Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (2)mar. (29)apr. (30)maj (28)juni (8)juli (25)aug. (23)sept. (30)okt. (24)nov. (11)

Fodtudser overalt i mosen

mandag 9. april 2018
Vi hørte til den kolde del af Danmark i dag...
af HKn

Vejret: Vi måtte kigge langt efter det skønne vejr idag og nøjes med at være dybt misundelige på den østlige del af Danmark som væltede sig i temperaturer omkring de 20 grader.... vi lå blot på 4-5 grader...så meget øv.... atter på med vintertøjet... Vinden var kold og kom fra N (339) 6-8 m/s... Overskyet og en del havgus som gik frem og tilbage 7-8/8... Sigt 1-2 km.

Vi ville gerne have forsat hvor vi slap igår, men det var op ad bakke... der måtte slides hårdt... men da tiden var omme havde vi alligevel nået 26 fugle... Fyrhaven oplever en rigtig nedtur i dette forår... der er bare ikke fugle deroppe... blot 4 fugle blev snuppet der idag... Er det pga. af den store rydning af rynket rose både V og SØ for haven, at der mangler to net (fjernet pga. rusen), hvoraf det ene var et af de rigtig indbringende net... eller at rusen endnu ikke rigtig har fået fat... eller måske noget helt andet ved jeg ikke men underligt det er det altså...

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 2. Rødhals 7. Solsort 3. Sangdrossel 2. Gransanger 1. Fuglekonge 2. Topmejse 1. Grønirisk 1. Lille Gråsisken 6. I alt 26 fugle fordelt på 10 arter. Alle fanget i net.

Både Sven-Aage Clausen og jeg fik rundet mosen hhv. om formiddagen og eftermiddagen.... ikke mange fugle udover 4 Ringdrosler og 2 Dobbeltbekkasiner.. Men tilgengæld var der Tudser overalt på grusvejen... samlet kunne 44 tælles, derudover 5 Frøer (But-/spidssnudet ?) og 3 Lille Vandsalamander også imellem..

Den gode made at holde varmen pa Blavand 09.04 2018 1. Henrik Knudsen

Der findes vel næppe bedre måde at holde varmen på.... Foto: Henrik Knudsen

HKn

 

 

 

Has spring arrived?

søndag 8. april 2018
Nice Sahara dusk cloud brought birds and the temperature went up.
af HS

Weather: Temperature 12°; gentle breeze from Southeast (134°) 5 m/s. Good visibility 10 km. Clouded 5/8.

Good number of birds from many species. Today’s highlight was a female munch from Holland.

Munk 2k hun med Hollandsk ring. Blavand 08.04 2018 1. Henrik Knudsen

Første Munk var en genmelding fra Holland, senere på dagen kom flere Munke til, de var dog ikke ringmærkede. Foto: Henrik Knudsen.

Bird ringing:

1 Eurasian wren (Troglodytes troglodytes – Gærdesmutte - Zaunkönig),

18 dunnock (Prunella modularis – Jernspurv - Heckenbraunelle),
11 European robin (Erithacus rubecula - Rødhals – Rotkehlchen),
1 black redstart (Phoenicurus ochruros – Husrødstjert - Hausrotschwanz)
4 common blackbirds (Turdus merula - Sunsort - Amseln),
2 song thrushes (Turdus philomelos - Sangdrossel – Singdrossel),
5 Eurasian blackcap (Sylvia atricapilla – Munk - Mönchsgrasmücke),

15 common chiffchaff (Phylloscopus collybita – Gransanger - Zilpzalp),

1 goldcrest (Regulus regulus – Fuglekonge – Wintergoldhähnchen),

1 common firecrest (Regulus ignicapilla - rødtoppede fuglekonge - Sommergoldhähnchen),

1 European crested tit (Lophophanes cristatus - Topmejse - Haubenmeise)
1 great tit (Parus major - Musvit – Kohlmeise),

1 Eurasian tree sparrow (Passer montanus – Skovspurv - Feldsperling),

2 European greenfinch (Chloris chloris – Grønirisk - Grünfink),

1 European goldfinch (Carduelis carduelis – Stillits - Stieglitz),

1 common linnet (Linaria cannabina - Tornirisk - Bluthänfling)
10 lesser Redpoll ((Acanthis Cabaret) - Lille Gråsisken (Acanthis Flammea Cabaret – Alpen-birkenzeisig)),

2 yellowhammer (Emberiza citrinella – Gulspurv - Goldammer).

A total of 78 birds identified into 18 species. 2 of them were caught with the Helgoland trap (Blåvandrusen).

For HKn and me it is always recognizable if we have weekend days. Lots of visitors today.

Thanks to Svend Bødker who brought delicious pastries. I guess more important for him will be the sighting of a western osprey (Pandion haliaetus – fiskeørn - Fischadler). The osprey flew over the station and went direction West.

Ringdrossel F 9275Henrik Callesen

Dagen flotte gæst i mosen. Foto: Henrik Callesen

Henrik Callesen saw a ring ouzel (Turdus torquatus – Ringdrossel - Ringdrossel) in the wetland (mosen).

Other visitors were Henrik Brandt, Michael G. Jensen and Finn Rhode with his family.

HS

Hold på hat og kikkert

lørdag 7. april 2018
Alt blev sat på standby
af HKn

Vejr: En kølig morgen anført af en iskold vind fra SØ (127) 10 m/s som yderligere tog til og toppede med 13 m/s ud på formiddagen... Men heldigvis ændrede det sig til det bedre i løbet af dagen.... og henunder aften skønt vejr med næsten ingen vind og dertil behagelige temperaturer 5-11 grader. En del sol, senere mere overskyet 3-6/8. Sigt 15 km.

Vi havde håbet på mere i dag, men kampen mod vejruguderne tabte vi klart.... vi nåede lige at åbne nogle net, men efter en halv time måtte vi erkende det ikke kunne lade sig gøre...øv.

Ringmærkning: Gransanger 1. Fanget i net.

Heidrun tog sig en gåtur på stranden, mens jeg satte mig lidt i klitterne og kiggede over et lidt hidsigt Sydhuk... Sortænderne kørte i en lind strøm mod nord lige som i går... og forsat langt ude... 140 Krikænder gjorde som man kan forvente at svømmeænderne om foråret... de trak mod syd... 14 Bramgæs som kom i en flok havde en smuk Bjergand han med sig... En del alba Hvide Vipstjerter trak mod syd og kom lavt over stranden helt ude ved strandkanten..... Om aftenen tog jeg yderligere en tur på stranden, men her var der næsten flere folk end fugle... dog kunne rastende Splitterner nydes... Hjemturen gik gennem mosen, hvor 2 par Sortstrubede Bynkefugle fik smilet frem... pt har jeg styr på 3 par på Hukket.

Aftenstemning pa stranden blandt fiskerne. Blavand 07.04 2018 1. Henrik Knudsen

Dejlig aftenstemning blandt "fiskerne"..... Foto: Henrik Knudsen

I morgen skulle vinden heldigvis forblive i det rolige hjørne, så mon ikke der bliver lidt at mærke i morgen.... vi er klar igen igen...

HKn

 

To friske årsarter til det skønne "Huk"

fredag 6. april 2018
Kold morgen, men lun eftermiddag.
af HKn

Vejr: Man skal forsat være i fuld "vinterornat" for at holde varmen... vinden som var mere frisk end forventet om morgen gik lige igennem os. Den kom iøvrigt fra fra V (263) 8 m/s, men heldigvis tabte den ganske hurtigt "pusten"... Næsten ikke en sky på himlen, alt var blåt og solen gav sig maks 0-1/8... Sigten var på 25 km.. Temperaturerne gik fra 3 til 7 grader.

Vi stod op til en utrolig flot dag, dog havde man lidt på fornemmelsen, at det ikke ville komme til at vælte med fugle... og det var heller ikke helt forkert... Selv om vi næsten fangede 30 fugle, fik man aldrig det indtryk at der rastede noget særligt antal.... I luftrummet kunne man godt have turde håbe på lidt mere træk af finker og siskner... men det kom desværre aldrig i gang. Fyrhaven var klart det bedste sted at fange fugle i dag...

Ringmærkning: Jernspurv 4. Rødhals 12. Solsort 5. Sangdrossel 1. Gransanger 1. Fuglekonge 2. Musvit 1. Gråsisken 1. Dompap (Lille) 1. Gulspurv 1. I alt 29 fordelt på 10 arter, alle fanget i net.

1800406 H Schinke lille Dompap P1180463 3 c

Lille Dompap Foto: H. Schinke

Dagens højdespringer var Hukkets tidligste Gule Vipstjert nogensinde, en fugl stod på p-pladsen et sekund inden den røg kaldende op og forsatte sit træk udover Nordsøen. Det var en klar forbedring af den gamle rekord fra 16. april 2014.... Den første Almindelige Kjove stemplede også ind idag, det drejede sig om en mørk fugl, som lå og jagede en mågen inden den trak målbevidst mord nord. Kjoven hørte også til i den tidlige ende herude...

Dagbogen får I tidligt i dag.... vi gider nemlig ikke lave mere..... God weekend fra Blåvand Fuglestation

HKn

Danmarks rekord

torsdag 5. april 2018
Sjælden forårsgæst på Hukket
af HKn

Vejr: Vi fik sgu det hele... Blæst, sol, regn og havgus... bare sejt... Vinden kom fra SV (221) 8 m/s om morgen og efter regnvejret tog den til i styrke om eftermiddagen og gik i NV (289) 13-14 m/s. Frem til omkring kl. 14 var det primært overskyet, og i denne samme tidslomme kom der både havgus og regn.. herefter skøn opklaring og sol 3-8/8. Sigten gik fra 500 m til 20 km. Ikke den varmeste dag i dag 4-5 grader..

Regnen truede hele morgen, da den lå lige vest for os....men man er vel en gammel søulk og kender Hukket som sin egne buskelommer... Så jeg sagde som en anden Henning Primdahl...d` ik noget problem... vi åbner hele styrken... og Heidrun var med på den....og vi fik lige præcis vores 5 timer i hus inden regnen kom ind.... Det virkede lidt fugle tomt, men vi kom alligevel op på en fin sjat.... Bla. kom de første smukke Rødtoppede Fuglekonger til Blåvand i dag, vi fangede hhv. 1 han og 1 hun... Men dagens fugl i nettene blev en genfangst.... vi genfangede en Topmejse som jeg havde ringmærket helt tilbage til den 12. juni 2012 ..... Den gik hen og blev Danmarks ældste Topmejse, da den klart slog rekorden på en fugl fra Holstebro som var 4 år og 10 mdr gammel.... Tillykke til mejsen. En anden fugl der kunne ha` taget kegler i dag, var da jeg trådte en Skovhornugle op i Stationshaven, som desværre fløj lige over det lange øst net... Skovhornuglen er en relativ sjælden fugl på Hukket, sidst den er set på Hukket om foråret var i 2010... fra stationens side er den ikke registrret siden foråret 2007....

Ringmærkning: Gærdesmutte 3. Jernspurv 6. Rødhals 8, Husrødstjert 1. Solsort 4. Sangdrossel 2. Gransanger 2. Fuglekonge 3. Rødtoppet Fuglekonge 2. Bogfinke 1. Gulspurv 1. I alt 33 af 11 arter. Heraf er 2 fugle fanget i Blåvandsrusen

Om eftermiddagen havde Jørgen Grønne og Bent et møde omkring flere ting med NKV... Efter mødet tog Jørgen og jeg nogle timer oppe i Fyrhaven, hvor vi fik optimeret Blåvandsrusen....

Rodtoppet Fuglekonge han Blavand 05.04 2018 3. Henrik Knudsen

Dem bliver vi aldrig træt af... Rødtoppet Fuglekonge, den først på Hukket i år. Foto: Henrik Knudsen

HKn

 

 

 

Brilleand og et godt fald af Rødhalse og Gransangere

onsdag 4. april 2018
Man skal altid tjekke mågerne
af HKn

Vejr: Regnen stoppede omkring kl. 06.30... herefter rigtig dejlig vejr med sol og god sigt.... men klassisk forårsvejr på vestkysten betød desværre, at vi også fik en periode med havgus og herefter blev det aldrig så flot som tidligere på dagen 4-8/8... Vinden kom fra det milde hjørne SV (221) 5 m/s.... Sigten svingede fra 15 km til blot 500 meter.. Temperaturerne var skønne 4-6 grader.... vi er jo taknemmelige for lidt i år.

Det var lidt frustrende at sidde inde og vente på at regnen ville stoppe, da man allerede kunne se der var fald af Rødhalse der hoppede rundt ude på vores p-plads i mørket... Men da kl. var 7 var nettene klar til at fange dem... og det blev en herlig dag ved nettene, hele 32 Rødhalse... Gransangerne var endelig også ankommet til Blåvand, vi mærkede 6 fugle og hørte flere skønne kald fra buskene...

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Jernspurv 2. Rødhals 32. Solsort 5. Gransanger 6. Fuglekonge 2. Gulspurv 1. I alt 50 fugle fordelt på 7 arter... Største dag i foråret.

Gulspurv 2k han Blavand 04.04 2018 1. Henrik Knudsen

Heidrun var glad for Gulspurven, det var den første hun så i hånden. Foto: Henrik Knudsen

David Manstrup var også blevet lokket ud af den gode vejrudsigt for Blåvand, så han røg ud og tog plads i klitterne.... Da han meldte en mulig Kaspisk Måge, måtte jeg lige ud og se den... Fin 2k og sammen fandt vi yderligere en 3k... Lige som jeg skulle til at gå tilbage til nettene knækkede stemmen på Manstrup, da han pludselig sagde... jeg tror sgu der kommer en Brilleand.... og ganske rigtig en fed han kom sammen med 2 Fløjlsænder og 5 Sortænder trækkende .... amerikanerne var rosinen i pølseenden i denne smukke parade af Melanittaere.... Som en anden gentleman overlod han mig sit sprit nye super fede Swarovski teleskop... så jeg også kunne nyde dagens hit... ungdommen er sgu godt opdraget...

Man må sige april er i noget bedre humør end den lidt sure marts vi har været igennem.

HKn

Pludselig kom der varme

tirsdag 3. april 2018
Et forsøg.....
af HKn

Vejr: Frem til klokken 9 stod den på regn.... herefter tørvejr med dis og tåge... rigtig forårsvejr... 8/8.  Først var det køligt, men pludselig kunne man mærke varmen var ankommet "out of the blue" 2-7 grader.. Vinden var lidt frisk til at starte med Ø (109) 8 m/s...heldigvis blev der lidt mindre af den. Sigten var påvirket af regn og tåge 500 m - 3 km.

En lidt træels morgen, hvor der kom mere regn end DMI tosserne havde lovet... så alt for meget kaffe og morgenmad til at dulme utålmodigheden måtte der til... Kl. 9 besluttede vi at nu skulle der ske lidt så vi smækkede stationshaven op og snuppede nogle timer. Med på et par af vores runder havde vi vores to overnattende gæster Katrine og Sonia inden de skulle videre på deres forlængede påsketur igennem Jylland.

Ringmærkning:  Jernspurv 2. Rødhals 1. Solsort 1. Sangdrossel 2. Bogfinke 3. I alt 9 fugle fordelt på 5 arter.

Ellers var det en relativ rolig dag... som ikke bød på store overskrifter... udover billige morgenmadsprodukter hos ellers altid møgdyre MENY inde i byen.... så fed her tømte hylderne.... man skal jo være parat til et langt forår.... og spise godt, så man kan følge med...

HKn

 

First Northern wheatear (Oenanthe oenanthe – Stenpikker – Steinschmätzer) sighted

mandag 2. april 2018
af Open day at the lighthouse

Weather: Temperature 1,9°; moderate breeze from West (289 °) 8 m/s. Good visibility.

Not impressed with the number of birds but a good bunch of species.

Bird ringing:

white wagtail (Motacilla alba - Hvid Vipstjert - Bachstelze) 1,
dunnock (Prunella modularis – Jernspurv - Heckenbraunelle) 3,
European robin (Erithacus rubecula - Rødhals – Rotkehlchen) 3,
common blackbirds (Turdus merula - Sunsort - Amseln) 3,
song thrushes (Turdus philomelos - Sangdrossel – Singdrossel) 1,
redwing (Turdus iliacus- Vindrossel – Rotdrossel) 1,
Eurasian blue tit (Cyanistes caeruleus- Blåmejse - Blaumeise 1
great tit (Parus major - Musvit – Kohlmeise) 1,
common chaffinch (Fringilla coelebs - Bogfinken - Buchfink) 1,
Lesser Redpoll ((Acanthis Cabaret) -Lille Gråsisken (Acanthis Flammea Cabaret - Alpenbirkenzeisig)) 3.

A total of 18 birds identified into 10 species.

1800402 P1180130 2 c musicians

It is a very good exercise to go up the steps of the lighthouse to get this amazing view over the seaside and Blåvands area. Yesterday I did it with my husband Mathias and today I took twice the opportunity to get up for free. The musicians playing on their accordions and flute made it easier to go up too.

1800402 H Schinke P1180156 2 Hund Pfeil

 No comment: Arrow shows a dog off leash

In the late afternoon the wind dropped and it was lovely to be outside. On my way home from the beach to the station I sighted a Northern wheatear (see picture). Henrik told me it is a very early sighting here.

1800402 H Schinke P1180312 3 c Steinschmatzer

Northern wheatear (Oenanthe oenanthe – Stenpikker – Steinschmätzer)

You can’t get all. So we missed Jørgen Grønne who brought an Easter cake for us. Thank you.

HS

 

 

Så kom der gang i ringmærkningen

søndag 1. april 2018
Kanon hyggelig påskemiddag
af HKn

Vejr: En utrolig smuk dag, hvor solen skinnede igennem 100 procent over Hukket 0-2/8.... Vind var der til at starte med ikke meget af, men ud på formiddagen tog den mere til N (13) 3-10 m/s.... På trods af sol og temperatur mellem minus 2 og plus 5 grader var det en kølig dag. Sigten var fantastisk 30 km.

Mens vi gik og satte net op kunne vi nyde fuldmånen over Hukket, meget stemningsfuldt... Og sikke en herlig start på april vi fik.... der var lige pludselig fugle i nettene og igen snuppede Stationshaven alt, af dagens 45 fugle blev de 39 ringmærket her... Fyrhaven virker som forhekset i år.... Det var især på første og anden runde vi havde poserne fulde og ved hjælp af super fint teamwork gik det rigtig hurtigt.... Det var især 3 arter der stod for det hele Jernspurv, Rødhals og Solsort var alt dominerende... dagens hyggeligste fugl blev en Topmejse.

Ringmærkning: Jernspurv 10, Rødhals 13, Solsort 10, Sangdrossel 1, Vindrossel 1, Topmejse 1, Musvit 1, Stær 1, Skovspurv 1, Bogfinke 3, Grønirisk 1, Grønsisken 3. Ialt 45 fugle fordelt på 12 arter.

Blavand paske 1. april 2018 1. Henrik Knudsen

Heidrun søgerede for årets første nye art til Hukket... og den blev "X" af Svend Bødker som ses i baggrunden. Foto: Henrik Knudsen

Ellers afholdte Heidrun og hendes mand en herlig påskebrunch og Sven Bødker som også deltog havde yderligere en masse dejlig mad med til os... Så vi sad ved et festklædt bord med masser af pynt og god mad.... det var super hyggeligt med sådan en dag....

Blavand paske 1. april 2018 3. Henrik Knudsen

Heidrun og Mathias arrangede en herlig påskedag for os alle på stationen. Foto: Henrik Knudsen.

Blavand paske 1. april 2018 2. Henrik Knudsen

Svend Bødker er klar til at spise hans nye art...... Foto: Henrik Knudsen

Sidst på eftermiddagen drog Mathias atter hjem til Tyskland, men kommer igen og 3-4 uger og Bødker vendte også næsen hjem mod Hjerting....

Til alle dem der følger bloggen og livet på Blåvand Fuglestation.... GOD PÅSKE.

HKn

 

 

Spillende Dobbeltbekkasin giver håb om forår...

lørdag 31. marts 2018
Lige ved... og så alligevel
af HKn

Vejr: Sibirisk vind, men knap så kølige temperaturer i dag.... omkring 0 til 3 graders varme... Vinden bidsk som en rasende pekingeser Ø (87) 10 m/s og stød helt op til 15 m/s.... Overskyet og grumset 8/8.....sigt 10-15 km.... Om eftermiddagen drev der regn vest om Hukket.

På trods af mit BMI tal.... siger gå til lægen.... du er for tyk....... så gik vinden direkte igennem fedtet i dag... det var ikke så sjovt at være menneske eller fugl i dag... Heidrun og jeg forsøgte os med en lille time, hvor vi blot åbnede nogle få net i Stationshaven samt rusen oppe i Fyrhaven... Men vi valgte efter en time at sige stop, det var for barskt... de 4 fugle vi nåede at fange havde atter ingen fedt på kroppen... fx.   vejede dagens Solsort næsten 20 gram under normalvægten.

Ringmærkning: Rødhals 2. Solsort 1. Sangdrossel 1. I alt 4 fugle fordelt på 3 arter.

Tyrkerdue Blavand 30.08 2018 1. Henrik Knudsenkopi

Tyrkerduen får normalt ikke megen spalteplads på bloggen, måske burde man nyde dem lidt mere, da der bliver længere og længere mellem dem herude.... Turtelduerne som man så med op til flere årligt om foråret... er så godt som forsvundet fra Hukket..... Foto: Henrik Knudsen.

En tur rundt i mosen gav en spillende Dobbeltbekkasin, hvilket fik en til at tro på at foråret.... måske alligevel er på vej.... En brun Blå Kærhøg gled lydløst igennem klitterne og var en af de første vi ser herude i mange uger... Om morgen var Manstrup og Bøhmer en tur forbi Hukket, drengene så lidt fourageringstræk af Rødstrubde Lommer plus en enkelt Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt.

Om eftermiddagen kiggede Per Olsen forbi og elllers var det en stille herude i dag.... men vi satser på at april bringer nye og spændende fugle til Blåvand.

HKn


FORRIGE     1  |  ...  |  16  |  17  |  18  |  19  |  20  |  ...  |  22     NÆSTE