Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Stormen Johanne giver sandkage!
Da jeg stod op var vinden allerede godt deroppe af i styrke. Med en middelvind på 17ms fra vest, ruskede det godt i træerne herude. Temperaturen lå på lige omrking 17 grd. Sigten var på cirka 10 km, og 5:8 i skydække.
Jeg havde endnu en gang selskab af både Ole Zoltan og Thyge Enevoldsen. Vi havde placeret os i sabinebunkeren, da der var bedst læ og ly. Til gengæld måtte vi døje med en pokkers masse sandfygening. Især var det slemt den første time, hvor alt det løse sand hvirvlet rundt. Alt blev sandet til! Ens udstyr, øjne, øre, mund og tøj var hurtigt sølet ind i sand... Det var barskt!
Men efter vi ligesom havde affundet os med vores skæbne, så var der også lidt fugle at se på. Det blev hverken til skråper eller stormsvaler, som man ellers kunne håbe på. Men 2 Sorthovedet måger kom hurtigt trækkende lige i strandkanten. Fedt syn og god start!
Der var også godt gang i de Almindelige kjover som kom særdeles godt. De fløj helt inde over stranden, og vi kunne nyde dem, alt imens de kæmpet mod vinden. Det blev til 8 i løbet af dagen, hvilket er den næststørste dag dette efterår. Der kom igen i dag en enkelt Storkjove, imellem de Almindelige Kjover.
En art der overraskede var Sortterne som der kom hele 5 af. En art der normalt er fåtallig herude, men i dag skulle det laves om. Jeg mindes ikke jeg nogensinde har set 5 Sortterner på en morgenobs før. Det er formentlig sket i tidens løb af andre observatører, men første gang for lille mig.. Derudover så Henrik Bøhmer og undertegnet 4 Sortterner ved Skallingen senere.. Dejligt at de røre på sig!
Stormen Johanne får havet til at "vise tænder".. Foto: DMA
Der var ingen ringmærkning i dag, da det blæste for meget.
I morgen lover de svag sydvestenvind og regn i nat. Så hold jer til, det kunne gå hen at blive spændende! Om ikke andet kan der komme en del Strandskader..
David Manstrup/DMA
Dødens pølse
Det var totalt vindstille 0 ms i ren nord (16). Temperaturen var faldet og lå på blot 16,9 grd. Der var en flot blå himmel og kun lidt skyer 2:8. God sigt - 20 km.
Det var en meget stille morgen, og der skete ikke meget på fuglefronten. I kontrast til i går, hvor der var noget at se på det meste af tiden. 303 Strandskader var dagens talrigeste art. Der er ikke andre vadertal der er værd at nævne.
Dagens bedste fugl var 1 Storkjove. Et ungt individ som dermed sikre at det er et nyt individ, da fuglen i går var en ældre fugl.
Lidt overraskende var at i slutningen af obsen kom der 5 Bomlærker flyvende nord. Ikke en art vi ser så mange af herude.
Og vi kunne igen nyde 3 Rørhøge som fløj til havs. Samtlige fugle kom lige henover over hovedet på mig i lav højde.
Bent og Jacob ringmærkede igen i dag. De havde også en stille dag, hvor de kun fangede 10 fugle. Arterne forblev:
1 Sortstrubet Bynkefugl, 2 Jernspurve, 1 Gulspurv, 1 Skovspurv, 2 Gærdesangere, 2 Solsorte og 1 Sangdrossel.
Gårsdagens solopgang, hvilket var nogenlunde identisk med den i dag. Foto: DMA
I morgen lover de stormvejr fra sydvest. Det kunne godt blive en spændede omgang, hvis vi kunne få lidt havfugle i bogen. Jeg tror jeg sætter mig op i sabinebunkeren, da man sidde i ly og læ..
David Manstrup/DMA
Ustadigt vejr giver gode arter!
Vinden var meget svingende i dag, men den startede i SØ (121) 5ms. Den nåede i løbet morgenen næsten hele vejen rundt og endte med at være i sydvest. Det var en meget lun morgen, allerede klokken 05:00 var det 21,7 grd. Skyerne havde overtaget 6:8 og 15 km sigt. Vi slap ikke helt for regn, men næsten. Det regnet maks i en halv time i løbet af dagen.
Morgenen startede stille ud, med at de sædvanlige vadefugle kom i bogen. Jeg fik hurtigt selskab af Thyge Enevoldsen, som også ville ud og se lidt træk. Endnu en gang var Strandskade talrigest med næsten 450 alene på morgenobsen. Der har nok trukket flokke igennem hele dagen, da min aftentur langs stranden gav over 100 trækkende.
Den første overraskelse som vakte god stemning på obsposten, var da en Rovterne kom trækkende højt. Jeg opdager den, ved at den kalder et par gange. Fed obs, især fordi jeg faktisk ikke har hørt en Rovterne, kalde når de kommer trækkende. Samtlige af de Rovterner jeg har set, har været tavse indtil nu.
Kort forinden havde Bent kaldt i walkien, at hele 5 Rørhøge fløj ud bag os, og ganske rigtigt. 5 Rørhøge i flok trak direkte udover havet. Fedt syn! I alt nået vi 9 Rørhøge denne morgen.
Dagen kunne også byde på en trækkende Storkjove som kom bag revet. Rigtig godt at få den med, og også en lidt fåtallig art herude. Dog ses de nogenlunde regelmæssigt om efteråret herude.
Ellers kan nævnes 7 Krumnæbbet ryler, 1 trækkende Fiskeørn og 16 Stenvendere. Ganske godt resultat i august!
Pludseligt kom endnu en walkiemelding fra Bent om at Marie havde lavet pandekager, som ventede på at blive spist. Der fik Thyge og jeg hurtigt skopet på nakken! Nu skulle der smovses!
Jeg tog senere en aftentur i mosen, hvor der ikke var så meget at byde på. Men 2 Bynkefugle var overraskende. Det plejer at være de Sortstrubet Bynkefugle der dominere herude.
Resten af tiden kunne gå med at snakke lidt med ham her:
Råbuk får sen aftensmad i mosen. Foto DMA
David Manstrup/DMA
OL udspiller sig på hukket!
Vinden var i sydøst (151) 4 ms. Det blev en ret varm dag, med temperaturer tæt på 30 grader. Dog startede temperaturen på 19,5 grd kl 05.00 i morges. Der lå et godt skydække til morgen, som var med til at holde vaderne lidt nede, 7:8. Sigten god som altid - 20 km.
Jeg var atter tilbage på obsen efter et par dage med arbejde. Det var en særdeles flot og behagelig morgen, hvor jeg fik fint selskab af både Ole Zoltan, Bjørn Frikke og Svend Aage Clausen. Det er altid rart med lidt selskab, og god hjælp med dagens tællingen!
Vi stod i vandkanten i dag, da vinden var i sydøst, og de fleste vadere kom rigtig godt i strandkanten.
Jeg synes dog stadig vadersæsonen skuffer lidt, da trækket mange dage hurtigt dør ud. Igen i dag, er det relativt lave tal der kommer i bogen. Det højeste antal var Strandskader med 249, hvilket ikke er ret højt. Til gengæld klarer Sandløberen det stadig godt med over 100 fugle. Ellers er det tyndt antalsmæssigt.
Vi kunne dog glæde os over en enkelt Dværgryle, 3 Mudderklirer og 1 ung Sortklire. Derudover kunne vi nyde en rastede Alk og 2 Almindelige Kjover som jagtede måger og terner. Så langt så godt!
Vi kunne også nyde at der rastede mange Splitterner på hukket i dag. Vi talte mellem 600-700, hvilket er et ganske pænt antal. Flot at se så stor en flok, i det tidlige morgenlys! Især kjoverne nyder godt, af de mange rastende terner, som levere fisk til de flyvende atleter.. Næsten som at se atletik i OL på dr3...
Dagens hjælpene hænder ses her: Fra venstre mod højre - Bjørn Frikke, Ole Zoltan og Svend Aage yderst til højre! Foto: DMA
David Manstrup/DMA
Jacob og jeg forestod ringmærkningen og alle net var oppe. Det gav da lidt flere fugle end de seneste dage. En vendehals blev aflæst. Men mest interessant var aflæsning af en gærdesanger som vi mærkede d. 5. august. Fugle har på 2 dage taget 0,9 gram på. Spændende hvis vi ganfanger den og ser om den har taget endnu mere på. To nye arter for efteråret blev ringmæket. En træløber af den sydlige race og efterårets første havesanger.
Ringmærkning: skovpiber 1, hvid vipstjert 1, gærdesmutte 1, gærdesanger 4, tornsanger 4, havesanger 1, løvsanger 3, musvit 1, træløber 1, skovspurv 5, bogfinke 1, tornirisk 2, gulspurv 1. I alt 26 af 13 arter.
Bent
Sorthovedet måger
Igen i dag vind fra vestlig retning men mere sydvest end i går. Styrken lå på 5 m/s og med skydække på 7/8 og temperatur 22 gr. De næste par dage bliver det bare varmt med temperaturer over 30 gr.
Den stod især på ringmærkning i dag og sidst på formiddagen overtog Jonas nettene til en guidet tur, hvor der kunne ikke fremvises en vendehals men to vendehalse. Vi fangede nogle helt unge tornsangere. Håber de når Afrika da de skal skynde sig at tanke op.
Jakob havde klippet under og på siderne af nettene og vi fik også udskiftet et par efterhånden ret slidte net. Udskiftningen til stålstænger og pløkke er også godt i gang.
Ringmærkning: vendehals 1 (+ en aflæsning), jernspurv 1, solsort 1, tornsanger 8, løvsanger 2, musvit 1, tornirisk 1, gulspurv 2. I alt 17 af 8 arter.
Ole Zoltan var på stranden hele morgenen og fandt 3 1K sorthovedet måge. Det er en tangering af rekorden for Hukket som stammer fra 26. maj 2014. Derudover rigtig mange hættemåger med 750 og så er der stadig agressive dværgterner.
Jeg nåede en time i alt med lidt trækobservationer. Enkelte flokke af strandskader passerede og overraskende en flok på 8 hvidklirer, som ellers normalt optræder i østenvind. Efter obsen kom en flok på 20 storspover.
Strandskadens dag
Vinden fra vest og nordvest op til 8 m/s og skyerne kom ind fra vest men vi undgik nogle byger. Temperaturen nåede lige op på 20 dog lidt varmere om eftermiddagen.
Det var i dag strandskadens dag med et åbent hus arrangement. Desværre var der ikke den helt store tilslutning, men dem der mødte op fik alle en god oplevelse.
Heldigvis var der lidt fugle i nettene som kunne fremvises, og på stranden i et par omgange sås da flere trækkende flokke af strandskader og en almindelig kjove. Desuden står måger og terner jo fantastisk godt, og der blev snakket meget om kendetegnene på de enkelte arter. Og en farvemærket sildemåge blev aflæst.
Sidst men ikke mindst kunne vi fremvise et par næsten flyvefærdige dværgterneunger.
Som guider deltog udover undertegnede også Jacob vores ringmærker, Svend Åge Clausen og Bjørn Frikke. De skal alle have tak for hjælpen.
Vi havde også fået vadehavsudstillingen ud på vores P-plads, hvor den kommer til at stå til d. 20. august.
Ringmærkning: solsort 2, gærdesanger 1, løvsanger 1, musvit 1, tornirisk 1, gulspurv 2. I alt 8 af 6 arter.
Regn og torden spolerede alt!
Vi vågnet op til meget mørke faretruende skyer og på DMI radaren kunne lynnene ses slå ned. Derfor valgte jeg ikke at gå på morgenobs, og Bent og Jacob undlod også at åbne net.
Det blev i stedet til en hyggelig snak inde på stationen, hvor alt lige fra fuglenes taksonomi til grænsehegn blev debatteret. Absolut en hyggelig og lærerig måde at holde fri på.
Derudover blev samtalen ikke dårligere af, at der hoppede en Husrødstjert rundt ude på p-pladsen! Jeg tror nok, det er den første dette efterår :)
David Manstrup/DMA
Sandløberne overrasker!
Vinden var i sydvest (247) og kun 3ms. Temperaturen var en anelse højere end i år, da den ramte 19 grd. Skydækket var ikke eksisterende så 0:8. Sigten var god på mindst 20 km.
Igen i dag var der langt mellem de store vadefugleflokke, og trækket var absolut ikke særlig intenst. Dog er der en art, der bliver ved med at komme i relativt pæne flokke, nemlig Sandløberen. Jeg fornemmer at de har en god sæson i år. Med en ihærdig indsats for både fotografen Bo og undertegnet, kom vi over 300 fugle i dag trækkende syd. Derimod kniber det lidt med de Almindelige og Islandske Ryle som der ikke ses så mange af.
Jeg var heldig at se en enkelt enlig Dværgryle i dag, som også har en ret tynd sæson indtil videre.
En enkelt Brushane er også værd at nævne.
Men det er flot herude, især på grund af det konstante gode vejr, som nok også er for godt til ordentligt vadertræk. Solopgangen i dag var lige i skabet:
Eva og Bo valgte desværre at forlade station i dag, da arbejdet kalder hjemme i Esbjerg. De snakkede dog om at komme tilbage inden længe. Tak for nogle super hyggelige dage her på stationen!
Til gengæld fik vi besøg af Jan Hjort som skal overnatte her til i morgen.
David Manstrup/DMA
Lang morgenobs som gav for lidt!
Vinden var drejet i vest (267) men svag vind - 2ms. Temperaturen var en del køligere, da den kun var på 17,9 grader i morges. Skydækket var 5:8 og sigten god - cirka 20 km.
Jeg havde selskab af Lars på morgenobsen, som er en af Bent's venner fra gammel tid. Det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket om stort og småt, især eftersom trækket svigtet en del. For der var virkelig ikke meget at se på. Det bedste på vaderfronten må blive 128 Sandløbere, som egentlig er et OK resultat, men ikke prangende. Jeg havde også selskab af et par Alm kjover tidligt fra morgenstunden. Denne gang 2 lys fase.
Ved slutningen af obsen, kom der 2 1k trækkende Rørhøge som fløj sydvest over stranden, og derefter over havet. Det bliver spændende om august kan byde på lidt spændende rovfugletræk!
Efter de obligatoriske 3 timer, gik jeg ned på stranden sammen med Bo og Eva Foss. Igen blev det til nogle hyggelige snakke, og det var spændende at sidde og studere terner og måger på tæt hold.
Hvis man besøger Blåvands Huk, finder man hurtigt ud af at Fjordternen er den totalt dominerende. Så jeg satte mig i hovedet, at jeg ville finde 1 Havterne, imellem de små tusind Fjordterner.
Det lykkedes til sidst, efter en del anstrengelser:
Her får i beviset. En Havterne til venstre og en Fjordterne til højre. Foto: DMA
Bent var også herude, for at ringmærke sammen med vores nye ringmærker Jacob Sørensen, som ankom i går. Det var en tynd omgang hvor de kun fangede 2 fugle i form af en Jernspurv, og efterårets første fangst af Rødstjert. Desuden var Jonas Gadegård efterfølgende ude og guide nogle turister rundt i haven, og se lidt fugle blive fanget.
Til aften lavede Bo pandekager, som vi alle nød godt af!
Derudover blev dagen brugt på at høre musik, ligefra ACDC til Michael Jackson og dernæst til Beethoven.
David Manstrup/DMA
Ny art til rusen
En fantastisk vindstille morgen, ja jeg skrev vindstille. Vindmåleren på fyret rørte sig ikke ud af flækken, og det er sjældent herude. En formidabel solopgang, hvor solen steg op bag nogle tynde skyer og i klitlavningerne lå tågen som små søer og klitterne virkede som øer.
Der blev nettene som vandt slaget i dag fremfor stranden, da det ikke var forventet med det store vadefugletræk i dag. Dagens bedste obs var uden tvivl en spætmejse som holdt til i begge haver, dog uden at ryge i nettene. Det var dog et særsyn, at den var oppe og sidde på ledningerne som går ud fra fyret og desuden sad på stålwirerne som går skråt op til vejrstationen.
På stranden så Svend Åge og Henrik Brandt en 1K sorthovedet måge.
Min gamle fugleven fra Brøndbytiden Lars Ejlersen var med på runderne, og hans børnebørn fik da også set nogle fugle i hånden.
Blåvandrusen fik en ny art i dag, da den fangede en sortstrubet bynkefugl. Først på morgenen var der desuden 5 fugle i rusen på en gang, men det lykkedes ikke at få dem i kassen, da der sad meget dug på glasset, så de ville ikke den vej ud.
Ringmærkning: Skovpiber 1, gærdesmutte 1, jernspurv 1, sortstrubet bynkefugl 1, solsort 2, gærdesanger 2, tornsanger 2, løvsanger 3, topmejse 1, musvit 1, skovspurv 3, lille gråsisken 2, gulspurv 4. I alt 24 af 13 arter.
I løbet af eftermiddagen kom Jacob Nielsen, som skal være ringmærker den kommende måned, og David mødte også op for at tage morgenobsen i morgen.
Foto:Lars Ejlersen