Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sanger-diversitet og korttået træløber

tirsdag 11. maj 2021
Så siger jeg farvel og tak for denne gang!
af Amanda Johannisson

Antallet af fugle i både net og over havet har været rimelig sparsomt, men bød dog på nogle skønne oplevelser alligevel.

Simon stod på Sydhukket med utroligt lidt vind fra sydøst, og opsummerer dagens observationer som rimelig fåtallig sammenlignet med nogle af de tidligere dage. Han skulle dog ikke snydes for nogle dejlige vadere - han så bl.a. strandhjejle (Pluvialis squatarola), islandsk ryle (Calidris canutus) og lille kobbersneppe (Limosa lapponica), som alle var super smukke i deres sommerdragter. Han spottede også en sortterne (Chlidonias niger), som fouragerede ved revet sammen med hf terner, hvor man rigtigt kunne se forskellen på deres fourageringsadfærd. Hvor hf-terner næsten dykker under havoverfladen for at finde lækkerier, er det som om sortternen kun lige dypper tåen i vandet, og holdes tilbage af overfladespændingen. Nå ja, og så var han da også lige ved at få en mursejler i hovedet, men det kan man da næsten ikke klage over.

Se tallene for dagens havobservation på DOFbasen her.

I nettet havde vi gang i den helt store sangerdag, hvor den hyppigste fangst var gærdesanger (Sylvia curruca) - hele 24 røg i nettene, så vi fik øvet os rigtig godt på denne til tider lidt kryptiske fugl.
Den helt store oplevelse fik vi på den aller sidste runde, hvor den eneste fugl der sad og ventede på os i et af nettene i stationshaven var en korttået træløber (Certhia brachydactyla)! Det er en fornøjelse at se og have denne fugl i hånden, da det er så sjældent man støder på den her i Blåvand. Af hvad jeg lige kan snuse mig frem til på DOFbasen, er arten kun indtastet et par gange i Varde kommune siden 2015, og kun i forbindelse med ringmærkning. Det gør den kun endnu mere speciel!

 IMG-20210511-WA0016.jpgMega fed korttået træløber, som bestemt var en ønskeart at få i nettet. Se bare lige det lange næb!

Særligt denne afsluttende oplevelse gjorde stort indtryk på mig, da det i dag er min sidste dag som frivillig ringmærker på Blåvand Fuglestation..
Det er en smule vemodigt at skulle tage afsked med dette smukke sted, og de dejlige mennesker jeg har mødt på mit ophold. Jeg har virkelig nydt det, og kan kun anbefale det til alle der sidder med en lille drøm om at håndtere eller observere fugle! Man kan gøre det til lige det man vil, og vil indgå i et skønt fællesskab med andre frivillige. Man behøver ikke engang være mega skrap til at bestemme fugle hverken i hånden eller i felten, det kommer hen ad vejen - og der er heldigvis ALTID noget nyt at lære!

Tusind tak til Samuel Perfect for at være så tålmodig med mig og være en så god læremester - much appreciated! Tak til Simon og Rasmus, mine fellow DOFungere, for hyggelige stunder og fede artsfund! Og ikke mindst tak til stationsleder Bent for at lade mig deltage i løjerne - det er bestemt ikke sidste gang i ser mig på disse kanter :-) :-)

Vi ses! Knus Amanda


Ringmærkning
:
Gærdesanger (Sylvia corruca) - 24
Tornsanger (Sylvia communis) - 5
Munk (Sylvia atricapilla) - 3
Havesanger (Sylvia borin) - 1
Gransanger (Phylloscopus collybita) - 5
Løvsanger (Phylloscopus trochilus) - 2
Lille gråsisken (Acanthis cabaret) - 1
Gråsisken (Acanthis sp.) - 1
Stillits (Carduelis carduelis) - 1
Korttået træløber (Certhia brachydactyla) - 1
I alt - 44

Folk: Simon, Samuel, Rasmus, Amanda

Hit-vejr!

mandag 10. maj 2021
& afsløring af resultaterne fra Birdrace
af Rasmus G. Momme

Forventningerne var høje da vi stod op i morges!
Vejsituationen så ærgeligt talt temmelig lovende ud, og flere lokale birdere skulle, angiveligt, have taget fri fra arbejde, bare så de kunne være med til at bevidne denne vanvittigt historiske, hit-fyldte dag!

…Så vildt skulle det dog ikke gå… men en fed dag, med fede fugle blev det helt bestemt!

Både Amanda, Samuel, Simon og jeg ringmærkede i dag, da David og Henrik Böhmer var stationeret på Sydhukket og tog sig af dagens observationer. Standardmærkningen blev imidlertid en lidt besværlig opgave, da flere småbyger blev ved at poppe op på radaren, hvilket gjorde, at vi flere gange måtte lukke alt ned og åbne alt op igen – indtil vi til sidst lukkede alt kl. 8, fordi radaren simpelthen viste alt for meget regn. Men bygerne, og sikkert også den varme der ENDELIG har indfundet sig (vi kunne lukke net iført t-shirt, omg!), fik i den grad presset nogle lækre fugle ud til Hukket.

David og Böhmer starter stærkt omkring solopgang med at melde en trækkende Bomlærke (Emberiza calandra). Omkring kl. 8, da vi har lukket haverne, melder de pludselig om rastende Gulirisk (Serinus serinus) på græsplænen nedenfor obsposten! Den flyver så ind i stationshaven, og sætter sig frit fremme træerne, kaldende af hjertens lyst – en skøn, skøn, publikumsvenlig fugl, og tilmed fik Amanda endelig brugt med denne nye lifer, der nu hele 2 gange har undveget hende under hendes ophold her.

gulirisk
Dagens citrongule lækkerbisken: Gulirisk

Derefter fandt David og Böhmer en Fiskeørn (Pandion haliaetus), der musende over sandfladerne fik jaget alle mågerne på vingerne. Og endelig trak hele 6 Mursejlere (Apus apus) ind over Hukket i løbet af morgenen – året første <3

 

David gik derfter i Mosen, hvor han så, hvad han troede var en tårnfalk komme ned fra himlen, men det var minsandten en Skovhornugle (Asio otus), der smed sig i et krat. Sam, Simon og Amanda løb derned, og fik alle set den. Jeg valgte at åbne nettene i Stationshaven igen kl. 10, og mærkede indtil kl. 14. Det blev ikke til mange nye mærkninger, især fordi det blæste meget op efter middag, hvorfor jeg stille og roligt måtte lukke net efter net. Men på en af de sidste runder sad der sørme en lækker lille Sortmejse (Periparus ater), og Amanda nåede lige tilbage fra Mosen tidsnok til at få sig en ny mærkeart.

IMG 6508
Dagens nuttede, tuttede og pjuskede Sortmejse

IMG 6481
Vi blev ærligt talt lidt overraskede, over at pille en Skovspurv (Passer montanus) ud af et net, helt oppe i Fyrhaven

 Dagens mærkning
Solsort (Turdus merula) - 1
Gransanger (Phylloscopus collybita) - 4
Løvsanger (Phylloscopus trochilus) - 2
Gærdesanger (Curruca curruca) - 6
Tornsanger (Curruca communis) - 1
Munk (Sylvia atricapilla) - 1
Sortmejse (Periparus ater) - 1
Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) - 1
Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) - 1
Skovspurv (Passer montanus) - 1
Stillits (Carduelis carduelis) - 1
Lille gråsisken (Acanthis cabaret) - 1
I alt - 20 

 

Birdrace

Og så kan vi med glæde endelig afsløre resultaterne fra vores fantastiske, inter-skandinaviske birdrace i lørdags.

Vinderen blev:

*trommehvirvel*

Ottenby Fågelstation – med svimlende 150 arter observeret på blot 1 døgn! Som Jonas Pedersen fra Skagen Fuglestation skrev til mig efterfølgende: ”Det er hvad vi plejer at få på en hel uge med DOF-ung!!?!”

Placeringerne fra Birdracet blev altså følgende:
Ottenby – 150 arter
Skagen – 128 arter
Blåvand – 122 arter
Landsort – 121 arter
Falsterbo – 111 arter
Utsira – 75 arter
Christiansø – 60 arter

Stort tillykke til Ottenby med den flotte sejr, og et KÆMPE tak til alle de andre stationer for den imponerende indsats, og for at være med på ideen. Vi kommer helt sikkert til at gentage succesen!
Sam har lavet en superflot plakat med vinder-rækkfølgen og nogle af arterne der blev observeret, samt et excel-ark med de komplette artslister, som kan ses i vores seneste Facebook opslag fra Blåvand Fuglestation.

Til slut vil jeg bare lige smide en række af mine billeder op, af nogle af de arter vi fik i kassen under Birdracet: 

skovpiber
Syngende Skovpiber (Anthus trivialis) i klitterne

blaahals
Blåhals (Luscinia svecica) i Mosen

brogetflue
brogetfluehan
Broget Fluesnapper (Ficedual hypoleuca) hun & han

dvaergterne
Fantastisk smukke, fiskende Dværgterne (Sternula albifrons) på den nordlige del af Skallingen

vhals
En Vendehals (Jynx torquilla) helt inde i bunden af et krat, midt på heden!

 

Kys og Godnat

En stribe årsarter

søndag 9. maj 2021
Afslapning oven på bird race
af Simon Græsbøll

Dagens morgenobs gav 2 nye årsarter på Hukket i form af 2 Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus), som strøg forbi obsposten tæt på stranden, og også 2 Sortterne (Chlidonias niger), som røg mod nord sammen med ca. 1200 Hav-/Fjordterne (Sterna paradisaea / Sterna hirundo). Også en Dværgfalk (Falco columbarius) kom ind fra syd. 

Rasmus fik en ny ædelart i dagens 2. dværgmåge, mens jeg fik ædlet nr. 2. af sortternerne - mega fedt! 

Havobsens stjerne i dag blev en Mellemkjove (Stercorarius pomarinus). Den blev fundet et stykke ude af Ole Zoltan, som først meldte den som almindelig kjove, men da den kom tættere på stranden, lyste den op med ølvom og køller i halen! Den var ny lifer for mig, og hold nu maule en fed obs! Så jeg har været høj på den følelse det meste af dagen. 

mellemkjove.jpg
Mellemkjove som her viser det noget bredere jizz, tung rund mave og køller i haleforlængelsen. Foto: Ole Zoltan Gøller

Se totalerne fra dagens træktælling her.

En Græshoppesanger (Locustella naevia) bød godmorgen med sang i en af sommerhushaverne, og ringmærkningen bød endnu engang på Havesanger (Sylvia borin)

Ringmærkning: 

Om eftermiddagen gik Line og jeg en tur i klitterne langs stranden og fandt en hugorm og 3 markfirben, 2 hunner og 1 flot grøn han. Det fejrede vi med en isvaffel fra ishuset.

Amanda og Rasmus gik på lusk i mosen, hvor det væltede med fugle - ca. 30 Stenpikker (Oenanthe oenanthe)! 

Om aftenen trak det op til uvejr over havet. Der kom lyn, torden og regnbyger ind fra både syd, vest og nordvest. Det gav et imponerende show over fyret set fra stationen. 

lyn_fyr.jpeg

Folk: Amanda, Samuel, Rasmus, Line, Simon 

Tid til Skandinavisk Birdrace!

lørdag 8. maj 2021
af Amanda Johannisson

Hele dagen har holdet af observatører og ringmærkere på stationen været fuldt fokuseret på at finde så mange arter som muligt - vi har nemlig taget initiativet til at afholde et skandinavisk Birdrace!
Vi havde inviteret flere fuglestationer fra Danmark, Norge og Sverige til at deltage, da det idag er Den Internationale Trækfugle Dag, World Migratory Bird Day (WMBD). Læs mere om baggrunden og se deltagerlisten på linket her.

IMG-6413.jpgTeam Blåvand er klar til en dag spækket med fede fugle! Vi har planlagt at kome vidt omkring i hele Blåvandområdet, med en grænse på 10 km fra stationen.

Dagen startede også rigtig godt ud, med et fint fremmøde af folk til havobservation. Med en ren vestenvind og lidt regn i løbet af natten, var der håb for en god morgen. Dagen ved Sydhukket producerede hele 931 rødstrubet lom (Gavia stellata)! Der var også en god sjat småspover, med 13 observationer. Andre højdepunkter var en ride (Rissa tridactyla), som Rasmus var meget stolt af selv at have fundet, samt 2 almindelig kjove (Stercorarius parasiticus).

Se tallene for dagens havobservation på DOFbasen her.

Imens der blev spejdet ud over hukket, tog Samuel og jeg os af dagens ringmærkning. Antallet er stadig ikke noget at prale af, og dertil hjælper vinden os heller ikke særlig meget. Derimod kunne vi glæde os over hele to nye, og mega fede årsarter for stationen - rørsanger (Acrocephalus scirpaceus) og havesanger (Sylvia borin). Vi fik også endnu en fed overraskelse, da vi fangede en gransanger, der er ringmærket i Norge! Det er bare mega fedt, når vi får udenlandske ringe i hænderne, og dermed kan se, hvor fuglene faktisk har været henne. Og det passede jo helt perfekt til den Internationale Trækfugle Dag!

IMG-6341.jpgÅrets første rørsanger - læg lige mærke til den utrolig karakteristiske hovedform, og det aflange næb! Fed fugl!

IMG-6351.jpgÅrets første havesanger - selvom det videnskabelige navn, Sylvia borin, lægger op til dens 'kedelige' og uigenkendelige udseende, er det en utroligt smuk fugl.

IMG_20210508_130334.jpgDet har været en flot dag med lækkert vejr. Vi nyder vores smukke omgivelser. Her står vi og spejder over en vadeflade på den nordligste del af Skallingen.

Vi afslører vores resultater for Birdrace imorgen!


Ringmærkning: gransanger 9, løvsanger 4, munk 7, rørsanger 1, havesanger 1, rødhals 2, jernspurv 2, rødstjert 1, bogfinke 3

Folk: Samuel, Simon, Rasmus, David, Amanda

Mart... nå nej, Maj!?

fredag 7. maj 2021
af Rasmus G. Momme

Vi stod alle op - friske og veludhvilede, naturligvis - til en temmelig kold morgen...
Selvom vejret hverken var indbydende eller optimalt, så var det nu rart rent faktisk at kunne sætte net op, for en gangs skyld. Det blev dog ikke de store tal vi operede med i dag: flere dages regn og rusk og dræbende Nordvestenvind havde helt klart sat en prop i trækket, og der var tydeligvis ikke kommet mange nye fugle til. Vi går sådan og glæder os til forårs proppen ryger af champagneflasken heroppe. På et tidspunkt i dag kiggede vi allesammen på et facebook opslag fra Eilat i Israel, hvor de i de sidste par dage tydeligvis har væltet sig i Afrika-trækkere: Nattergale, fluesnappere, tornskader, sylvia-sangere... selvom der nok går lidt tid endnu, så GLÆDER vi os til de ALLESAMMEN når herop på vores breddegrader :-D
Meeen lidt fugle fandt dog, trods alt, vej til nettene, og man skal ikke kimse af fugle, der har trodset regn og blæst for at ankomme til Danmarks vestligste have: 2 smukke, gamle Solsorte (Turdus merula) pyntede især, og på lukkerunden sad en smuk Stillits (Carduelis carduelis) - det er en art man simeplthen ikke kan få nok af i hånden!

IMG 5868
Én af dagens to 3k+ Solsorte hanner

IMG 20210507 173820
En smuk 2k hun Stillits

Dagens mærkning: 

Rødhals (Erithacus rubecula)   - 8
Solsort (Turdus merual)             - 2
Munk (Sylvia atricapilla)             - 1
Stillits (Carduelis carduelis)       - 1
I alt:                                                   - 12

 

Da det ret hurtigt stod klart at der ikke ligefrem var brug for 3 personer til at plukke fugle i haverne, hoppede jeg ud på Sydhukket og joinede Simon på hans standhaftige morgenobs. Det blev faktisk nogle ret fede timer, hvor lidt opklaring efter den lidt snuskede morgen satte en smule skub i trækket: Højdepuntkerne blev 2 Alm. kjover (Stercorarius parasiticus), 8 Lovier (Uria aalge), og 10 Rider (Rissa tridactyla). Efter at have set rider i går sammen med Samuel, var det fedt i dag selv at være i stand til at pille dem ud i horisonten. 
Se dagens tal her!

Meget af eftermiddagen er gået med, hvad nogle måske ville kalde sløvhed eller ren afslapning. Vi vælger at kalde det: Restituering! For det har aldrig været vigtigere at være udhvilet, end netop imorgen - for imorgen afholdes det internationale Birdrace, hvor vi skal konkurere mod flere andre af Danmarks og Skandinaviens Fuglestationer om at finde flest arter på 24 timer! 
Det bliver mega fedt - og mega hårdt! Vi får travlt - men vi håber stadig på at kunne opdatere om hvordan det går på Facebook/Instagram - dog uden at afsløre for meget overfor de andre Fuglestationer ;-)

Nu har Simon lavet lækker vegansk lasagne, så når den er spist må man hellere sørge for at komme ordentligt tid i seng!

God aften derude

Gråt og vådt

torsdag 6. maj 2021
Silende regn og blæsende dag
af Simon Græsbøll

Ringmærkningen kunne ikke gennemføres i dag med den silende regn og kraftige vind fra nord/nordvest.

Samuel og Rasmus kæmpede sig gennem uvejret på morgenobs'en som gav nogle enkelte godbidder. De bedste observationer fra i dag må være 10 Småspove (Numenius phaeopus), 21 Rider (Rissa tridactyla) og 3 Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus). 

Se tallene fra dagens træktælling på Dofbasen her. 

Folk: Amanda, Rasmus, Samuel, Simon 

Norwegian Blackcap and busy scoter passage

onsdag 5. maj 2021
af Samuel Perfect

Both the ringing and seawatching observations produced some exciting results today. Despite somewhat windy conditions and some light rain the nets still produced a single 1st summer male Pied Flycatcher (Broget fluesnapper, Ficedula hypoleuca) and a Norwegian control female Blackcap (Munk, Sylvia atricapilla)!

IMG_20210505_071049.jpgNorwegian control 2nd calendar year female Blackcap (Munk, Sylvia atricapilla)

IMG_20210505_071332.jpg1st summer male Pied Flycatcher (Broget fluesnapper, Ficedula hypoleuca)

Highlights from the seawatch include 1 Red-necked Grebe (Gråstrubet lappedykker, Podiceps grisegena) migrating northwards, 4040 Common Scoter (Sortand, Melanitta nigra), and 158 Velvet Scoter (Fløjsand, Melanitta fusca). Interestingly, the latter often seem to migrate in a different direction relative to the Common Scoters (Sortand, Melanitta nigra) and rarely in association with other species.

The seawatch totals can be seen in full on DOFbasen here.

The skinner moth trap was active again last night and caught Early Grey (Gedeblad-Ugle, Xylocampa areola), Powdered Quaker (Grå Forårsugle, Orthosia gracilis), Hebrew Character (Gotisk Forårsugle, Orthosia gothica), Oblique Striped (Snerremåler, Phibalapteryx virgata), and Nutmeg (Bedeugle, Anarta trifolii).

OBLIQUE_STRIPED_05.05.2021_Blavand_Denmark_62.JPGOblique Striped (Snerremåler, Phibalapteryx virgata)

NUTMEG_05.05.2021_Blavand_Denmark_11.JPGNutmeg (Bedeugle, Anarta trifolii)

Ringing: 2 Chiffchaff (Gransanger), 4 Willow Warbler (Løvsanger), 9 Robin (Rødhals), Wren (Gærdesmutte), 1 Pied Flycatcher (Broget fluesnapper), 6 Blackcap (Munk), 4 Song Thrush (Sangdrossel), 1 Goldcrest (Fuglekonge), 1 Lesser Whitethroat (Gærdesanger), and 1 Chaffinch (Bogfinke).

People: Amanda, Rasmus and Samuel.

Regn og blæst og rengøring

tirsdag 4. maj 2021
Husgerninger og en rastende kjove
af Amanda Johannisson

Vi var idag forberedte på ikke at kunne åbne nogen net til ringmærkning, da det trak op til hård blæst og regn hele dagen. Men selvom vi har sådanne dage, kan man altid få tiden til at gå med andre opgaver i huset. Vi fik støvsuget hele hytten og ringlaboratoriet i stationshaven, og fik indtastet al data vi manglede fra sæsonen. Så lidt produktive har vi trods alt følt os.

Samuel stod for morgenobsen. Han var også forberedt på blæst og regn, og satte sig derfor i sabinebunkeren lidt nord for fyret, hvor man kan sidde i rimelig tørvejr og læ. Det var ikke det store træk, der forekom, men alligevel nogle lidt pudsige oplevelser han fik. Først to krikænder (Anas crecca) der fløj nord, derefter to krikænder mod syd, efterfuglt at endnu to krikænder mod nord, og slutteligt fire krikænder mod syd. Mon det bare har været det samme par der er fløjet frem og tilbage, og så lige taget noget venner med på sidste passering af bunkeren? Mod slutningen af obsen stødte han på en rastende kjove (mellem eller almindelig), hvilket vi ser ret sjældent, da de ofte befinder sig et godt stykke ude på havet.

Se tallene for dagens havobservation på DOFbasen her.

Rasmus' forældre kom på besøg i løbet af formiddagen, og da det klarede op i en lille times tid, kunne han vise dem rundt i fyrhaven. Heldigt nok fik de fanget en sangdrossel (Turdus philomelos) i helgolandsrusen, og dagens ringmærkning blev reddet med en enkelt fugl.

Ringmærkning: sangdrossel 1

Folk: Rasmus, Samuel, Amanda

Maj med april i bassen

mandag 3. maj 2021
Rødhalse, vendehals og ugle
af Rasmus G. Momme

Vækkeuret ringede 04:40… selvom man godt vidste, at det ville ske (man havde jo trods alt selv sat alarmen...) så var det stadig med en del søvn i øjnene, at vi sjoskede afsted ud og åbnede net. Alle trætte ovenpå en lang, men helt igennem FANTASTISK dag på Fanø i går. 

Efter morgenens mærkning, kunne man ikke helt lade være med at stille sig selv spørgsmålet: Er det april igen? Efter flere dages artsvariation med overtal af munk, løvs- og gransanger, var det tilbage til Rødhalse (Erithacus rubecula) og Fuglekonger (Regulus regulus) som dagens mest talrige arter. Ikke at det gjorde noget, det var bare lidt pudsigt – men de er måske de eneste arter der er benhårde nok til at trække i nordvestenvinden, som vi igen hygger os med her på Hukket efter flere dage med øst.

Meeeeen det er maj! Don't let the weather fool you - og hele 3 Gærdesangere (Curruca curruca) gik i nettet, samt ikke mindst: Sæsonens fjerde Vendehals (Jynx torquilla)! Den art er bare ren guf i hånden, og siden Simon nu var den eneste der ikke havde prøvet at mærke én, blev han naturligvis tilkaldt og fik lov til at ringmærke den. Han var meget MEGET glad skulle vi hilse og sige! Efter standarden genfangede vi den Vendehals som jeg havde mærket - det er formentlig dén der har siddet og sunget hele dagen i haven. 

IMG 6193
Genfangst af Vendehals

De bedste highlights fra dagens obs, som Simon stod for, var 1 Sortstrubet lom (Gavia arctica), 2 Alm. kjove (Stercorarius parasiticus), 316 Suler (Morus bassanus), næsten 200 Rødlommer (Gavia stellata) og 2 Rider (Rissa tridactyla). 

Tallene fra dagens observation kan ses her. 

ildfugl
Min første Lille ildfugl (Lycaena phlaeas) for i år <3

 Mine forældre kom besøg til middag, og havde taget en masse lækker frokost med til os alle. Svend, som var kommet forbi med plexiglas til Samuels natsværmerfælde OG med nye rullegardiner til ringmærkningslab'et (taaak!), blev og spiste med, og det var super hyggeligt! Efterfølgende tog mine forældre og jeg en lille tur til Skallingen: når de nu var på disse kanter, skulle de jo lige se noget af det mest storslåede natur vi har her i Danmark! Vejret var skønt, solen var høj, og bedst som man troede, det ikke kunne blive bedre, skræmte vi en Skovhornugle (Asio otus) op fra det eneste krat i miles omkreds! Hold op, hvor var den fed!

skovhornskovhorn2
En fed, fed oplevelse at flushe en Skovhornugle fra det sagnomspundne "Krondyr-krat" på Skallingen.

tornirisk
En lækker Tornirisk (Linaria cannabina) på vejen hjem - tror aldrig jeg har set så flot farvet en han!?!

 

Dagens mærkning:

Rødhals: 24
Munk: 2
Sangdrossel: 1
Vendehals: 1
Solsort: 3
Fuglekonge: 4
Løvsanger: 1
Gransanger: 1
Gærdesanger: 3

 

Stationens folk på ø-twitch

søndag 2. maj 2021
En sneppeklire på Fanø lokkede os på søndagstur
af Simon Græsbøll

Dårligt vejr tidligt om morgenen gjorde, at ringmærkningen blev udsat pga. regnvejr, men vi nåede dog at have nettene åbne den sidste to timer af standardtiden. Bedste fugle blev en adult hun Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca) og en hun Rødstjert (Pohenicurus phoenicurus). 

phoenicurus.jpeg
Amanda viser her Rødstjerten frem, som lige nåede at ryge i nettet inden vi lukkede.

Dagens morgenobservation stod Samuel for indtil jeg vendte tilbage fra en sommerhustur, så jeg kunne tage den sidste time af obsen. Det blev til en god slat Hav-/Fjordterner (Sterna paradisaea / hirundo), 3 Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus) og lidt diversitet i vadefugle. 

Se tallene fra denne dags morgenobservation her.

Som mange andre birdere har vi også en ting for sjældenheder og det at tilføje nye kryds til sin artsliste. Rasmus og Amanda følte sig draget af en stationær Langnæbbet Sneppeklire (Limnodromus scolopaceus), som var meldt ud på Fanø. Desuden er en Rosenstær (Pastor roseus) blevet set i Nordby gennem længere tid, så den var jeg især interesseret i at tilføje til min liste. 

sneppeklire.jpeg
Vi så Langnæbbet Sneppeklire (Limnodromus scolopaceus) i sommerdragt gennem nogle timer.

nordveststranden.jpeg
Rasmus og Amanda var mega glade for at få et nyt livskryds, så meget at Rasmus måtte kaste sig i klitterne af ren glæde.

Hybenkrattene ude ved Nordveststranden kogte med småfugle, som var på dagstræk og forsøgte at snige sig forbi os ubemærkede. Det var især vokale løvs- og gransangere, som vi blev opmærksomme på, men også munke og fuglekonger og et par broget fluesnapper. Vi forsøgte desuden at gennemsøge villakvarterne i Nordby for den stationære Rosenstær, men uden held. 

fluesnapper.jpeg
En smækker han Broget Fluesnapper jagtede insekter lige foran vores obspost på Nordveststranden.

Efter at have ventet i noget tid på, at vi kunne komme ombord på en ledig færge, kom vi helt kvæstede tilbage til stationen med pizza lidt i ni, som blev fortæret med største sult og så var det ellers bare på hovedet i seng.

Ringmærkning: gransanger 8, løvsanger 1, fuglekonge 1, munk 6, rødhals 7, broget fluesnapper 1, rødstjert 1

Folk: Samuel, Rasmus, Amanda, Simon 


FORRIGE     1  |  ...  |  93  |  94  |  95  |  96  |  97  |  ...  |  216     NÆSTE