigt internet samt en fælles computer til fri afbenyttelse.

Indkøbsmuligheder

300 meter øst for stationen finders Danmarks vestligste grill: Sandkassen. Her services både pølser, burger og is i alle afskygninger. I selve Blåvand ligger der tre dagligvarebutikker: Spar, Meny og Netto.