Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (16)dec. (1)

Dobbelt op på sortstrubet bynkefugl

torsdag 4. marts 2021
Morgenobs på Sydhukket og ringmærkning i begge haver i sol og frisk vind fra nord-nordvest
af Simon Græsbøll

Efter de seneste dages tætte tåge og kolde, klamme vejr i Blåvandsområdet, så var det skønt at vågne op til en forholdsvis klar morgen. Det betød, at det var muligt at gennemføre morgenobsen igen. 

Med en frisk vind fra nord-nordvest tog Simon på Sydhukket og havde godt selskab af David under hele obs-perioden.

Som et udpluk af morgenobsens arter kan nævnes en pæn flok rastende havlit (23), nordtrækkende sule (1) og gråstrubet lappedykker (1), trækkende rødstrubet lom (54) samt rastende strandhjejle (2) og snespurv (12).

Se totalerne fra dagens obs på Sydhukket her. 

Ringmærkningen kunne også udføres planmæssigt, hvor Jacob og Bent havde åbnet nettene i både stationshaven og fyrhaven. Det lykkedes blandt andet et par (hun og han) af sortstrubede bynkefugle at gå i nettene.

sortbynk_2.jpgJacob satte ring på denne han 2k+ sortstrubet bynkefugl. Foto: David Manstrup 

Folk: David Manstrup, Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

ringdata_2021-03-04_2.jpg

Frostmorgen

onsdag 3. marts 2021
Vindstille
af Bent Jakobsen

Nærmest vindstille og klart vejr, selv om DMI havde lovet tåge, men det kom der så i løbet af dagen. Rimfrosten havde sat sig nettene til morgen, så de ikke kunne åbnes. I løbet af formiddagen, som varmen efterhånden indfandt sig, åbnedes stationshaven, men der var helt fugletomt.

En gåtur i mosen og på stranden gav sanglærker i sprudlende sang og havlitter med deres fantastiske stemmeytringer. Det lignede også lidt forår, da 3 alliker kom ud og vendte. En tårnfalk musede og på en af pælene i mosen sad en spurvehøg han. Det gjorde en ravn også ved den nordlige branddam.

Det stille vejr betød, at vandfladen var blank, men der lå næsten ingen fugle, selv om alt der lå kunne ses. 5 rødstrubet lom og kun 20 sortænder. En stor skallesluger han, som vi jo ikke ser så mange af trak mod syd. En flok på 19 snespurve rastede i opskyllet, sammen  med 3 store præstekraver.
Da det var meget lavvande stod mågerne meget spredt, så 1070 sølvmåger fyldte ikke meget.

Simon kom tilbage i dag efter en tur i det midtjyske, og i løbet af dagen kom David også for at blive et par nætter.

Folk: Jacob Coleman, David Manstrup, Simon Græsbøll og Bent Jakobsen

Morgendug.20210303 093945
Morgendug 

Tæt tåge og let frost

tirsdag 2. marts 2021
Ingen morgenobs og frosne net
af Simon Græsbøll

Den foregående flotte solskinsdag blev afløst af en kold, klam dag, hvor morgenobs'en ikke kunne gennemføres og frosne net betød, at ringmærkningen kom sent i gang og til sidst opgivet, uden en eneste fugl var gået i nettet.

Det gav tid til at spise rundstykker, aftale ankomst med en ny frivillig i april, snakke med søsterstationen i Skagen, læse op på natoptagelse af fuglestemmer og bestemmelse af lommer samt lidt administrative ting såsom indkøb af en ny printer til kontoret og nye vægte til ringlaboratorierne.

Folk: Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

bfs-02-03-2021.JPG

Så er vi i gang

mandag 1. marts 2021
Stille start på sæsonen
af Bent Jakobsen

Man skulle nærmest tro det var en aprildag i dag, med det flotte varme vejr, men fuglene viste, at vi ikke er så langt henne endnu.
Simon Græsbøll, som kom i går, gik på morgenobs på Hukket, mens jeg åbnede nettene her på sæsonens første dag.
Enkelte svømmeænder trak syd, ligesom 74 bramgæs. Rødstrubet lom med 22 og alk 1 sås også trækkende. Af rastende fugle var 4 sortstrubet bynkefugl og 2 hulduer kæmpede om at besidde Mammutbunkeren, og desuden var 4 husskader ude og vende.

Se dagens tælling på Dofbasen her.

Ringmærkningen var også stille og rolig, og alle fugle blev mærket inden kl. 9.
Artssammensætningen viser tydeligt, at vi er i begyndelsen af marts.
Så fik vi ansøgt om X-licens til Simon, så vi kan få ham oplært udi ringmærkning. Om eftermiddagen ankom Jacob Coleman, som skal ringmærke et par måneder her i foråret.

Folk: Simon Græsbøll, Jacob Coleman og Bent Jakobsen

ringmarkning-01-03-2020.jpg


FORRIGE     1  |  2  |   3