Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Pludselig kom der varme

tirsdag 3. april 2018
Et forsøg.....
af HKn

Vejr: Frem til klokken 9 stod den på regn.... herefter tørvejr med dis og tåge... rigtig forårsvejr... 8/8.  Først var det køligt, men pludselig kunne man mærke varmen var ankommet "out of the blue" 2-7 grader.. Vinden var lidt frisk til at starte med Ø (109) 8 m/s...heldigvis blev der lidt mindre af den. Sigten var påvirket af regn og tåge 500 m - 3 km.

En lidt træels morgen, hvor der kom mere regn end DMI tosserne havde lovet... så alt for meget kaffe og morgenmad til at dulme utålmodigheden måtte der til... Kl. 9 besluttede vi at nu skulle der ske lidt så vi smækkede stationshaven op og snuppede nogle timer. Med på et par af vores runder havde vi vores to overnattende gæster Katrine og Sonia inden de skulle videre på deres forlængede påsketur igennem Jylland.

Ringmærkning:  Jernspurv 2. Rødhals 1. Solsort 1. Sangdrossel 2. Bogfinke 3. I alt 9 fugle fordelt på 5 arter.

Ellers var det en relativ rolig dag... som ikke bød på store overskrifter... udover billige morgenmadsprodukter hos ellers altid møgdyre MENY inde i byen.... så fed her tømte hylderne.... man skal jo være parat til et langt forår.... og spise godt, så man kan følge med...

HKn