Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Alting har en ende..
Alting har en ende.
Dette måtte vi desværre indse i dag. Det var for alvor rigtigt blevet november. Selvom vejret var nogenlunde var fuglene der bare ikke. Hverken de sjældne eller de almindelige arter var til at lege med i dag. Joshua, Sebastian og Emma tog obsen på hukket hvor 2 bjerglærker og en hav/fjordterne var højdepunkterne. I ringmærkningen kæmedpede Lise, Adam (og far), Isabel, Jonas og jeg får at skabe gode resultater. Vi måtte dog også her se os slået af årstiden. Kun lidt søde mejser og lidt grønirisk kunne løfte humøret en smule. Det hele skal dog ikke lyde så trist endda. I må jo huske på at vi altid går og hygger os. Så selv den kedeligste dag byder selvfølgelig på gode stunder.
Eftermiddagen skulle vise sig at give lidt godter. I mosen blev der fundet en hvidbrynet løvsanger og på Skallingen en sibirisk gransanger. Småfuglene er måske stadigvæk der ude? Er der håb for at ikke alt er slut endnu? Vi får at se.
Ikke det store på fugle-fronten i dag. I må derfor nøjes med et stemningsbillede af vores elskede fyrtårn.
En anden ting som fik sin ende i dag var Adams lange ophold på stationen. Sørgmodigt var det at vi måtte sende ham videre ud i den store vide verden, men vi er ikke ét sekund i tvil om, at han vender 'hjem' igen en skønne dag.
Ringmærkningstal: På vej....
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen
Sæsonafslutning nærmer sig
Godaften folkens
I dag blæste det endnu en gang fra vest med over 10 m/s, hvilket gav en masse forhåbninger om havfugle, der som sædvanlig ikke blev indfriet...
Det er efterhånden så sent på sæsonen, at der ikke kommer flere store tal, men et spinkelt håb om en thorshane, mellemkjove eller lunde var dog nok til at holde gejsten bare en smule oppe. Dette kan ellers være svært når der kun kommer 3 rider i timen:)
Tiden blev derfor brugt på at få tjekket de sydtrækkende måger for kaspisk og det der er sjældnere, samt få sig en god snak derude. Man er sgu nødt til at snakke sammen derude for at få tiden til at gå, hvilket ofte leder samtalen hen på interessante og anderledes emner. I dag var ingen undtagelse kan jeg berette.
Dagens observationer kan ses her
I ringmærkningen var der heller ikke mange fugle, hvor blot en genfangst topmejse nærmer sig noget der er værd at nævne...
Dagens mærkning:
Men!
Der blev til gengæld max hygget efter de standardiserede gerninger, hvor vi legede turister i klitterne. Vi tog nemlig rundt og kravlede ind i de forskellige bunkere, hvilket var sjovt, spændende og rimelig fucking uhyggeligt til tider. Det var næsten som at se en gyser, hvor man konstant siger "lad nu vær med at kravl ind i den mørke tunnel ind til bunkeren fra anden verdenskrig. Det ender aldrig godt". Men heldigvis for os er vi ikke med i en gyser, så alt endte godt:) Her kan ses lidt stemningsbilleder:
Her til aften kommer Bent på besøg og spiser med, da vi nærmer os sæsonslut. Det er også Adams sidste aften på stationen, som efterhånden har været her i rigtig lang tid (siden start september). Fandme trist... Men alt godt må jo komme til en ende på et tidspunkt, desværre.
Men til aften vil vi ikke tænke på det triste, men blot nyde en mega fed aften, hvor der skal spises en masse god mad og drikkes en øl eller to:)
Ses derude
STH
Folk på stationen:
Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen
Husrødstjert i nettet
Endnu en novemberdag er forbi. Vejret viste sig fra sin smukke efterårsside med regn og rusk. Det småregnede gennem de fleste lyse timer med vind på 5-8 m/s fra SV.
Solopgang. Foto: Isabel Hunter
Fyret. Foto: Isabel Hunter
Træktælling:
Obsen startede stille ud kl. 07.45 fra Böhmers hul. Emma, Sebastian, Böhmer og jeg talte trækfuglene, som passerede Hukket. De fleste fugle vi registrerer derude flyver mod syd, men arter som ederfugl ser vi oftest trække mod nord.
Der var ikke meget at berette om fra dagens første 3 timer, men nogle af de almindelige arter viste sig fra en god side i dag. Gennem det meste af morgenen havde vi et okay flow af sortand, rødstrubet lom og stær. Derudover havde vi en flok på 10 fløjlsænder trækkende, samt en sjat sortgrå og alm ryle. Böhmer fandt desuden to kaspiske måger på stranden.
Træktal fra dagens morgenobs kan ses via DOFbasen her
Ringmærkning:
Det var et hårdt vejr at ringmærke i, hvilket resulterede i meget få fugle. Ingen sjældne fugle at berette om, men et par af nogle almindelige arter på denne årstid som f.eks. dompap. Det bedste blev en 1k hun husrødstjert, som blev fanget i Fyrhaven.
Isabel kigger på en 2k+ han dompap.
Husrødstjert 1k hun. Foto: Lise Hykkelbjerg
Dagens mærkning:
Diverse:
Efter arbejde blev der tændt op i brændeovnen med kaffe på kanden. Lise, Sebbe og jeg løb en tur til Spar imens Emma og Adam forberedte fredagens gilde med etiopiske injeras. Til aften spiste vi vietnamesiske forårsruller kokkereret af Emma, Adam og Jonas. I kan nyde synet af bordet her.
Vietnamesiske forårsruller. Foto: Joakim Matthiesen.
Hyg jer til næste blog!
Folk på stationen:
Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen
Fungus og forlængede halefjer
Vinden hamrede mod ruden. Regnen piskede ned. Vejret var hårdt, råt. Bygerne passerede over station og personalet tog ly i huset.
Kaffen bryggede, grøden kogte og morgenradioen buldrede. Morgenmaden fortæret, kaffen indtaget og tænderne børstet. Vi var klar, nu skulle regnen stoppe. Og da den gjorde blev det til en opklaring af episke dimensioner. Vejret var fantastisk. Ringmærkerne fik smækket net op, obserne løb ud på hukket også skulle der arbejdes!
I nettene blev der plukket fugle, på obsen talt.
fugle ja... fugle var der sgu bare ikke så mange af.
Men Sebastian og Josh, med fintpudsede skoper og skarphed af magnificent grad, producerede en adult middehavssølvmåge.
Nettene, leverede ikke. Men de prøvede fandme! Hele morgenen igennem blev der hånet på den.
Obsen leverede videre med hele 3 HF-terner, det er ved at være sent, vi lukker og slukker jo snart.
Dagens obs
Da fuglene fejlede blev der sat fungus i kikkerten. Bio-holdet kørte ind i plantagerne, bevæbnet med poser, kikkertet og det skarpe sind bevægede de sig rundt i den våde skovbund. Svampe skulle findes, vi skal jo have lidt at spise engang imellem. Men svampe var ikke det eneste holdet kunne berrette om. Mange korsnæb blev set, og et hit fundet.
Det var desværre ikke en fugl, men sjælden var den. Hjortetunge. En sjælden bregne blev fundet og fotodokumenteret af JEH og obset af andre.
Fundet af Hjortetunge kan ses på Arter.dk her
Hjemme på hukket kæmpede Sebbe, Lise og jeg videre med fuglene. Der skulle produceres! STH og LHY luskede området tyndt. Som ninjaer tjekkede de krattene. Jeg kæmpede med nettene. Og det blev sgu egentligt også til nogle fede fugle. 7 Halemejser og en flot hun lille korsnæb. Dejligt med nogle gevinster nu hvor jeg har haft de net åbne så meget her den sidste rum tid. Megaen lader sig vente på, men jeg ved, inderst inde, at den nok skal komme.
Til aften faldt regnen atter over hukket, og som primale homo sapiens drog vi tilbage i ly i vores hule(Fuglestationen).
Heldigvis var der glæde at finde på stationen. Isabel var nemlig ankommet og med hendes muntre humør vil hun være at finde her i den næste tid.
Til aften lavede vi pølser.
...
Altså dem der man spiser, og det var bare rigtigt dejligt.
En begivenhedsrig dag fortsætter med at være dette og for at slutte dagen af havde vi en udflugt til Oksbøl. Her var vi til foredrag arrangeret af DN Varde med Michael Stoltze om biodiversitet.
Ja, meget skete der idag. Og med en omgang safri duo på vej tilbage i bilen er vi kun klar til mere imorgen!
vi ses folkens, håber i har det godt!
-JP
ps. Jeg undskylder at denne blog mangler en klassisk intro, jeg prøvede noget nyt.
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen
En bryn redder en sløj dag
Hejsa folkens
I dag var en af de dage som simpelthen bare skal i den efterhånden mange-sidet glemmebog. Det skal den i hvert fald hvis man sad ude på hukket og tog en morgenobs. Og det gjorde jeg jo selvfølgelig...
I selskab med Jonas, Joshua og Joakim sad vi igen på pinden derude og talte fugle fra morgenstunden. Eller det troede vi i hvert fald at vi skulle. Men det er sgu svært at tælle fugle, når der ikke kommer nogle:)
Højdepunktet i dag var kun en enkelt kaspisk måge og en lomvie. Virkelig en sløj omgang. Lige til at grine af næsten. Men så havde vi jo til gengæld ualmindeligt godt selskab derude i form af hinanden, så kedeligt blev det jo aldrig
Der blev udveklset dilemmaer og svære spørgsmål til at slå tiden ihjel. Her kommer et par eksempler:
Ville du helst finde en ny art for verden eller 3 nye arter for Danmark?
Ville du finde en hvidhals (ny art for danmark), men til gengæld spise en skefuld kolort?
Ville du helst finde storskråpe eller sortbrynet albatros?
Ville du helst undvære dit teleskop for altid eller aldrig kunne dokumentere dine sjældne fugle?
Ja dem kan i tygge lidt på:)
Hen mod slutningen af obsen kom meldingen om at de havde fanget en hvidbrynet løvsanger i stationshaven! Se det lød jo spændende, da det er ret sent for hvidbryn, og Himalaya(humes)løvsanger også er i spil på denne tid. Ringmærkerne havde desværre bestemt fuglen fulstændig korrekt, og fuglen kunne simpelthen ikke fåes til mere. Den kan ses her:
Efter obs og mærkning stod den på lidt afslpaning for personalet, hvorefter Jonas og jeg gik en tur ned langs stranden og tjekkede det hemmelig krat, samt mosen på hjemturen. Det gav 4 kaspiske måger, men så heller ikke meget mere end det. Der måtte sgu gerne have stået en middelhavsmåge!
Til aften har hr. Pedersen lavet en dejlig aftensmad, og nu står den på lidt kortspil og hygge.
Ses i morgen people!
STH
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen
En dag i sabinen
Goddag derude,
I dag var en dag hvor lejrene blev delt tydligt op: ham der troede på ringmærkning i 17 sekundmeter og os der ikke gjorde. Vi havde egentlig afskrevet mærkningen i den hårde vind, men Jonas troede alligevel på den, passede sin obs og holdte nettene åbne hele dagen. Desværre leverede det ikke det resultat som Jonas fortjente, men bød alligevel på både en sjagger og stær som har været fåtallige for sæsonen.
Vi der ikke troede på ringmærkningen troede til gengæld på havobsen fra sabinebunkeren. Vi drog derfor derud i samlet flok ved solopgang, og havde store forventninger til hvad vinden måtte bringe. Det blev en obs der bla. bød på et flot antal rødlommer, en indtrækkende skovsneppe, en nordisk lappedykker og rastende bjergirisk og snespurve på stranden. En helt fin obs, selvom drømmefuglene ikke dukkede op. Se obsen her, og se herunder hvor hyggeligt vi havde det.
Obs fra Sabinebunkeren. Fra venstre: Adam, Emma, Sebbe, Joakim, Lise. Foto: Joshua
Under ringmærkningen havde Jonas dog tid til at luske lidt (pga. de få fugle) og det gav til gengæld pote. Ved den sydlige branddam i mosen lykkedes det ham at genfinde et bryn som Böhmer dagen forinden havde fundet i mosen. Den var ivrigt kaldende, hvilket faktisk kunne høres på Zello-meldingen. Brynet blev twitchet af Joakim og Adam der både hørte og fik set et glimt af fuglen.
Eftermiddagen bød på træning i haven, hvor Emma, Josh, Lise, Sebastian, og til dels Jonas, fik pumpet ringmærkningsfingrene og kikkert-armene. Nu er de bare klar til novembers sidste fugle og til at løbe op af fyrbakken når vi fanger hits i fyrhaven.
Til aftensmad var Emma i køkkenet og svingede gryderne. Vi fik en overdådigt menu af ovnbagte kartofler, grøntsagsdeller, dressing og gulerødder. Efter et dejligt måltid stod den på hygge i tv-stuen. Vi skulle selvfølgelig se det første afsnit af den nye sæson af stormester. Derefter sluttede vi dagen af med de obligatoriske to afsnit af Klovn. Alt i alt en dejlig dag!
Nilgæs, nordisk lappedykker og november-bryn
Vejret kom i dag fra det sydvestlige hjørne med en middelvind på omkring 4-7 m/s.
Andreas, Joakim, Sebastian, Böhmer og jeg startede obsen omkring 07.30 i håb om sjældne fugle og store tal. Vi fik hverken eller, men der blev hygget i Böhmers hul.
Fra venstre: Joakim, Sebastian, Andreas og Böhmer. Foto: Joshua
Der var ikke mange trækfugle på vandet, men det blev da til lidt rødlommer fra morgenstunden. I løbet af obsen blev de bedste arter en 1k nordisk lappedykker og en 1k kaspisk måge.
Tal fra dagens træktælling kan ses via DOFbasen her.
Dagens ringmærkning gav heller ikke det store at berette om. Nettene var tomme det meste af morgenen, men Bents ankomst til stationen udløste Bent-effekten og dermed 6 solsorte på en runde.
Efter dagens arbejde luskede Lise, Sebastian og jeg Sydhukket. Pludselig ser Lise to nilgæs trækkende SØ over klitrækken. Det viste sig at være 14. fund af arten for Hukket. Tillykke til Lise med hendes nye ædelart.
Tilbage på stationen blev der hygget med te, kreativitet og eBird. Ud fra gamle “fugle&natur” blade blev der skabt kreative fuglebilleder. Adam filtede en dompap og Joakim tastede tal på eBird.
Der blev strikket og klippeklistret. Fra venstre: Emma, Adam, Andreas, Merit og Lise.
Der blev produceret papirsfugle.
Efter obsen luskede Böhmer mosen og producerede november-bryn (6. novemberfund fra Hukket), 5 stor korsnæb, 2 enkeltbekkasin og en skovpiber.
Jonas og jeg fik blod på tanden og luskede stranden på Nordhukket indtil Sabinebunkeren, videre til det hemmelige krat og så tilbage igennem mosen. Ingen nævneværdige fugle blev set, men der blev reflekteret over tilværelsen og hvert et krat blev tjekket.
Merit og Andreas forlod os for denne gang efter en hyggelig forlænget weekend på stationen.
Nu står den på Klovn og så satser vi på at ramme Sabinebunkeren i morgen, da de lover 12 m/s fra V.
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Jonas Pedersen, Merit Lenk og Andreas Kristian Pedersen.
Obsen er hvor det sker
Hej folkens
I dag var en af de dage hvor man skulle have valgt at tage ud på obsen istedet for at ringmærke fugle. Det var desværre kun Andreas, Joshua, Joakim og undertegnede der havde lugtet lunten i selskab med Böhmer. Men nøj hvor vu hyggede os derude med en masse dejlige fugle!
Det startede stille ud med nærmest ingen fugle den første time med lidt dværgmåger og rider... Det tegnede til at blive en sløj dag... Men så kom der en søkonge, så en thorshane, så en islom, så en islom mere, så to mellemkjover, så en sodfarvet skråpe og slutteligt endnu lækker thorshane der trak indenfor brændingen og smed sig på vandet flere gange. En ren fornøjelse simpelthen! Dagen bød til gengæld ikke på nogle store tal, men når nu der var så mange gode arter, tror jeg vist lige vi klarer den;)
Dagens observationer kan ses her
Islom fra i dag
Ringmærkningen var, som nævnt, en tynd omgang hvor højdepunktet var en gransanger. Vilde ting ja...
Efter obsen gik Lise og jeg en tur i mosen og tilbage langs stranden som bød på en gransanger, munk, skovsneppe og en enkelt adult kaspisk måge som var farvemærket. Den er mærket i Polen!
De manglende fugle i mosen gav ikke just motivation til en tur i Tipmosen, men ikke desto mindre var det her hvor Det Røde Lyn (min morfars bil) kørte os hen efter gåturen. Her var der heller ikke mange fugle, men en isfugl, gransanger og vandrefalk skal dog nævnes.
Menuen til aftensmaden i dag var simpelthen karbonader, da Netto havde sat dem så langt ned i pris at de næsten var gratis! Det kan man jo ikke sige nej til;)
Det var vist alt fra den lille fuglestation i vest
Peace out
STH
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen, Merit Lenk og Andreas Kristian Pedersen
Stær, filmhygge og udskiftning af folk
Velkommen tilbage til en Lise-blog. Der er jo gået nogle dage siden jeg sidst stod som forfatter på en dagsberetning. Derfor glæder jeg mig til at indvie jer i hvordan den 10. sidste dag af sæsonen så ud fra min vinkel.
Dagen startede med et nyt trick til at komme ud af sengen. Jeg havde nemlig i går fundet ingefærshots på tilbud, og så det som et genialt våben mod min meeget træge morgenrutine. Et par shots blev sat op på natbordet i går aftes, og kort efter vækkeuret ringede (for 3. gang) røg låget af det første shot. Og wow hvor fik det gang i smagsløgene i og de små grå - det kan altså anbefales at snuppe et shot ingefær mens man stadig ligger under dynen(et halvt shot er dog nok, da det er en meget meget kraftig drik). Det starter dagen med fart og kraft <333. Der bliver selvfølgelig drukket ingefær i sengen igen i morgen for at bekæmpe morgensløvhed.
Dagens første projekt startede med lidt grødlavning til dem der hellere skal bede om varm grød end kold mælkeprodukt (og ja, det spænder bredt fra koldskål til skyr). Imens blev der åbnet net, da vi i dag kunne se frem til et par timers morgen-ringmærkning inden blæsevejret igen tog over. Og hvor var det fedt at have åbne net igen!
Den første rundes ringmærkning blev ifølge undertegnede noget af et hit, da der røg en flok stære i fyrhavenettene -OMG! Det har jeg hørt en del historier om, men har måtte vente på den smukke dag hvor jeg kunne nyde denne fugls glinsende fjerdragt og dejlige stemme. De var lidt svære at få ud af nettene som sagnene også lyder, men jeg synes virkelig det var det værd. For Søren hvor var de fine at have tæt på, og nørde i fjerdragtsforskelle og køn. Man kan nemlig kønsbestemme stære på nogle fjer- og øjendetaljer selvom de på afstand ikke umildbart ser forskellige ud - rimelig sejt faktisk.
(Billedet er taget af Mommes telefon)
De næste runder blev en del mere stille, hvilket gav luft til lidt indehygge og arme riddere til dem der holdt sig til hos Adam.
Se de mærkede arter her:
Alt mens der blev ringmærket, sad Sebastian (og lidt senere Anders) i Bøhmers hul. En dejlig opfindelse til lettere blæsende dage, hvor scopet rykker lidt mindre på sig bag en beskyttende mur af hyben. Der blev fundet en del kaspiske måger på stranden mellem de mange individer der hænger ud ved os i de her blæsevejrsdage. Derudover kom der en rimelig sen landsvale forbi, en enkelt silkehale, en overtrækkende sølvhejre, en vibe og simpelthen også en rastende alm kjove på stranden(rimelig hårdt).
Dagens observationer
Blæsevejret blev for vildt op af formiddagen med middelvind på 20 m/s (vindstød på 27 m/s!!), hvilket var et naturligt cue til at lukke nettene og for de flestes vedkommende at putte sig herhjemme. Sebastian og jeg valgte at gå en tur på stranden for at mærke blæsten omkring middag, og det var for fedt! Vandet blev presset mega hurtigt op på stranden, sandet føg konstant og meget henover stranden og klitterne og vi FLØJ fremad med vinden i ryggen. Vinden var så effektiv at vi nåede op til Sabinebunkeren på ingen tid, hvor vi satsede på en hjemtur henover klitterne og ned i mosen (Sandfygning kan for resten kun anbefales at færdes i hvis man er i medvind).
Efter blæsevejrsturen, samledes vi alle til en film eftermiddag. Der var 2 lejre, og derfor fik vi bygget 2 TV-stuer. Inde i sofaerne blev der set de 2 sidste afsnit af House of the dragon på alles, men specielt Mommes ønske. Ude i spisestuen ved det store TV fik Josh overtalt os til at se Antichrist, da han huskede det som en ret solid film(Josh er vidst ret stor fan af Lars von trier). Der gik altså lige et par timer midt på dagen med filmhygge, hvilket var fedt at vejret tillod alle at deltage i <333.
Anders var desværre ikke med til filmhyggen da han skulle tilbage til hverdagslivet i København igen. Det var totalt hyggeligt at have dig på besøg i nogle dage. Tror også antallet af kaspiske og middelhavssølvmåger fra området svinder lidt ind igen fra i morgen ;)
De andre gik en tur på blæsestranden efter film, og de tog nogle billeder der indkapsler godt hvordan sådan en tur føles:
(Øverst: Joshuas billede, Nederst: Emmas billede)
Momme er rejst hjem i dag :,(….. Det har været så mega hyggeligt at have hans dejlige væsen syngende og dansende rundt på stationen siden efterårsferien. Det at han faktisk er rejst hjem i dag er lidt vildt faktisk. Han har nu siden weekenden snakket om at ”tage hjem sådan i morgen/overmorgen”, men er hver gang blevet overtalt af os eller lidt ham selv om at han ikke kan misse den kommende dag og selvfølgelig heller ikke bare sådan lige efterlade os. Men i dag skete det. Der var vidst noget med en lejlighed(med mennesker i) og en fest i weekenden der skulle passes. Jeg (og de andre) har nydt tiden med dig herude Momme. Ses i København <33
Her til aften har vi sendt Sebastian og Jonas ud for at hente Merit og Andreas Pedersen i Oksbøl, så beholdningen af folk ændres ikke meget selvom vi har sagt farvel til Søren, Anders og Momme i dag.
Jeg vil smutte igen, for at hygge med den ændrede men stadig mega hyggelige flok af mennesker på stationen.
Vi skrives ved en anden aften.
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Anders Odd, Rasmus Momme, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen, Merit Lenk, Andreas Kristian Pedersen
En begivenhedsrig dag
Kære bloglæsere, jeg er simpelthen så heldig at jeg igen idag får muligheden for at lave et skriv om dagen idag.
Så venner, smæk røven i sædet og lyt til de gode ting der er sket idag. Jeg sidder lige nu med en lille classic og forventer ikke af jer at i gør det samme. Men en læskende væske ved jeres side skader nok ikke læseoplevelsen.
For en gangs skyld starter vi faktisk stille ud. Joakim, Lise, Sebbe og jeg smuttede ud på obsen og den kraftige søndenvind gav ikke de helt store forventninger. Forventningerne blev faktisk indfriet, det var ikke helt en god ting... For der var godt nok langt imellem fuglene oven på igår. Enkelte dværgmåger, rødlommer og alkefugle. Obsen bød dog på hygge og dilemmaer imellem fuglene.
Senere fik vi besøg af øvrigt personale men det hjalp ikke meget på fuglene, kun på hyggen. Anders tog senere ud på obsen og producerede en masse kaspiske måger igen.
Da obsen var slut smuttede vi hjem igen. Jeg var klar på en lur og havde lige lagt mig i sengen da Bent melder om en sejler over fyrhaven. FOR SATAN. Så er det afsted. Alle på stationen smuttede hurtigt ud men sejleren var allerede trukket nord og må forblive ubestemt. Det var ærgeligt... Måske næste sejler ved fyret er en grå en af slagsen?
Nå, hjem igen, Emma havde gang i noget surdejsbrød og jeg forsøgte mig igen med en lur. Lige da jeg havde lagt mig kom der nu en ny melding. Anders havde produceret middelhavssølvmåge og det er en listeart. Jeg gik ud og der stod Sebbe. Jeg forsikrede ham om at jeg nok skulle nuppe den så han kunne få sig en lur. På vejen ud kom Momme og sluttede sig til. Da vi nåede obsen var det værste sket. Fuglen var røget lidt nordpå og Anders kunne ikke se den.
Nu havde vi en opgave foran os. Vi skulle finde og bestemme fuglen korrekt...
Momme og jeg smuttede ned til pælerækken og kiggede nordpå i forsamlingen af måger. Der gik faktisk ikke super længe før vi så en kaspisk-lignende måge med mørke undervinger, helt mørke tertiærer. Vi tog massere af billeder og fulgte fuglen rundt. Anders ringer og siger at han nu ser fuglen og det er simpelthen den samme fugl vi står og kigger på. Det var sgu dejligt, og det var endnu en listeart! Vi er nu nået de magiske 30 og er fortsat håbefulde på at ramme de 35. Der er ikke mange dage tilbage. Så der skal arbejdes. Men det har vi også tænkt os.
Nu fik jeg mig endelig min lur. Nogle af de andre tog på svampejagt, så nu er der svampe til aftensmad, lækkert!
Da jeg vågnede smuttede jeg på stranden, godt motiveret af Anders, for at finde nogle kaspiske måger, det gik da også fint med 4 individer. Ikke Anders niveau, men det er nok ikke muligt for noget menneske at nå det niveau.
Nu er det aftenhygge, også må vi se hvad der sker imorgen. Forhåbentligt gode ting!
Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Anders Odd, Rasmus Momme, Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen