Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Tavs Rørspurv og smuk dag på Hukket.

mandag 28. november 2016
Hitfeber....
af HKn

Vejr: Temperaturen var atter sneget sig under frysepunktet...den havde i nat været nede på minus 1 grad. Det blev aldrig rigtig varmt temperaturmæssigt i dag..blot 4 grader.. Det føltes dog slet ikke koldt, da vinden var svag N (20) 3-5 m/s og solen varmede skønt da den kom frem 1/8. Sigten 15 km.

Efter et par timers håbløs ringmærkningen i stationshaven lukkede jeg ned...pga ingen fugle og der skulle tjekkes konstant da temperaturen var i den lave ende.

Ringmærkning: Grønirisk 1.

Heldigvis kiggede Tessa forbi og da vi havde nydt rundstykkerne var det tid til en strandtur... Tessa fandt lidt rav og pludselig opdagede hun en lille fugl oppe ved klitfoden syd for militærområdet... og så gik den vilde jagt de næste to timer... Vi fandt hurtigt ud af at det var en værling... men se den godt var komplet umuligt.. Den skulle hele tiden trædes op og lettede hver gang tavs på en halv meters afstand... Drømmene var store, men men...til alt held fik jeg lidt flugtfotos, inden fuglen forsvandt ind i det lukkede område. Hjemme på pcèren kunne den bestemmes til en Rørspurv....flankestribningen virkede dog lidt kraftig... men ellers var der intet at komme efter.

Det var vist alt for i dag på en meget smuk dag på Hukket.

HKn

Gæs og ikke ret meget andet end smukt vejr...

søndag 27. november 2016
Smuk dag på Huk
af HKn

Vejr: Efter en blæsende dag og nat..... stod jeg op til en skøn morgen med vindstille og sol.. N (3) 4 m/s... Først lidt skyet, men ret hurtigt opklaring 4/8. Sigten lidt præget af dis om morgen, men ellers kanon sigt 15 km. Sigt 10-15 km..

Fantastisk dag at stå op til efter den kedelig dag i går.... det væltede ikke med fugle... men kunne nyde lidt gåsetræk.... I løbet morgen og formiddagen kom der Bramgås 190, Kortnæbbet Gås 151 og Grågås 32 i notesbogen

Mærkningen var tilgengæld ikke være at bruge mange bogstaver på..... men jeg kæmpede og tabte stort.

Ringmærkning: Grønirisk 1.

Først på eftermiddagen kiggede Michael Gammelholm forbi - så vi havde lige en hyggelig sludder om fuglelivet.

HKn

 

 

Blæst for fugle

lørdag 26. november 2016
Flere gæster end fugle i dag
af HKn

Vejr: Det var mildt... men gråt og halvkedeligt 7/8...Fra middag af kom der finregn i luften frem til sidst på eftermiddagen. Vinden var frisket noget op V (275) 9 m/s... Sigten god i starten 15 km, men senere noget aftagende pga. finregnen. Temperaturen 7-9 grader.

Böhmer og Manstrup stor allerede klar lidt over halv 8.... hvilket vist skyldtes lidt misforståelser vedr. solopgangstider... Men da lyset kom smuttede de på Hukket, jeg valgte at snuppe nettene selv om det ikke var det mest oplagte i dag....

Vi havde alle en rigtig off day..... drengene kom tilbage efter en time..der skete intet udover 4 Bjergænder... Jeg gjorde det heller ikke særlig godt i dag, så jeg lukkede ned så hurtigt jeg kunne efter de 5 timer var gået.

Ringmærkning: Solsort 1. Grønirisk 4. I alt 5 fugle fordelt på 2 arter.

John Frikke og Bjørn Frikke kiggede også ud om formiddagen.... John havde fynsk blødt brød med, hvilket helt klart var dagens højdepunkt.. Bjørn havde et par gode historier i ærmet om alle de vilde WP-artsjægere...

Eftermiddagen gik med at få lavet .... ja hvad pokker fik jeg egentlig lavet.... kan simpelthen ikke huske det, men pludselig var det mørkt....

HKn

Endnu en smuk dag på Hukket

fredag 25. november 2016
Manstrup i Klitten, HKn i nettene og Bødker kom med frokost
af HKn

Igen en af de dage.. hvor man bare føler sig heldig at være på Hukket...vejret var fabelagttigt smukt. Vind var der nærmest intet af N (347) 3 m/s.... masser af sol og enkelte hvide skyer 4/8... Sigten i dag ikke ramt af dis... men krystalklar 15-20 km. Temperaturen var om morgen på 6 grader, men havde været tæt på frysepunktet i løbet af natten...senere på dagen nåede den 9 grader.

Manstrup stemplede ind om morgen og tog nogle timer i klitten, mens jeg passede nettene. Der var desværre ikke så meget gang i den i dag, der kom f.eks overhovedet ikke nogen gæs...hvilket var i stærk kontrast til i går. Dog kunne vi begge glæde os over en Bjergvipstjert, som fløj noget rundt det meste af dagen... faktisk var jeg lige ved af fange den til sidst...

Nettene var ganske gode i dag... mest takket været en stak Grønirisker... Et par Jernspurve holdte gejsten oppe hos undertegnede, desværre var der ikke nogen af dem der var karry-farvede i ansigtet.

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Jernspurv 2. Solsort 1. Blåmejse 2. Grønirisk 14. I alt 21 fugle fordelt på 5 arter.

Sidst på formiddagen kom Sven Bødker og fodrede "Løverne" med god frokost og lidt blødt brød til kaffen... vi bliver godt forkælet her på Stationen.

Om eftermiddagen kom Tessa og vi snuppede en herlig strandtur i det flotteste røde aftenlys med mange Måger og Sandløbere...

HKn

 

Herlig morgentræk af Kortnæbbede Gæs og måske den sidste Sibir i år.

torsdag 24. november 2016
Hukket når det er smukkest
af HKn

Vejr: Så smuk en dag, hvor temperaturen måske lige havde været nede og "kysse" frysepunktet...der var lidt hvidt i et net eller to i vores egen have. Men ellers vild skøn morgen, med næsten vindstille...ren N (360) 3 m/s... Sol fra morgen af 4-5/8... sidst på dagen kom der lidt flere skyer ind. Sigt som de sidste dage 10-15 km, men med dis over havet. Temperaturen det meste af dagen 5-9 grader.

Det var en helt anden slags morgen end i går... selv om det ikke var koldt... kunne man nemt mærke der var sket en forandring... det lugtede mere af vinter..Mens jeg gik og fik nettene op...kunne man straks høre konsekevensen af vejrskiftet...der var kommet gang i de sydtrækkende Kortnæbbede Gæs..jeg fik talt 650 som alle kom helt ude ved Hukket... Godt nok en skam Manstrup ikke var her i dag til at tælle lidt træk... der er nok gået en del flere inde i baglandet som jeg ikke fik med. Ellers var luften fyldt af især trækkende Gråsiskner og Grønsiskner, som alle ville mod nord... Mit umiddelbare bud var at alle Gråsisknerne var af Nordlig herkomst... fik også fanget to som begge var Stor Gråsisken.  Dagens overraskelse var efterårets 3. Storpiber...den gik dog mod vest, da den kom ivrigt kaldende SØ for Fyrhaven. Det var samtidig en klar forbedring af seneste fund for Hukket.. Den gamle rekord var fra 13. nov 2008, så den blev forbedret med 11 dage... mon vi snart skal have et december fund.... alting bliver senere og senere.

Ringmærkning: Jernspurv 1. Solsort 2. Blåmejse 6. Nordlig Gråsisken 2. I alt 11 fugle fordelt på 4 arter.

Eftermiddagen gik med en tur til Esbjerg...der var lige lidt småting der skulle justeres.

HKn

Mr. 100 procent for en dag

onsdag 23. november 2016
En dejlig overraskelse
af HKn

Vejr: Tak til vejrguderne... herlig vejr. Vinden kom fra SV (219) 8 m/s..... der var blevet længere mellem skyerne 4/8 og en dag der bød på nogen sol.... sidst på eftermiddagen kom der dog flere skyer ind, men her var vinden gået i NV. Sigten var igen fin 15 km, men der lå igen dis over havet... så det var som om man havde fået mormors briller på. Helt fantastisk varmt vejr... kunne stå op til 11 grader...så bliver man glad i "lydpotten".

Mens jeg stod vaklende i døren og kiggede lidt på vejret og ikke rigtig kunne blive enig med mig selv om det var Hukket eller nettene der skulle have et forsøg...rullede David Manstrup ind af indkørslen... så vi blev hurtigt enige om Hukket. Det var også ganske fint, da der var en del trækkende fugle...bla. rørte flere småfugle på sig..Over havet var det primært Rødstrubet Lom....som lavede lidt bevægelse.

Efter nogle timer på Hukket samt lidt mågetjek som desværre ikke gav den "Hvide måge" fra igår, smuttede vi hjem til en kop kaffe.. Efter kaffen gik David på lusk og jeg åbnede stationshaven, da vinden var taget godt af. Mens jeg åbnede net kunne jeg nyde 6 Silkehaler som snuppede en mindre pause omkring stationen... Jeg løb ind efter mit kamera i håb om et billede af de smukke fugle, men desværre forsvandt de da jeg kom og ville lege kanonfotograf. Jeg tænkte derfor jeg lige så godt lige kunne tjekke nettene med det samme og opdagede hurtigt der sad en fugl i Ø2.... Det var lige før jeg havde fået lakridspiben galt i halsen...sateme om jeg ikke havde fanget en Brun Løvsanger.... det seneste fund for Blåvand. Jeg fik tilkaldt David og i samme sek. rullede Sven Bødker og Keld Bakken ind ... Det var noget der fik humøret til at stige.... alle mand blev glade og endelig fik vi en af de "su`ere" i nettene... faktisk den første i år.

Brun Løvsanger 1k Blåvand 23.11 2016 1. Henrik Knudsen

Fotograf: HKn

Efter drengene forsvandt blev jeg ved nogle timer endnu, men fangede faktisk på 4 timer ikke andet end den Brune Løvsanger...ONE MAN - ONE RARE BIRD - MR 100 %... i morgen lover jeg igen at være HKn.

Ringmærkning: Brun Løvsanger 1 fugl/1 art.

Blæremåsen

Endelig lidt smukt vejr og en hyggelig morgen i klitten

tirsdag 22. november 2016
Morgenobs i klitten samt en sjov stor måge
af HKn

Vejr: SÅDAN..... jeg så atter solen og endda meget mere end jeg havde turdet håbe på.... så ingen psykologtimer eller 1000 w pære i fjæset for at komme igennem dagen i denne omgang. Hul i skydækket 4-6/8... Vinden kom fra S (172) 10 m/s.. lige til at hold ud. Dejligt varmt, næsten 11 grader om morgen (10.7)

Pokkers... den første dagbog forsvandet.... så jeg prøver igen.... Vejret tillod ikke rigtig ringmærkning, så efter det sædvanlige morgenritual med alt for meget kaffe var jeg så speedy, at jeg strøg ud i klitten og troede en overgang jeg var René.... Det var en super dejlig morgen med god bevægelse i fuglene... Jeg så flere alkefugle samt en herlig Nordisk Lappedykker, som smed sig i revet. Obsens højdepunkt indtraf kl. 09.57 da jeg opdagede en fed Islom som kom lige efter bogen.... Dens store fødder fik mine str. 46 med knyster som bordtennisbolde til at være utrolig sexede....

Lidt mågetjek gav en sjov stor måge der lignede lidt en bleg udgave af en Gråvinget Måge... Desværre var den inde på det lukkede militær område et godt stykke oppe, så jeg må satse på at genfinde den i morgen, selv om det nok bare var en leucistisk Sølvmåge...

HKn

Mig og eremitkrebsen

mandag 21. november 2016
Meget stille på over det hele
af HKn

Vejr: Dagen lagde ud med tørvejr, men omkring middag kom der finregn i kortere og længere perioder.. Vinden var S (180) 4 m/s... Ingen sol til Blåvand i dag 8/8... Temmelig snasket vejr, sigten lå på 5 km over havet som maks. Lunt...allerede om morgen var temperaturen 9.9 grader.

Efter mange dage hvor det ikke har været muligt at få nettene op...forsøgte jeg mig med stationshaven.. Jeg valgte kun en have..stationshaven, da jeg på radaren kunne se der ville komme regn ind. Jeg havde nettene åbnet frem til klokken 11.30... så dukkede der fugtigt vejr op.

Ringmærkning: Solsort 1.

Stranden summede af liv....det væltede rundt med Sølvmåger..de var bare ikke nemme at tælle...de virkede lidt generte i dag, men godt 3000 rastende fugle var der. Det var dog ikke en fugl der blev dagens højdepunkt...det var tilgengæld en Eremitkrebs som lå på stranden og kiggede ud af sit "hjem".. Men da Eremiten så mig.. som vel også er en slags eremit på Blåvand Fuglestation, smækkede den "døren" i..

HKn

Ensomheden og stilheden dominere på stationen

søndag 20. november 2016
Tidlig morgentur på stranden redde dagen
af HKn

Vejr: Dagen startede for engangs skyld uden regn... lidt sol sås omkring solopgang...herefter gråvejr og over middagen stod den atter på regn.. Vinden kom fra SØ (154) 13 m/s...som nænvt en grå dag 6-8/8..Sigt 10 km. Temperaturen lå på 7 grader om morgen...

Efter redaktionens lukketid....kom der om aftenen i går atter torden henover hovedet på mig og stationen...To gange gik strømmen... sateme heldigt jeg er her endnu...ellers ville fryserne havde lugtet "funny" når der atter var folk der kiggede forbi....Desværre stod tvboksen muligvis af... den virkede ihvertfald ikke efter tordenvejret og strømafbrydelserne...

Da regnen ikke stod ned fra morgenstunden af strøg jeg straks på stranden og nød denne break i regnen...Jeg fik talte mågerne og tjekket mosen....ikke mange fugle, men en opflyvende Vandrikse med lange dingle ben langs grusvejen i mosen..var dagens oplevelse... Arten er ved at være fast om vinteren herude.

Hjemme på stationen stod den på ro og regn på vinduerne.... Nick Cave and the Bad Seeds holdte mig med selskab....Savner allerede "latino" og den daglige replik..." det kan ikke gå galt"

HKn

Kæmpe tordenvejr og næsten dagsregn

lørdag 19. november 2016
Farvel til vores gode observatør
af HKn

Vejr: Der er ikke meget at grine af i øjeblikket...torden og regn stod den på.. Vinden kom fra SV (213) 11 m/s om morgen, vinden vekslede dog lidt i styrke alt efter regnen. Overskyet 6-8/8. Det føltes lidt køligt i dag, temperaturen lå på 7 grader. Sigt 10-15 km.

Jeg vågnede omkring kl. 03.30 ved at vejret gik fuldstædig amok.... vi havde det vildeste tordenvejr lige henover stationen og det blev yderligere forstærkt at vild regn og hagl vejr.... lige frem til det blev lyst stod det på... Herefter drev tordenvejret næsten væk...der kom et mindre et igen ud på formiddagen. Til gengæld stoppede regnen aldrig mere end 5-10 minutter af gangen...

Vejret gjorde at vi aldrig kom udenfor en dør i dag.... Rene tog dagens fugl hjem...en Vindrossel på vej ud til skraldespanden. Det var iøvrigt hans sidste dag som observatør, så lillebror Rasmus kom over middag og tog ham med hjem til Sålsortens land.. Jeg vil gerne takke for endnu et hyggeligt efterår, hvor det har været en fornøjelse, at opleve en så dygtig ung DOFer og sej ung gut passe den daglige optælling af trækfugle på Hukket... respekt herfra..

Alene tilbage på stationen....stod den på kaffe samt kiggen en masse tal igennem fra 2016..... vidst I at kun hver 0,002239 fugl der blev mærket ved Blåvand var en SU art i perioden 2013-2016.....vist nok det min gamle far kalder ubrugelig viden...... men jeg elsker det..

HKn

 


FORRIGE     1  |  ...  |  204  |  205  |  206  |  207  |  208  |  ...  |  216     NÆSTE