Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)

Herlig dag med Weekendavisen og Fuglekonge fra Liverpool

tirsdag 21. marts 2017
Rundvisning af ringmærkning samt fremvisning af fugle til NKV
af HKn

Vejr: Posen blev rystet godt i dag, sol, regnbyger og haglbyger stod den på... heldigvis dog mest sol... Vinden kom først fra SV (236) 9 m/s, men gik senere mere i ren V og tog til i styrke og vindstødene nåede om eftermiddagen helt op på 21 m/s...Når der ikke kom en vilbasse af en haglbyge eller regnbyge ind stod den overvejende på skyfrit vejr 2-4/8... Sigt 20 km og temp. 5-7 grader.

Jeg startede hvor jeg slap i går aftes hvor Bent var kommet ud med 2 friske gutter en journalist og en fotograf fra Weekendavisen til mig, som i samarbejde med turistchefen Colin Seymour fra ProVarde var ved at skrive en artikel om naturen og de muligheder den byder på i vores region... Så vi havde snakket hele aftenen om ringmærkningen her ved Blåvand Fuglestation.... I dag skulle de så med rundt og se hvordan vi arbejder her ved Fuglestationen... og på trods af de lidt blæsende forhold kunne jeg heldigvis fremvise en del fugle... Senere kom Colin Seymour ud med rundstykker, så det var en rigtig spændende morgen og hyggelig formiddagen her ved stationen.... så hold øje med weekendavisen og læs om de vestjyske herligheder.... artiklen skulle komme i løbet af april.

Da vi var ved at være færdig med det arrangement skulle jeg forsøge at fange nogle fugle som Bent og Jonas kunne fremvise til en kæmpe stor gruppe børn i forbindelse med et NKV arrangement, og det lykkes heldigvis rigtig godt, så det var en god dag for Fuglestationen, hvor vi fik vist os fra den bedste side...

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 4. Solsort 3. Vindrossel 1. Fuglekonge 10. Bogfinke 2. I alt 21 fugle fordelt på 6 arter.

For nogle dage siden snuppede jeg en Fuglekonge med engelsk ring og allerede i dag tikkede svaret ind på den...stor tak til ZM for det hurtige svar. Fuglen var ringmærket 762 km. vest for Blåvand d. 2. november 2016 ved Leasowe Lighthouse, Greasby, Merseyside... og så blev jeg blød i knæene.. det er jo der hvor verdens bedste fodboldhold Liverpool (mit hold) holder til (vi snakker i  70-80erne.. desværre) og jeg brød straks ud i skønsang med nummeret You´ll Never Walk Alone som er Liverpools sang og den havde jo aldrig været mere aktuel... det blev ikke meget større i mit ringmærkningsliv...glem Grøn Sanger og Alpejernspurv... en fugl fra Liverpool whau !!!!!!!!!

Om eftermiddagen kiggede David Manstrup ud, han skulle lige hente lidt litteratur inden han og Stationschefen Henrik Böhmer drager til Israel i morgen... Kirsten Røjle lagde også vejen forbi... hun skulle også ud og rejse... hun smuttede til Cornwall..... jeg blev i Blåvand og det var jeg faktisk også godt tilfreds med... En sidste gæst var Ole Hansen som tog sig en frisk morgenobs oppe i klitten og senere var hans så flink at give en hånd med, da jeg meget hurtigt måtte lukke nettene pga. en kraftig haglbyge.

HKn

Hyggelig dag på kontoret og breaking news efter dagbogen var skrevet

mandag 20. marts 2017
Ringmærkning og ikke så meget andet
af HKn

Vejret: Jeg stod op til dis/tåge.... men ud på formiddagen (kl. 10) opklaring og solen kiggede lidt frem... Senere kom der først på eftermiddagen atter tåge og fra kl. 14.30 kom den lovede regn ind. Vind var der ikke så meget af... Den kom V-SV om morgen (253) 5 m/s, senere røg den længere ned mod mere rent S. Skydække lå på 5-8/8, dog primært 8/8. Sigten var om morgen 500 m, men nåede en overgang op på 15 km, men da regnen kom røg den ned under 1 km. Temperaturen lå 4-6 grader.

Det virkede som om der var ankommet lidt fugle til Blåvand, jeg blev budt velkommen af flere syngende Sangdrosler og lidt rastende Solsorte rundt omkring og i det hvide Posthus var Ole og Bente også ankommet til deres årlige ferie og jeg blev straks budt på morgenkaffe...herligt at være tilbage i det skønne Blåvand.

Ringmærkningen var ganske hyggelig og tilfredsstillende, ikke nogen overraskelser, men et samlet antal på 19 fugle var helt fint. Dagens største minus var dog, at der var et rådyr der lavede et mega stort hul i et nyt net oppe i Fyrhaven..... for h... jeg var ærgerlig.

Ringmærkning: Jernspurv 5. Rødhals 1. Solsort 8. Fuglekonge 4. Gulspurv 1. I alt 19 fugle fordelt på 5 arter.

Jeg nåede lige at vende Hukket inden militæret lukkede stranden, jeg havde dog så kort tid, at jeg kun fik skimte mågerne igennem... uden de store overraskelser end blot 2 Splitterne.

Det væltede ind med håndværkere fra morgenstunden af... Først kom et murehold som skal vandskure huset og kort efter var tømrerne også på plads.... sikke en smuk fuglestation vi får....

HKn

Efter jeg havde lukket og slukket...skal der jo dukke lidt dagbogstof op.. En Husrødstjert af formen paradoxus hoppede pludselig rundt ude i gårdspladsen mens det regnede... Det 3. fund og det første uden for nettene... de to andre har jeg mærket hhv. i 2014 og 2016.

Så smukt og så pokkers køligt

lørdag 18. marts 2017
Måger på stranden og godt med Sortstrubede Bynkefugle
af HKn

Vejr: Regnen havde forsat ikke forladt Blåvand...da vækkeuret ringede kl. 04.45 !!.. Men jeg stolede på DMI og væltede ud af kassen.. Og som lovet stoppede regnen ved 06`tiden og det klarede op og blev den flotteste dag 2-8/8... Mens det regnede kom vinden fra SV (242) 7 m/s, men så snart regen stoppede og det klarede op gik den i NV (317)  og kom helt op på 15 m/s da der var mest tryk på....ellers 12-13 m/s. Sigt 20 km. Temperatur 5-6 grader.

Efter lidt overvejelse prøvede jeg en halv times tid at have nettene op i Stationshaven... men indså det var en fejl... så de blev hurtigt rullet sammen igen.... Men den fine opklaring skulle da bruges, så jeg smuttede en 3 timers tid på stranden, hvor der skulle tjekkes og fotograferes lidt måger... Ret hurtigt fik jeg sparket en 3k. Kaspisk Måge op, hvilket i øvrigt ikke var samme fugl som for nogle dage siden, det kunne jeg hurtig se ved lidt sammenligning af mine billeder. Men efter 3 timer i optil 15 m/s på stranden kunne jeg ikke klare mere kulde...så måtte jeg atter hjem til stationen...

Jeg fik hurtigt besøg af Bent som ville på tur i mosen og kort tid efter ham dukkede Svend-Aage Clausen op sammen med Britta. Clausen havde flot fikset benene på det gamle spisebord som brækkede for nogle dage siden og ved fælles hjælp fik vi rejst det tonstunge bord......

Ved middagstid kiggede Tessa ud til frokost og efter lidt mad skulle vi en tur ud og gå en tur... Det væltede ikke lige frem med fugle.... men ikke mindre end 8 Sortstrubede Bynkefugle kom i bogen, så der er gang i Hukkets ynglefugle... På trods af kulden fik vi også forårets første is henne ved Sandkassen på vej hjem.

HKn

Lille arbejdsdag

fredag 17. marts 2017
Rengøring og ganske lidt pips
af HKn

Vejr: Så forsvandt foråret atter og vinden var kold og frisk fra V (271) 9-12 m/s... Der var næsten al slags vejr ind over Hukket, en regnbyge, en periode med sol og ellers mest overskyet 5-8/8.. Sigt 15 km, atter diset. Temperaturen lå på 5-6 grader...

Da jeg ville holde tidligt fri i dag (det havde ikke hjulpet at kigge hele dagen alligevel) var jeg presset på dagbogstof.... hvilket jeg allerede kunne gennemskue, da jeg kiggede ud af vores nye flotte vinduer her til morgen.... iskold vind gik hen over min brede midterskilning.... Presset gjorde, at jeg et svagt øjeblik overvejede at bruge Kellyanne Conway metoder og forsøge mig med "alternative fakta"..... men for mit indre blik... så jeg min gamle mors løftede barkede hånd.... "man skal holde sig til sandheden min dreng".... så her er hvad der skete på Blåvand Fuglestation d. 17. marts.... Læs og bliv rystet.....

Jeg fik åbnet nettene i vores egen have og kunne presse 6 fugle ud af mærkningen, hvilket var mere end jeg havde turde håbe på.....

Ringmærkning: Jernspurv 1. Solsort 4. Sangdrossel 1.  I alt 6 fugle fordelt på 3 arter....

Jeg prøvede også kortvarigt at stå på Sydhukket og kigge ud over det tomme hav.... som bød på lidt nordtrækkende Sortænder samt en gammel Sule.... Men nu da jeg var kommet i "arbejdsuniformen" måtte jeg bare lave et eller andet fornuftigt.....Jeg ved ikke om jeg var stærkt inspireret af at min gamle ven Erik Overlund engang i tidernes morgen introducerede mig for "Tømrerclaus`s" musik og det fantastiske nummer "Hvornaar Er Det Sande Sandt"..... men jeg besluttede mig for at gøre vores ringmærkningslab rent !!!!..... udskiftning af vinduer m.m havde dækket rummet med støv og skidt.... og det havde ikke været muligt at benytte rummet de sidste 4 dage..... Og det greb om sig....sidenhen fik jeg støvsuget hele stationen sammen med min blå "veninde" Sue Ellen.... så nu ser der helt godt ud... og der er klar til weekenden....så nu kan man roligt kigge ud.....vejret skulle jo også blive mere fuglevenligt i morgen....God weekend

Kys og Kram og masser af kærlighed

Knudsen

Første udenlandske aflæsning i år

torsdag 16. marts 2017
Fuglekonge med engelsk ring
af HKn

Vejr: Man skal huske at rose hinanden...den anden dag brokkede jeg lidt over DMI... men i dag holdte deres vejrudsigt.... Lige da jeg stod op, kom vinden fra V (250) 9 m/s... men den aftog som lovet hurtigt og gik mere i SV... Dagen startede skyet, men ud på formiddagen kom der mange spredte huller og solen skinnede atter skønt på os 4-8/8. Sigten atter lidt præget af dis, men igen i dag kunne havvindemøllerne ses 15km. Temperaturen lå hele dagen omkring de 6-7 grader

I går var det råkoldt og i dag måtte handskerne og huen hurtigt smides.... det er bare charmen ved det danske vejr... og der var atter lidt fugle i luften... i går ankom de første Tornirisker og i dag kunne de så også høres synge...det går strækt. Mens jeg gik og fik nettene op ankom Manstrup og senere fik han selskab af Bent og Ole Hansen..... Trioen hyggede sig med at følge trækket oppe i SØ-klitten, der var atter lidt gang i nogle måger, især Hættemåge og Stormmåge røg mod nord... Endnu en Hedelærke kom forbi og det samme gjorde en Ravn... begge fåtallige herude. Jeg kunne kun bidrage med to måger, da jeg havde en rastende 2k og en 3k Kaspisk Måge nede ved pælerækken...

Ringmærkningen gik dejlig stille og roligt og igen var det Fuglekongerne der dominerede med 10 mærkede fugle. Mellem dem fik jeg sørme også årets første aflæsning... da jeg kunne pille en Fuglekonge ud af nettet her i Stationshaven med engelsk ring.... For nogle år siden fik jeg genmeldt flere Fuglekonger fra Suffolk som jeg havde mærket her i Blåvand.... så spændende om det er samme område der har mærket denne fugl.

Ringmærkning: Jernspurv 3. Rødhals 1. Solsort 4. Dromedar 1. Fuglekonge 10. Bogfinke 4. I alt 22 fugle fordelt på 5 arter.

I dag blev tømrerne færdige med at få alle vinduerne skiftet, de vender dog tilbage, da der var ventetid på nogle bestemte materialer.....

HKn

Få fugle på vel forårets smukkeste dag i 2017

onsdag 15. marts 2017
En morgenobs ,udskiftning af netstang og ankomst af Tornirisk
af HKn

Vejr: På DMI´s hjemmeside kaldte de vindretningen V.... men der var meget nord i den (285) 10 m/s med lidt friske stød... senere på dagen fik de mere ret, her gik den i V og aftog og kom ned på 8 m/s... Ellers var det bare den smukkeste dag....himlen var blå og solen gav alt hvad den havde i sig 1-2/8... Sigten var lidt gusten, da der lå lidt dis over havet, men møllerne kunne dog ses 15 km. Selv om temperaturen gik fra 6 til 8 grader som maks, skulle man stå i læ for at synes det var lunt...

Da det ikke rigtig var mærkevejr pga vinden, tog jeg en mindre morgenobs på Sydhukket...inden jeg tog afsted...fik jeg lige sagt farvel til Højholm og Lars Pip, som ville en tur i "spætteland" inden turen atter gik øst over... håber I fandt Mellemhakkeren...

Der var desværre ikke meget gang i den ude over havet i dag... utroligt hvad vinden betyder....den ene dag vælter det afsted med svømmeænder og så er de som sunket i graven... jeg kunne blot "tælle" en nordtrækkende Spidsand... kliktælleren var "rødglødende"...Nå men helt forgæves er det jo aldrig... jeg fik set årets 2 første Tornirisker herude, begge fugle trak nord...

Efter godt 1.5 times obs smuttede jeg hjem...der skulle lige en spand kaffe til at tø mig op, men så var jeg atter klar... Jeg fik skiftet en rådden netstang som kunne brække hvornår det skulle være... og for en god ordens skyld blev der lige savet et par grene samtidig.

Jeg luskede også lidt rundt i dag og det samme gjorde Bent som også var kommet herud.... Jeg kunne glæde mig over to par Sortstrubede Bynkefugle, den ene han sås afleverer en larve til hans udvalgte...den anden valgte en anden taktik for at få et k..... han sang med smuk vestjysk dialekt for hende.

HKn

 

Morgentåge

tirsdag 14. marts 2017
Hættemåger og besøg af "tirsdagsholdet"
af HKn

Vejr: Stod op til tåge og fugtdis... men det forsvandt heldigvis ganske hurtigt og vi fik især en ganske smuk formiddag, hvor solen hele tiden kæmpede for at komme igennem 5-8/8... Omkring middag lukkede skyerne mere til, men om eftermiddagen bed solen fra sig igen... Vinden var lun og kom fra SV (244) 7 m/s og tog til over middag 9 m/s... Som sagt ganske lunt i dag 4-8 grader. Sigten gik fra 500 m til plus 10 km.

Allerede mens jeg gik og fik nettene op kunne jeg høre der var gang i noget Hættemåge-træk og lydbilledet gav næsten hjemve, da det mere er et stemningsbillede jeg forbinder med Østdanmark... Så snart jeg havde fået alle nettene op, skyndte jeg mig op i SØ-klitten, hvor fine flokke af Hættemåger højt til vejrs røg mod nord... mellem dem var der lidt spredte Sildemåger.... det så godt ud.

Det virkede ikke rigtig som om der var noget fald af småfugle i dag, dog var der lidt Hvide Vipstjerter i luften og jeg fik dem tjekket... og hver og en var en alba... En enkelt Hedelærke blev set trække mod syd.

Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 1. Solsort 4. Sangdrossel 1. Gransanger 1. Fuglekonge 3. Rødtoppet Fuglekonge 1. Stær 1. I alt 13 fugle fordelt på 8 arter.

De to overnattende gæster Henrik Højholm og Lars Christiansen forlod Blåvand tidligt, de ville op og se efter den rastende Brilleand oppe ved Bækbygaard Strand og det samme ville Tirsdagsholdet, da den blev meldt ud... Drengene nåede dog lige at stå ude i klitten og snuppe et par årsarter inden de kørte videre....Godt at se dem igen.... altid hyggeligt og sjovt når de kigger ud.

HKn

 

Et flot træk af svømmeænder og ny rekord af Nilgæs

mandag 13. marts 2017
Der blev talt flittigt og længe
af HKn

Vejr: Først en råkold morgen, hvor vinden var frisk fra SØ (134) 7-8 m/s.. Over middag blev det mere lunt da vinden drejede mere i ren S og aftog til 4-5 m/s... I forbindelse med vinddrejningen kom der lidt huller i skydækket og der kom lidt solstrej  6-8/8.. Sigten præget af dis 5-10 km. Temperaturen lå fra 3 til 6 grader.

David Manstrup som havde overnattet her på stationen gik fra morgenstunden af ud på Hukket for at lave en morgenobs... Og der gik heller ikke længe før jeg hørte det skrattede skønt i walkie talkien for første gang i år.... da han kunne melde om 8 sydtrækkende Nilsgæs... den største flok der er registreret på Hukket af denne invasive art.... Ellers kunne han berette om en masse svømmeænder som trak syd på, det var især Krikand der dominerede billedet... Senere fik han hjælp af Ole Hansen... lidt senere overtog Bent obsen for dem, da David skulle på arbejde og Ole ville videre ud og se nogle andre fugle. Hvad det samlet blev til er i skrivende stund ikke regnet sammen, men jeg høre i min øresnegl at der er set over 1800 Pibeænder og 3000 Krikænder....gad vide om der ikke er nogle nye forårsrekorder inden for rækkevide.

Mens drengene hyggede sig med at sidde og spejde ude i klitten gik jeg og hyggede mig med ringmærkningen... Jeg fik fanget 36 fugle, hvor Fuglekonge igen var den talrigeste art med 13 fugle, hvilket var 2. dag i streg med 13 nymærkede Fuglekonger... det er et ganske pænt antal for denne art om foråret.....Jeg genfangede en enkelt af vores Rødtoppede Fuglekonger oppe i Fyrhaven... så typisk der altid er en enkelt der hænger ud og ikke rigtig kan komme videre...Under mærkningen måtte jeg lide rydde vores ringmærkningslab her ved Stationen, da tømrerne gerne ville sætte de nye vinduer i... så jeg fik lige lidt travlt med at få mine sager med mig.

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Jernspurv 4. Rødhals 2. Solsort 8. Vindrossel 1. Fuglekonge 13. Musvit 4. Bogfinke 2. I alt 36 fugle fordelt på 8 arter...

Om eftermiddagen tog jeg et smut på stranden, jeg ville også gerne lige nå at se lidt af de mange svømmeænder...så kunne jeg samtidig også få tjekket mågerne på stranden... Mellem mågerne kunne årets første Splitterne nydes... Ups jeg er lige ved at glemme, at det også blev til 2 Gransangere i dag, hvilket også er de første i år.... de gode tider nærmer sig.

I aften ankommer Henrik Højholm og Lars Christiansen til Stationen, så det bliver hyggeligt med selskab herude.

HKn

De første Husrødstjerter stempler ind

søndag 12. marts 2017
På trods af kraftig vind, helt pænt med fugle i nettene
af HKn

Vejr: Vejret var desværre vendt og var ikke så lækkert som i går.. Vinden var frisket op, kom forsat som i går fra SØ (118) 7-10 m/s... Det var en grå og overskyet dag 6-8/8.. Sigten var 15 km, det var dog lidt diset. Temperaturen lå på 3-6 grader.

Det var ikke så spændende at stikke næsen ud i dag, da man blev mødt af en temmelig frisk og råkold vind fra SØ.... men nu da jeg havde fået iført mig mit ringmærkningskostume, så skulle det da afprøves. Lidt overraskende blev det en ganske fin dag, hvor især Fuglekonge overraskede positivt med 13 nymærkede fugle. Der var til gengæld ingen Rødtoppede Fuglekonger i nettene i dag, dog fik jeg hørt en kalde i de tidlige timer nede i stationshaven.

Ringmærkning: Jernspurv 2. Rødhals 4. Solsort 3. Sangdrossel 1. Fuglekonge 13. Musvit 1. I alt 24 fugle fordelt på 6 arter.

Lidt fugle uden for nettene blev det også til i dag, bla. fik jeg sparket årets første 2 Husrødstjerter op, hvoraf den ene var en smuk 3k+ han som rastede kortvarigt ved Fuglestationen... Den anden kom trækkende inde imellem klitterne nord for stationen. Ellers lidt Hulduer og Sortstrubede Bynkefugle.

HKn

Som deltager på weekendens formidlermøde på fuglestationen havde jeg lige et par timer fra solopgang til programstart, som blev brugt i vindomsuste klitter denne dag, hvor temperaturen startede på 3 grader. Der var et pænt sydtræk af ænder og lidt almindelige ryler. Bl.a. krikand 249 og skeand 2. Desuden omrking 40 rødlommer og lidt forskellige gæs. Morgenens bedste obs blev de mange havlitter, som har overvintret herude denne vinter. Hele 104 var på vingerne på en gang - sikke et syn for sådan en vestjyde. 

HBø

Bramgås HBØ 12032017

En større flok bramgæs trak syd i samme spor som 249 krikænder. 

Charme og Rødtoppet Fuglekonger i nettene

lørdag 11. marts 2017
Bedre dag end forventet og masser af herlig mennesker på stationen
af HKn

Vejr: En dejlig dag, hvor vejret blev flottere end lovet i de vestlige egne... Selv om dagen startede lidt grå, gik der ikke lang tid før solen kiggede frem... Omkring middag kom der dog flere af de lovede skyer 4-6/8. Vind var der ikke meget af SØ (152) 3 m/s... og den forblev relativ svag det meste af dagen, steg dog ganske lidt, da der kom skyer ind ved middagstid. Sigten rigtig fin 18 km. Temperaturen lå på 4-7 grader.

Stationen havde en herlig lørdag med glade gæster og smukke og spændende fugle.... Allerede da jeg var ude og få nettene op, bød dagen på lidt udfordrende fuglestemmer... Først syntes jeg at jeg måske hørte Rødtoppet Fuglekonge kalde og dernæst sad der pludselig bare en Drossel og sang i vores egen have som jeg ikke havde styr på.... Droslen blev hurtigt spottet og ude ved den lille dam sad der sammen med nogle syngende Stære en syngende Vindrossel....det var lidt af en sjov overraskelse og nok en af de allerførste der er registreret syngende her på Hukket.....

Under selve ringmærkningen havde jeg selskab af hele 4 kvinder, så selvtilliden var stor hos undertegnede...sikke en charmetrold... Nå pjat til side... Jeg havde lovet at fremvise lidt ringmærkning og første fugl var sørme årets første Rødtoppede Fuglekonge (så havde jeg ikke hørt helt forkert) og den blev hurtigt fuldt op af yderligere en... uha jeg var glad. De gode fugle udløste herlige pandekager som mine ringmærkningsgæster havde medbragt til vores kaffe.....tak for det

Ringmærkning: Solsort 3. Fuglekonge 6. Rødtoppet Fuglekonge 2. Stær 1. Gulspurv 1.

For en god ordens skyld skal nævnes, at vi fangede vores Rødtoppede Fuglekonge en time før Gedser fik deres første i år (Hans Lind stationslederen på Gedser Fuglestation er på besøg her i dag, så han skal drilles lidt).... Men skægt de lige dukker op både i øst og i vest i dag.... der må køre mange gennem Danmark på sådan en dag.

Vi var rigtig mange folk herude i dag pga. af det kursus som Skagens stationsleder Simon Sigaard afholdte omkring formidling ved DOF-stationerne... så det var hyggeligt at hilse på de forskellige.... Min gamle ven Ole Amstrup kiggede også forbi til en hyggelig sludder i dag.

HKn

Rødt Fuglekonge HBø 12032017

Dagens rødtoppede fuglekonge. Foto: Henrik Böhmer


FORRIGE     1  |   2   |  3     NÆSTE