Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (10)mar. (26)apr. (30)maj (31)juni (17)juli (29)aug. (31)sept. (30)okt. (29)nov. (14)

Lidt bedre dag med en god overraskelse

lørdag 31. august 2019
Rødstrubet piber; meget få fugle i nettene.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Vinden var nærmest stik syd, og måske en overgang i sydsydøst, og det var fortsat ret blæsende med 8 m/s. Solen står nu op efter kl. 6.30; det betyder at jeg skal stå klar et kvarter senere i klitterne, men den ekstra tid brugte jeg på at hjælpe Lisa med at åbne nogle af nettene omkring kl. 6.

Der kom flere fugle i dag end i går. Strandskaden var blandt de helt store tabere i dag med kun 9 (!) fugle, mens islandsk ryle var den store vinder med 115. Der var en del flere sandløbere (91) og en rimelig mængde af store præstekraver (37). I dag var der kun 3 rødstrubede lommer, alle om morgenen, men der kommer sikkert flere de kommende dage.

Dagens glædelige overraskelse var da jeg pludselig hørte et "psiiih" og opdagede 3 pibere trække henover mig. De to af dem var engpibere, bestemt på deres kald, men den 3. var en rødstrubet piber! Jeg var dog i tvivl i begyndelsen om det var for tidligt til denne art nu, men Bent mente, pr. telefon, at den godt kunne komme nu her. Jeg fandt også ud af at der er blevet set et par stykker de senere dage. Et tjek af dens fænologi for Blåvandshuk viste også at de begynder at komme her i ultimo august.

Ellers var der ikke ret mange andre, men der trak flokke hele morgenen, så jeg kedede mig ikke. Svaletrækket er ikke så stort lige nu, og der er åbenbart knap så mange skovpibere og gule vipstjerter i søndenvind. Af rovfugle var der kun 2 tårnfalke og 1 spurvehøg. Jeg stod i dag alene for første gang, pånær et kort visit af Lisa der bl.a. ville se suler, men det var en uhektisk dag, så det gik uproblematisk.

Der fløj virkelig mange sortænder mod syd om morgenen, sikkert fourageringstræk, og der lå mange ude i havet. I alt har der været mindst 8000 fugle. Jeg fandt ingen brilleænder mellem de mange fugle, men dog 41 fløjlsænder som er det største antal jeg hidtil har set her.

Om eftermiddagen gik jeg op på Fyrbakken for at se om der mon ikke kunne komme et par rovfugle, måske en rørhøg eller en af de mange aftenfalke der set de seneste dage. Der kom ikke en eneste rovfugl i den lille time jeg stod der. På vej hjem var jeg ved at træde på en hugorm der lå ved hegnet inde på stationen.

Vi har levet af den samme ret til aften i omkring en uge nu (ris og noget tomatsovs med grøntsager) som smager godt, men vi trænger efterhånden til en ny ret!

Det bliver spændende at se hvad der sker i morgen, i hvert fald mht. ringmærkning. Der kommer nok noget regn eller nogle (kraftige) byger i nat og måske om morgenen, og vinden skulle dreje om i nordvest og blive svagere end i dag; det kunne måske godt give nogle flere fugle i nettene end i dag (5) hvis ikke det regner for meget om morgenen. Jeg får derimod nok en kedelig trækdag da nordvestenvind jo ikke er alt for godt på disse kanter.

untitled 0698Vores normale udsigt på morgenobsen med de sædvanlige måger på stranden. Foto: Lisa Flam


Lisa Flam:

So I think I was underestimating weak days with what we call "no birds". Today was one of those days, had 3+2 recaptures in total- Garden Warbler (havesanger) (finally NOT the star of the day), Pied Flycatcher (broget fluesnapper) (1+1 recap- Finally YES the star of the day), Common Whitethroat (tornsanger) (1), Blackbird (solsort) (1 recap).

But don't you feel sorry for me- I think a big part of the magic in being in 1 bird station for the whole season is experiencing it day by day. You can really get to know the birds' behavier and reaction to weather, when every species is migrating and so on. Having bad weather and no birds makes perfect sense to me and I wasn't expecting much either, and yet wasn't at all disappointed (doesn't mean I'd like to keep having days with 5 birds! Would like a bit more).

untitled 0695Windy day, as you can see. Photo: Lisa Flam

I had some time to go down to the beach and join Michael for about 10 minutes, enough time to see a Northern Gannet (sule) pretty close (I really wanted to see one!) and take some nice photos, then headed back to the nets.

untitled 0702 2
Michael hard at work. Photo: Lisa Flam

Slow and steady won the race

fredag 30. august 2019
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Antallet af trækkende vadere synes at være aftaget betydeligt, og det er vel også forventeligt her hvor september banker på døren. Vi (Henrik Brandt og jeg) havde i alt omkring 250 vadere med bl.a. 55 strandskader, 50 sandløbere, 42 islandske ryler, 31 stenvendere, 27 almindelige ryler og 21 store præstekraver. Sandløbere er så godt som ved at være i vinterdragt, så de ser noget lysere ud nu end de andre ryler. Langt størstedelen af rylerne synes desuden nu at være ungfugle med kun enkelte adulte ind i mellem. Både i går og i dag havde vi 5 rødstrubede lommer, så de er efterhånden også ved at komme. Der kom, mens vi var der, ikke en eneste kjove forbi Hukket i dag.

Vinden var i sydvest og omkring 8 m/s, men den var ikke så forstyrrende for os alligevel, så vi sad det sædvanlige sted ved skuret. Vinden var nok medvirkende til at der næsten ikke kom nogen spurvefugle trækkende, kun enkelte skovpibere, landsvaler og 1 jernspurv og hvid vipstjert blev det til.

En tur i mosen om eftermiddagen gav sortstrubede bynkefugle, rødrygget tornskade, skovpiber, tornsanger og tornirisker; desværre ingen høgesanger. Så var den dag gået.

Vinden skulle i morgen komme fra syd og være aftaget en anelse og tillige føre en del varme herop. Vi får se om dette bringer nogle spændende fugle herop og hvordan fuglene ellers trækker.


Lisa Flam:

Today has been the slowest day I’ve had since I’ve been ringer in charge here in Blåvand. Even though the lack of birds I enjoyed the company of Xenia Maria Salomonsen that joined me for the day, and hopefully many more days this season.

We had a calm day with only 9 new ringed birds+ 7 recaptures from 9 species. The star of the day is definitely still the Garden Warbler (havesanger) (2+6 recap), also Flycatchers (fluesnapper) (Pied (broget) and Spotted (grå)), Yellowhammer (gulspurv), a 1st year Tree Sparrow (skovspurv) that is definitely moulting its feathers (see photos below) etc.


20190830 103602
1st year Tree Sparrow. Photo: Lisa Flam

20190830 103420Tree Sparrow. Good example for a moulting tail- you can see the new feathers growing, the ones that have been moulted already and the old ones not moulted yet- all together. Photo: Lisa Flam 

The wind was pretty strong as well as the sun (and yet not too hot), so probably the birds could see the net, also due to the fact we had so many recaptures from the last days I am assuming the birds haven't been migrating much. Also, almost all birds didn’t have much fat, seems like they will be spending another day or two here.

One of our recaptures was a Garden Warbler I have ringed on the 26.8.19. It had no fat and weighed 15,6 g, today it had 5 fat (on a scale from 0-9) and weighed 20,4 g, that means it gained 5 g! Think of it this way, if you weigh 60 kg you would have gained 15 kg at the same amount of time, and yet for us it is impossible to do that in so little time.

20190830 110210
Xenia and a Garden Warbler.  Photo: Lisa Flam 

Working with a high-level trainee like Xenia gave me the opportunity to use some of my knowledge, and also get some of hers. I feel like working with different ringers is always useful, you can always learn something new even after many years of ringing (in my case 5 years, and yet ...).

I will say this: over the last 2 weeks I have worked with 3 amazing women, Manon, Iben and Xenia. I don’t know how many of you know, but most bird watchers and ringers in general are men and it is nice seeing strong amazing women out there doing their thing, and I really hope to see more women around. (Men are welcome as well! Don’t get me wrong!)

received 2402753639946088
And... This is me, Lisa, in the middle of ringing a Pied Flycatcher. Photo: Xenia M. Salomonsen 

Hopefully going to have tomorrow more birds than today, or at least a new interesting species (also common birds in Denmark that are rare in Israel would count as interesting for me, so let's all hope for even that!).

Rovternen kom alligevel!

torsdag 29. august 2019
Stille dag med et par hidsige byger.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

I følge vejrudsigten skulle vinden komme fra sydvest, men ude på Hukket var den om morgenen nærmere i vestnordvest. Der var lidt småregn i luften i begyndelsen, og det buldrede efterhånden i det fjerne, men den værste regn gik i første omgang lige nøjagtigt nordom. Den kraftige regn mod nord var, udover vindretningen, således formentligt medvirkende til at der ikke kom mange trækkende fugle over hav og land.

Jeg sad alene og småkedede mig da jeg pludselig, omkring halv otte, hørte et fjernt hæst kald. Jeg tænkte først på en hejre, men da den kom nærmere var sagen klar: verdens største terne, rovternen, var på vej! Jeg havde ellers opgivet at få den at se ved Hukket og troede ikke at den ville komme forbi i år, så det var en glædelig overraskelse.

Mens der ikke skete så meget, kiggede jeg lidt på mågerne på stranden, og jeg var i stand til at finde 1 ung kaspisk måge. Der kom også 5 rødstrubede lommer hvoraf to rastede ud for Hukket. Sidst på morgenobsen kom der desuden to gamle almindelige kjover der jog med et par islandske ryler på stranden før de trak videre mod syd. Henrik Brandt ankom lidt efter, men han havde regn med sig, så det blev en kort obs. for ham, og det var lige præcist da morgenobsen alligevel var slut.

Sidst på formiddagen kom der en hidsig byge, så jeg hjalp Lisa og Bent med at lukke nettene. Svend Aage var også på besøg, og han havde brød og ost med og forsøgte at få cyklerne ordnet. Bent rejser til Sverige i weekenden for bl.a. at se på fugle, så vi må klare os selv til på mandag. Resten af dagen skete der ikke så meget. Militæret havde igen spærret området af pga. øvelser, så mågerne osv. kunne fortsat stå uforstyrede nord for pælene. I morgen skulle der endelig være adgang til området indtil en gang først i september.

Vejret i morgen byder på vind fra sydvest, op til omkring 8 m/s, og det skulle blive overskyet hele dagen; trækket bliver således nok udmærket, og Lisa samt Xenia, som skulle komme i morgen, får sikkert også nogle fugle i nettene; det er ved at være på høje tid med en høgesanger!


Lisa Flam:

Sunrise is a bit later these days, around 6:25, so I have started opening the nets a few minutes later (in bird ringing world every minute extra counts!!)


First round I had a Song Thrush (sangdrossel), first one for me this season. It was a young one, we could still see a lot of juvenile feathers and lots of new ones growing.
 
My desire for cooler weather was taken seriously, in my opinion a bit too seriously, and at 9:00 it started raining. We ended up closing the nets early today even though there were still birds flying around- the birds' safety comes first, and it did rain later on, so I am glad we took that decision.

Even though it was a rainy day we ended up with over 20 birds! Only a few recaptures, which means the birds are definitely still migrating also on rainy days.

So the stars of the day were Garden Warblers (havesanger) (8+1 recapture), Common Whitethroats (tornsanger) (2+2 recaptures).
Also Pied Flycatcher (broget fluesnapper) (1), Common Redstart (rødstjert) (1), Song Thrush (1) etc.

I'm taking my wish for cold weather back and I'm welcoming the sun to come back!

20190829 085205
Rain is coming! Photo: Lisa Flam

 

20190829 105507Is winter on its way? I'm hoping not yet! Photo: Lisa Flam

Østenvinden gav heller ikke meget i dag

onsdag 28. august 2019
Vejrskifte i morgen.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Trækket blev heller ikke til noget særligt i dag. Landsvalerne strømmede fortsat mod syd i tusindvis, men der var nærmest ingen bysvaler eller digesvaler i mellem dem. Der trak dobbelt så mange gule vipstjerter og skovpibere ift. i går, men disse tal er heller ikke imponerende. Der kom også bemærkelsesværdigt få rovfugle: 1 ung rørhøg trak ud om morgenen, og det blev den eneste sete hele dagen. Ellers trak der nogle tårnfalke; der var hverken våger, glenter, høge eller kærhøge i sigte, heller ikke på en 1½ times obs. på Fyrbakken først på eftermiddagen. Måske er de trukket højt i det varme, solrige vejr.

Der var lidt gang i vaderne, men det var omtrent samme billede som i går med storspover, islandske ryler, strandskader osv. Dagens fugl blev en sølvhejre der kom trækkende med 3 fiskehejrer; de landede og rastede i 20 minutter på stranden, som pga. meget lavvandet gik langt ud, inden de fortsatte mod syd. De ses ikke så almindeligt på Hukket.

Vi fik tillige et gensyn med de mange skarver vi så for snart nogle uger siden, omkring 4000, så stranden og revlerne var en overgang helt sorte.

Da der ikke meget at sige om i dag mht. trækket, vil vi se frem til i morgen hvor vejret nu skulle komme fra det vestlige hjørne. Muligvis kan der komme lidt regn i morgentimerne, men nogle prognoser har ingen regn; vinden skulle komme fra sydvest. Et sådan vejrskifte kunne bringe en sjælden fugl i nettene, så vi krydser fingre for en god dag.


Lisa Flam:

Another slow day, it was pretty warm at opening time, 5:45 and already 18 degrees. It gave me some time to compare between birds from the same species, for example, we had a Willow Warbler (løvsanger) that was very dark compared to the others, with a long brow (don't worry, definitely a Willow Warbler).

In total we had 26 new ringed birds and 4 recaptures from 11 species, all common: Garden Warbler (havesanger) (12), Pied Flycatcher (broget fluesnapper) (3) Blackbird (solsort) (2), Wren (gærdesmutte) (1) etc. Almost had a Great Spotted Woodpecker (stor flagspætte) but it managed to fly out of the net. That mad me REALLY sad at that moment, so let's hope I get another one soon.

I am amazed by the size of the Wren. Wing length is only 57 mm and it weighs 6 grams! Some of these tiny Wrens will migrate from Northern Scandinavia to Western Europe, about 3000 km, and I think that is impressive!! 

IMG 20190828 114352 287
1st year Wren, only 6 grams! Photo: Lisa Flam

So beside birds, I almost stepped on a Common Toad (skrubtudse), some butterflies that were resting on the ground (SO many are migrating now, it is just amazing having them fly around us all day), and even a catterpillar of a Goat Moth (pileborer/rodørm) that climbed on Michael's shoe!

20190828 112851Goat Moth catterpillar on Michael's shoe. Photo: Lisa Flam

Stille sydøstenvindsdag

tirsdag 27. august 2019
I morgen sidste dag med sydøstenvind for nu.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Dagen i dag bød ikke på meget hvad angår trækfugle på trods af sydøstenvinden, så måske er det på tide med et lille vejrskifte. Svalerne begyndte så småt at trække da jeg ankom, og dagens total blev igen fircifret hvad denne art angår (over 2500). Der kom også halvstore flokke af bysvaler med op til ca. 50 fugle. Det er sjovt at se hvordan landsvalerne kommer trækkende mere roligt og i løse flokke mens de følger landskabet mod syd, evt. småfouragerende undervejs. Bysvalerne derimod kommer ofte i mere tætte flokke og trækker måske lidt højere og mere målrettet.

Vadertrækket var OK, men kunne være meget bedre i sydøstenvind. Strandskaderne har toppet nu, så vi kommer næppe til at se de helt store trækdage mere i år hvad disse angår. Der trækker fortsat en del storspover; vi havde fx en flok på 20. Der kommer efterhånden også flere dobbeltbekkasiner trækkende; disse synes, til forskel fra de øvrige vadefugle, at komme indtrækkende fra vest og fortsætte mod øst.

Bent sluttede sig også til den rolige morgenobs, og det er vist første gang vi egentligt har morgenobset sammen eftersom han mest har hjulpet ringmærkerne. Der kom ikke en eneste rørhøg, hvilket vi begge undrede os over, kun enkelte spurvehøge og nogle tårnfalke trak i løbet af morgenen.

Efter morgenobsen, der i dag sluttede kl. 10.15, gik vi hjem. Ikke længe efter, mens vi stod udenfor, kom der pludselig en trækkende fiskeørn mellem stationen og fyrtårnet, så det var ikke dårligt, men ellers kom der ikke noget resten af formiddagen. Ud på eftermiddagen gik jeg op på Fyrbakken. Her kom der endelig et par rørhøge, men ellers ikke meget andet i løbet af en times tid, hvilket var lettere skuffende.

For 3. dag i træk har militæret holdt øvelser, så det har ikke været muligt at nærstudere mågerne på stranden. Der står rigtigt mange af dem når nu hverken mennesker eller (løse) hunde kan forstyrre dem.

I morgen er det sidste dag i denne omgang med sydøstenvind og de varme temperaturer, for sidst på eftermiddagen skulle vinden efterhånden dreje om i sydvest, og det tyder nok på at der er en front på vej. Så vi håber at i morgen bliver en god afslutningen på en ellers tilfredsstillende sydøstenvindsperiode.


Lisa Flam:

Today got pretty hot, at around 9:00 it was already 21 degrees. We could definitely see the heat effect on the birds.
At 7:00 we had already ringed over 20 birds, we ringed the first Spotted Flycatchers since I have arrived and some more common species.

During the rest of the day it definitely slowed down, and the total number for today is 39 new ringed birds and 2 recaptures from 15 species.

The slow days with a good variety of birds, in my opinion, are really usful for all ringers, specially at a new country, like myself. I had time to read and compare the information to the bird I was holding. Some birds are more difficult to age and sex than others, so having a closer look is not always a bad idea.

Hoping for the weather to cool down a bit in the next few days, I feel like Israeli summer weather is following me and I don't think I like it! 
 20190824 094253Let's play a game - could you tell me this Wren's age? Photo: Lisa Flam

20190825 102531Second round: Who could tell me (If possible) the sex of this 1st year Pied Flycatcher? Post your answer on Facebook! Photo: Lisa Flam

Rigtig god dag i Blåvand

mandag 26. august 2019
Særligt for ringmærkere.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

I sydøstenvind kan det næsten kun blive godt ved Blåvandshuk, og det blev det også i dag med flere spændende arter. Morgenobsen lagde ud med en mulig hortulan der trak ind fra havet, men ellers skete der ikke så meget andet. Landsvalerne begyndte efterhånden at komme i flokke, og der kom skovpibere og gule vipstjerter. Omkring halv otte blev jeg kontaktet over radioen om at de havde fanget hvad jeg først hørte som nordsanger, så jeg pakkede mit grej sammen meget hurtigt og skyndte mig tilbage til stationen. Her fik jeg dog at vide at det "blot" var en lundsanger (jf. forneden), men det var ikke desto mindre en ny art for mig, så jeg var godt tilfreds.

Efter at fuglen var blevet sat fri igen, gik jeg tilbage og obsede videre. Der skete ikke meget yderligere. Der kom et par unge rørhøge og enkelte spurvehøge, svalerne trak fortsat i et ret stort antal, og ude over vandet trak der strandskader, islandske ryler og storspover forbi med jævne mellemrum. Ud på formiddagen gik trækket dog lidt i stå, så jeg valgte at gå hjem lidt skuffet over det lave antal rovfugle.

Nettene var stadig åbne, så jeg tog et par runder med Lisa og Bent. Her i overtiden blev der fanget en fin vendehals (se forneden). Mens vi gik rundt i haverne og hængte ud på gårdspladsen ved stationen, begyndte der dog at komme nogle interessante rovfugle. Først en hvepsevåge, så flere rørhøge hvoraf én var en gammel hun (ellers var det ungfugle), og under en runde i fyrhaven blev vi kontaktet af Bent der meldte to glenter ud over fyret. Vi fik dem ikke at se ordentligt, men det drejede sig om en sort glente og en rød glente. Lisa sagde at den sorte glente var uinteressant da der er så mange af dem i Israel, og at hun hellere ville se rød glente som er meget sjælden dér. Den får hun sikkert snart at se.

Vejret for i morgen ligner omtrent det samme som i dag, dog kunne der måske komme en (torden)byge om eftermiddagen, og det skulle ikke blive helt så varmt som i dag. Vi ser altså frem til atter en god dag med gode fugle, både på træk og i nettene.


Lisa Flam:

Today like all days started by opening the nets before sunrise. Most days we go out an hour after opening the nets to get the birds; today it took less than 45 minutes to understand this is going to be a busy day. By 08:00 we had already ringed 29 birds, more than yesterdays total.

It was a busy day with 56 birds from 16 species, including some common and some surpises - 3 species of Tits (Coal. Blue and Crested), Pied Flycatcher (6), Garden Warbler (18), Wryneck (1) etc. But let's not forget the Greenish Warbler. 

While I was taking out a Garden Warbler from the net, Bent came over with a small warbler with a bar on its wing. I took one look and opened my eyes wide - "NO WAY! GREENISH WARBLER!". We were still hoping for an Arctic Warbler but wing length didn't match - I was still really excited.

It didn't weigh much and had just a tiny bit of fat, so maybe it will still be around here for the next few days, who knows?

amen 0690
Greenish Warbler, young. Photo: Lisa Flam

Thanks to the nice weather and the birds that were still migrating we kept the nets open a bit longer, and good thing we did! We caught a Wryneck!

It's amazing seeing its neck constantly moving around from side to side looking as "snaky" as possible. I think this bird might be one of the most interesting birds to see in the hand due to its incredible behavior that may be missed while observing out in nature. 

vendehalsDagens vendehals var formentligt også en ungfugl, men det blev aldrig helt opklaret. Vi kunne få den til at vende halsen ved at føre en finger omkring dens hoved; det ses dog ikke så godt på billedet hér. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Fortsat østenvind - nu med fugle

søndag 25. august 2019
Flere gode arter på en lang dag.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

(Nederst har ringmærkeren Lisa Flam skrevet om dagens ringmærkning på engelsk.)

Der var ingen tåge i dag, så jeg gik forventningsfuld ud til den høje bunker for at få overblikket til begge sider. Jeg tog i dag for første gang alene fra stationen, og jeg frygtede lidt at jeg også skulle stå alene i østenvind med evt. uoverskueligt mange fugle. Heldigvis kom der et par stykker lidt efter der kunne meddele fugle til mig mens jeg bl.a. fokuserede på at tælle svaler. Trækket blev godt med flere fine fugle. Af vadefugle kom der dog ikke mange, ca. 130 strandskader og islandske ryler, omkring 40 storspover og et par dobbeltbekkasiner. Dagens vadefugl var dog 3 klyder der kom trækkende, og de ses ikke så almindeligt her. Muligvis har vi dog overset flere vadere da vi også skulle holde øje med baglandet.

Inde over land kom rovfuglene hovedsagligt. Der kom flere rørhøge som alle var unge (12), spurvehøge (11), tårnfalke (9), musvåger (8), fiskeørne (2) og sidst, men ikke mindst, en fin gammel han af steppehøg! Den blev opdaget mod nord trækkende lavt mellem klitterne lidt vest for Mammutbunkeren. Den trak så ud mod kysten og kom over skuret hvorefter den fortsatte over havet og mod sydvest. En finne ved navn Heikki fik taget fine billeder. Ole Göller m.fl., der stod på Fyrbakken i baggrunden, fik den også at se da vi meldte den over radionen, dog først da den var nået ud over havet. Siden det lignede at nogle af de trækkende rovfugle der trak ud over havet, syntes at komme tilbage igen efter nogen tid, var det svært at bedømme det egentlige træktal, så det er muligt at der er trukket flere fugle end det nævnte.

Herudover trak der også småfugle, særligt landsvaler (3510) og bysvaler (280) samt skovpibere (85), og de gule vipstjerters træk er ligeledes begyndt (49). Der kom også en enkelt almindelig kjove trækkende mod syd.

Allerede inden middag var alle de få fremmødte gået hjem, så jeg stod af uransaglige årsager helt alene en søndag middag og eftermiddag i sydøstenvind på Blåvandshuk hvor fiskeørne, rørhøge, tårnfalke, spurvehøge, musvåger m.m. trak henover mig. Måske var folk i stedet taget til Ballum Sluse for at se sort stork, aftenfalk og sortvinget braksvale.

Militæret holdt desuden en øvelse i dag, så der lød nogle salver inde fra området; det forstyrrede dog tilsyneladende ikke fuglene og trækket. En vagt i tårnet havde også teleskop, men det var næppe for at kigge på fugle. Han havde det dog ikke længe, for snart faldt både teleskop og stativ over rækværket og blev vistnok totalsmadret da det på vej ned i hybenkrattet ramte siden af tårnet hårdt.

I morgen kommer vinden fortsat fra det østlige hjørne, så vi skulle gerne få et fint træk som i dag. For ringmærkernes vedkommende måtte det godt blive bedre, måske med en efterhånden længe ventet og mange gange nævnt høgesanger.


Lisa Flam:

We were expecting a really good ringing day with many birds, but in the end it was pretty slow. Iben Hove Sørenses joined me today as well, she is an amazing ringer with lots of knowledge to share. We had in total 19 new ringed birds, 6 recaptures, from 11 species, mostly common, for instance Pied Flycatcher (broget fluesnapper), Yellowhammer (gulspurv), Chaffinch (bogfinke) etc.

There were some suprises, a Tree Pipit (skovpiber), that was ringed in the station 1 year ago as a juvenile, was recaptured today as an adult!

We also had 2 Crested Tits (topmejser) in the net that had already been ringed together in the past. Looking up the data I found out they were caught together last June, and have been caught since a few times, always together. They were both young birds; my guess is that they hatched from the same nest and have been together since. That was really moving for me realising they have been spending the last months with each other. We of course released them at the same time and watched them fly off to the same tree together. 

20190825 093655Crested Tits, maybe brother and sister?  Photo: Lisa Flam

And last but not least we had a suprise! A rare bird in Israel and in the station (last time it was ringed here in Blåvand was 2014!!), a young Grasshopper Warbler! That was really exciting for me finding it in the net due to the fact that at this time of the day we were catching only Garden Warblers and I was expecting it to be the same.

20190825 084917Grasshopper Warbler, first in 5 years! Photo: Lisa Flam

Østenvind og tåge

lørdag 24. august 2019
Ikke mange trækfugle.
af Michael Brunhøj Hansen

Så kom der endelig østenvind; desværre begyndte dagen meget tåget da det var næsten vindstille, så morgenobsen blev ikke til noget lige med det samme. Jeg gik en kort tur i klitterne og på stranden, men så ikke noget særligt; Alex Rosendal kom ned på stranden og blev der, men jeg valgte at gå hjem igen og vente på lidt opklaring.

Flere dukkede op i løbet af morgenen for at se trækket, her iblandt bl.a. Helge, Bo, Eva og Ole Göller; Iben Hove Sørensen kom også og skal overnatte til i morgen. Ole Friis' tid på stationen endte til gengæld i dag efter tre uger, og hans tilstedeværelse og billeder vil blive savnet, så der kommer nok ikke mange vadefuglebilleder og lignende den kommende tid. Alex Rosendal forlod ligeledes stationen i løbet af dagen, så vi er nu kun tre personer på plads. 

Da morgenobsen blev udsat, brugte jeg noget af tiden på at gå en runde med Lisa og Iben, og jeg fik lov til at holde nogle af fuglene og sætte dem fri. I dag røg ca. 30 fugle i nettene, bl.a. fuglekonge, jernspurv, gulspurv, havesanger, munk, løvsanger, tornsanger og skovspurv. Fuglekongen var en genfangst; den var blevet ringmærket i juli måned som en ungfugl der ikke kunne kønsbestemmes, men nu hvor den havde fældet, kunne det konstateres at der var tale om en han. Den vejede kun 6 gram og havde ikke noget fedt på kroppen. Der blev herudover fanget 3 unge skovspurve sammen, og de blev også sat fri sammen igen. Efter jeg var gået, havde de nær jokket på en hugorm i haven ved fyret, en slange som de ellers ikke troede de ville få at se så let her.

lille bitte fuglekongeEn lille bitte fuglekonge på 6 gram der blev ringmærket som ungfugl tidligere i år, kunne i dag bestemmes til at være en han. Foto: Lisa Flam.

Tågen lettede endelig ved 9-tiden, og så gik Alex (som i mellemtiden var kommet tilbage på stationen) og jeg ud for at se om der skete noget; Henrik Brandt sluttede sig til os kort efter. Vi stod i dag på fyrrebakken for også at have udsigt over baglandet. Ret hurtigt kom der flere skovpibere og et par gule vipstjerter, men stort set kun i begyndelsen; de har måske rastet og ventet på at tågen lettede. Der var også kommet godt gang i svalerne, særligt landsvalerne, som vi havde mindst 550 af i dag. Snart kom der en ung rørhøg, og en lidt aparteudseende hvepsevåge kom også frem. Men ca. en time efter skete der meget lidt hvad fugletræk angår, pånær at der fortsat trak ca. 200 landsvaler i timen. Over vand var der heller ikke mange fugle. Ikke mere end 60 strandskader blev det til, 3 rødstrubede lommer, et par spover, et par små kobbersnepper og et par islandske ryler, så det var lidt tamt.

Mens vi sad og ventede på fugle, løb der pludselig en halsbåndmus over stien, og lidt efter kom der en brud. Der gik ikke lang tid før bruden dukkede op igen, nu med en mus i munden - dog lignede det ikke halsbåndmusen, så den slap nok levende fra den.

Kort før middag gav vi efterhånden op og gik hjem, og dagens fugl forblev hvepsevågen.

Da alle var taget hjem og vi kun var tre tilbage, tog vi om eftermiddagen en lille tur rundt omkring da Lisa gerne ville udforske områderne lidt. Først tog vi til Nyeng hvor der som sædvanligt var mange vadefugle; herudover fik vi set bl.a. 4 skestorke, 3 rørhøge, 3 tårnfalke og 1 havørn. Herefter kørte vi ud på Skallingen. Der var ikke mange fugle, men det blev til et par rørhøge mere, og på en tue sad der en ung lærkefalk (der i første omgang lignede en dværgfalk), så det var meget fint. Vi fik en melding om at der var set sort stork flyve væk på Fanø, så vi holdt øjnene godt åbne; vi så dog ingen, men måske bliver det til noget i morgen!

Østenvinden ser ud til at fortsætte i nogle dage endnu, og det plejer at love godt. I morgen tidlig skulle det også blæse lidt mere, omkring 5 m/s, så det bliver forhåbentligt ikke tåget. Dette skulle gerne give nogle flere trækfugle end vi havde i dag, og ringmærkerne får formodentligt også fanget en del fugle. Jeg har sagt det før, men nu må den høgesanger godt snart blive fanget!

Strandskaderne slår til igen

fredag 23. august 2019
Igen fircifret antal strandskader; i morgen sydøstenvind.
af Michael Brunhøj Hansen

Vi var hele fem mand til morgenobsen (Alex Rosendal ankom sent i går aftes), så vi var godt dækket ind til de i første omgang få trækkende fugle der kom. Trækket var ligesom i går ikke noget at skrive hjem om med bl.a. omkring 200 strandskader, flere terner (hovedsagligt fjordterner) mens resten (samme vaderarter som i går) var i småtingsafdelingen. Om eftermiddagen derimod kom der godt gang i trækket. Vinden var nemlig taget noget af, solen var kommet frem og det var blevet noget lunere.

Fra ankomsten kvart i to var der allerede flere trækkende strandskader i strandkanten hvor jeg valgte at slå mig ned. I den første time kom der over 400 vadere hvoraf langt de fleste også var strandskader. Mens jeg sad der, kom der tillige en flot gammel almindelig kjove lige over hovedet på mig. Ole og Alex ankom lidt senere, men her havde trækket tabt pusten noget. Ikke desto mindre nåede vi først på aftenen 1008 strandskader hvoraf mindst 40 var ungfugle, og der kom endnu en almindelig kjove forbitrækkende. Vi havde også vores første unge krumnæbbede ryle fouragende tæt på os. Vi endte således på ca. 1500 vadere i dag hvoraf de 1218 var strandskader; mange af dem var måske blevet standset af gårsdagens regn mod nord hvor der så har været en lille ophobning af fuglene.

fredag Strandskade a 00001De unge Strandskader skiller sig ud fra de voksne ved at have mørk spids på næbbet. Foto: Ole Friis Larsen

Der var omtrent ligeså mange fugle i nettene i dag som i går, men flere af dem var genfangster af fugle, så kun 6 blev ringmærket. Én af de genfangne fugle var en ung solsort som havde taget hele 4 gram på; en genfangst af en ung rødhals viste sig også at have taget lidt på.

Vi har store forventninger til i morgen når vi får svag til jævn sydøstenvind. Dette skulle gerne give mange trækfugle, både til havs og til lands, så vi skal have øjnene rettet i alle retninger og være vågne. Over vand kommer der forhåbentligt masser af vadefugle, og over land måtte der gerne komme nogle gode rovfugle samt nogle småfugle trækkende eller andet interessant; vi håber naturligvis også at der ryger et par spændende fugle i nettene i morgen.

fredag Krumnaebbet Ryle a 00001Krumnæbbede Ryler har vi ikke set mange af, men fredag eftermiddag ver der en ung fugl, som gjorde sig bemærket i flokken af Almindelige Ryler og Sandløbere med sin hvide overgump. Foto: Ole Friis Larsen

Intet spændende i dag

torsdag 22. august 2019
Blæst og atter blæst fra sydvest.
af Michael Brunhøj Hansen

I dag var vi tre mennesker på morgenobsen da Lars også deltog, og vi sad i "hullet" grundet blæsten. Trækket var roligt med bl.a. kun 87 strandskader, 54 store præstekraver, 48 storspover, 34 hjejler og sandløbere, 30 små kobbersnepper, 21 islandske ryler og 17 rødben. Der trak også tårnfalke og rørhøg. Henrik Brandt kom også og obsede i løbet af morgenen hvor der til sidst kom en storkjove som blev dagens fugl. På stranden stod der 3 kaspiske måger.

Lisa havde ikke nært så mange fugle som i går, kun omkring 20, heraf en fin topmejse. Til forskel fra i går hvor fuglene var i god kondition, havde fuglene, bemærkelsesværdigt nok, ikke noget sul på kroppen i dag!

topmejseFin topmejse i solopgangslys. Foto: Lisa Flam

Om eftermiddagen gik jeg på stranden for at se træk. Der kom ikke en eneste strandskade i de over tre timer jeg sad der. Det skyldtes muligvis et langvarigt regnvejr der strakte sig tværs over Jylland fra Ringkøbing Fjord. Der trak enkelte andre vadere så som storspove, lille kobbersneppe og islandsk ryle; desuden kom der en del terner der virkede trækkende.

I morgen bliver vejret meget lige som i dag med halvkraftig vind fra sydvest, så fuglesituationen for i morgen bliver nok den samme som i dag. Dette skulle være sidste dag dét vejr, for i weekenden og i begyndelsen af næste uge ser vinden endelig ud til at komme fra det øst- og sydøstlige hjørne.


1   |  2  |  3  |  4     NÆSTE