Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (241)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Gråsiskner overalt....

fredag 3. november 2017
Ny ringrekord og ny Hukart (næsten)
af HKn

Vejr: Gråsisken vejr...whau.. Vinden var let til jævn fra V (267) 7 m/s... omkring middagen drejede den i mere i SV, men styrkemæssigt forblev den omkring de 7-9 m/s... Vekslende skydække...hvor der var plads til lidt sol 5-8/8. Sigten var super god.... 20 km. Temperaturen gik fra 9-11 grader...

I dag tilhørte Hukket de Store Gråsiskner.... de væltede over os i tusindevis... og nettene hang som "røvballe gardiner"... det var en vildt fantastisk oplevelse...Lige som morgenobsen var slut... havde vi Bent i radioen om vi havde lyst til at give en hånd med... og det var vi straks med på... så vi skyndte os hjem... det var især i stationshaven vi havde travlt... Og da rykket var slut.... havde vi fanget 384 fugle hvoraf de 361 Gråsiskner.... flot ny rekord for stationen.

Hvidsisken Blavand 03.11 2017 1. Henrik Knudsen

Hvidsisken. Foto: Henrik Knudsen.

Iøvrigt mens vi stod og pillede nogle Gråsiskner oppe i Fyrhaven, hørte vi pludselig en Sumpmejse synge !!... desværre så vi den aldrig og vi valgte at gå med livrem og ... og noterede den ikke... håber den måske kan genfindes i morgen....

Jeg glemmer helt morgenobsen, men den var atter uhyggelig stille.. men jeg havde heldigvis god underholdning og hjælp af Manstrup, Brandt og Schmidt...til at komme igennem de 3 timers obs.. Det bedst vi fik ud af obsen var en Vandrefalk samt en 1k Middelhavssølvmåge.

HKn

 Ringmærkning ved Bent

 

Det var ikke fordi dagen lagde op til det store ringmærkningsmæssigt med vest 8 m/s, og det startede da også stille og roligt.
Pludselig fløj der dog en flok gråsiskener i ø1, og da det var tømt sad der minsandten også mange i V2 og V7. Nettene blev tømt, og heldigvis sad der kun få fugle i fyrhaven. Netop som jeg troede situationen var reddet sad der igen mange gråsiskener i Ø1, og da jeg samtidig så hvad der sad i V2 og V7 måtte jeg kalde hjælp over walkien.
Henrik Knudsen, Henrik Brandt og David Manstrup kom prompte og gav en hånd med og i løbet af et par timer fik vi mærket 361 gråsiskener, hovedsagelig nordlige. 4 Lille gråsisken kunne noteres og flere lå i overgangszonen mellem stor og lille. Også en enkelt hvidsisken blev det til.
Dejligt hjælpen var lige ved hånden og tak for det.
Det blev til ny dagsrekord af mærkede gråsiskener og ny dagsrekord for november måned. I alt blev der mærket 384 fugle i dag.

Grasiskener i net 20171103 104314

Grasiskener i net 20171103 114314

 

Gråsiskerne overtager showet

torsdag 2. november 2017
Mulig hybrid Stormmåge x Sorthovedet Måge
af HKn

Vejr: Frisk vind fra NV ( 314 ) 10 m/s... var "dagens ret".... Der var i dag heldigvis gode perioder hvor den smukke blå himmel kiggede frem sammen med sin ven solen 4/8. Dog er der altid lidt at brokke sig over   om eftermiddagen kom der flere skyer samt lidt regn.. Kulden bed lidt i knoglerne.. temperaturen gik fra 11-12 grader...slut med badesild på stranden... Sigt 15-20 km...

Det er vist en af de dage hvor jeg godt ville ha` delt dagbogen ud til den praktikant jeg ikke har..... der skete så lidt og jeg er lidt tom for ideer.... min fodboldkarriere har I læst om.... min hang til brunsviger kender i også.... så er der kun tilbage den gang jeg var med i chippendales... men det gider I nok ikke at høre om.... så lad os hoppe over til fuglene som det hele jo handler om.... Ude på min lidt kølige post havde jeg atter god hjælp af Mister Schmidt.... Som i går måtte vi igen slide hårdt i skopperne for at finde nogle fugle...En af dagens mest spændende indslag var en mulig hybrid af Stormmåge x Sorthovedet.... Fuglen havde meget lighedhed med en Stormmåge i første vinterdragt, med undtagelse af helt hvid hoved uden noget snask udover lidt sort omkring øjnene på begge sider af hovedet... Hele undersiden kridhvid... derudover var den mere langbenet end de Stormmåger den sås sammen med....Det intense mågestudie medførte... vi også fik bogført en smuk adult Middelhavssølvmåge.... så jeg fik mit daglige "mågefix".. så for satan nu blev bogstaverne kæmpe store og jeg aner ikke hvordan jeg kommer tilbage...til de små....hjælp Bent !!!. Igen i dag mange trækkende gråsiskner... sammen med dem Bent havde henover haverne nåede vi vist over 700 og selv om vi kun så dem som overflyvende, ligner det Store Gråsiskner, de er meget lyse og har hvide overgumpe...alt andet ville også være underligt. Obsen sluttede med en trækkende Vandrefalk der fik alt til at lette på stranden.

Om (for helvede nu er bogstaverne tynde igen ??) eftermiddagen kiggede de to sommerfuglfolk Flemming og Ebbe forbi, de var ude og hente deres udstyr hjem, som ellers har stået i vores haver det meste af efteråret...høsten havde vist ikke været særlig spændende.... den pokkers regn. Men gutterne var i godt humør alligevel og de havde medbragt en skøn kage med inde fra Blåvand bageren... så slutter en torsdag da ikke meget bedre.

HKn

 

Som at dope sig med Medova te...

onsdag 1. november 2017
Stille dag på los Huk....
af HKn

Gråt gråt og så et par livsgivende solstrejf.... Vinden var i V med et lige tvist af N (271) 8-11 m/s..... Sigten var ikke god de første par timer af dagen... senere kunne man se jackup´en ude i det fjerne..10-15 km... Næsten komplet overskyet, dog som omtalt smilede et par solstråler til os nogle sekunder 6-8/8... Temperaturen lå på en 12-13 grader...

Nu må man jo ikke lyve..... men hvis jeg sagde det var en af de fede dage ude i klitten... så ville jeg lyve.... så det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg var faktisk bekymret for hvert kvarters interval om der ville komme nogle fugle og jeg skal trods alt udfylde 12 hver dag.... så jeg kæmpede som besat mod "Das tote Meer"... min bedste periode kom mellem kl. 09.15-09.30... her så jeg så svedige fugle som Søkonge og 6 Rider.... nød især Søkongen som blot er nr. 2 her i efteråret.... senere så jeg endnu en (genganger ?)... ikke nemt at være mig !!!....thats it...

Og hvad skete der så ellers...... Nul putte...... I får ikke mere for den 10..... jeg lukker ned for i dag...jeg trænger til en fridag...så jeg køre på Grønningen og birder lidt igennem.

HKn

Ringmærkning - opdatering på efteråret

tirsdag 31. oktober 2017
Efteråret halter langt bagefter
af Bent Jakobsen

 

For at begynde med dagens mærkning så blev dagen rimelig med i alt 71 fugle med fuglekonge som totaldominans med over 50% af fuglene. I blandt dem 2 rødtoppede, så efteråret nu er oppe på 12. De mange overtrækkende finker gav også lidt i nettene med 7 fugle.
På et tidspunkt sad der 4 meget vrede og snerrende gærdesmutter i buskadset. Det måtte undersøges og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med en brud.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 2, rødhals 1, solsort 5, fuglekonge 47, rødtoppet fuglekonge 2, blåmejse 1, skovspurv 3, bogfinke 6, kvækerfinke 1, grønirisk 1, stillits 1. I alt 71 fugle af 12 arter.
Oktober er slut og her følger en opdatering af efterårets ringmærkning indtil nu. Det har været et utrolig ringe efterår med kun 1853 ringmærkede fugle. Langt under et normalt efterår, som ligger på ca. 4000 fugle. Vi har desværre ikke haft fast mandskab på ringmærkningen, men det er blevet næsten totalt dækket. Men det er ikke kun Blåvand som halter langt bagefter antalsmæssigt. Det gælder også andre fuglestationer i Skandinavien f. eks ligger Falsterbo Fågelstation på kun halvdelen af deres normal. Ynglesæsonen har åbenbart været ekstrem dårlig.
Tallene fordeler sig med:
Juli 107
August 319
September 627
Oktober 800

Talrigeste arter:
Rødhals 277
Fuglekonge 199
Munk 150

Med et antal på 105 er gærdesmutte vel eneste art som holder antallet i forhold til normalen. Derimod indkasserer løvsanger endnu en gang et utroligt dårligt efterår med kun 59.
Af mere specielle arter har været stor korsnæb, Schwartz løvsanger og fuglekongesanger.
Det meste af efteråret har desuden stået i Blåvandrusens tegn, idet mange dage og timer er blevet brugt på opførelsen. I går blev så de sidste wirer strammet, og skelettet er nu færdigt. Så gælder det om at få nettet sat på.
Heldigvis har mange budt sig til med arbejdskraft og en stor tak skal lyde til Jørgen Grønne, Svend Aage Clausen. Svend Rønnest, Henrik Brandt, Ole Hansen, John Frikke, Bjørn Frikke, Jimmy Skat og undertegnede, som alle har givet en hånd med.

De sidste wirer strammes

De sidste wirer strammes 20171030 134536


Dagens Stillits

Stillits 31. oktober 2017 20171031 084837

 

Vinterstemning på Hukket

tirsdag 31. oktober 2017
En time med træk....og så var der lukket ned..
af HKn

En råkold dag så længe vinden var omme i NV (300) 7 m/s, men heldigvis steg temperaturen straks da vinden gik ned i ren V (263) 6-7 m/s tideligt på morgen og man kunne straks mærke solen varmede.. Sigten var uendelig 20 km.... Et blandet skydække dagen igennem. 4-6/8. Temperaturen gik fra 9-12 grader i de lyse timer.

Mængderne af Sortænder er bare imponerende i år..... det er helt meditativt at se dem ude på Hukket i år... Da havet var relativt roligt kunne de ses fint i dag.... men ellers steg flokken til vejrs med jævne mellemrum og fløj så bare den ene eller den anden vej... "Gryden" var fyldt op og mit bud er at der mindst har været +50.000 i dag og mellem dem ses de hvide vingebånd fra Fløjlsænderne hele tiden... de er ikke nemme at få vurderet med 1000 fugle er ikke helt ved siden af.... Morgentrækket var intenst og kort... småfuglene var som i går friske på at komme videre... men efter lidt mere end en time gik det næsten i stå.....Men helt i stå gik ikke alle arter.... det blev til hele 3 Vandrefalke alle 1k fugle... den første var den samme som igår, derudover havde vi to fine sydtrækkende...gad vide om kulden har påvirket falkene siden der pludselig kommer sådan en fin dag. På trods af at vi synger på sidste vers havde jeg atter fine og god medhjælpere på klittoppen.... Henning Schmidt (nu med rigtig efternavn) og fru Ulla.. der dog heller ville ud og finde en sjælden fugl til mig. Og lidt ind i obsen kom Ole Hansen også ud og gav en god hånd og skarpe øjne... falkespotteren...

Efter en lidt anonym Mågetælling og indskrivning af data.... tog jeg på tur til Skallingen og Grønningen og havde en herlig dag... ikke mange fugle... men 4 rastende Bjergvipstjerter... var ikke så dårligt og de skulle da fejres med min ynglingskage ctronmåne...

HKn

Småfuglene benyttede sig af aftagende vind

mandag 30. oktober 2017
Helgolandsrusen bestod stormprøven
af HKn

Vejr: "Ingolf" havde ikke mere at skyde med og vinden blev halveret... Den var forsat i NV (334) og lå på 10-11 m/s.... det nordlige flow havde fået det til at føles køligt... temperaturen lå på 7-10 grader... Morgen og formiddagen var bedst... her fik vi solen at se, mens de evigt pistrængende guder atter lod vandet gå om eftermiddagen 4-8/8. Sigten kunne der ikke brokkes over den var plus 15 km.

Vejret begynder at minde om de 10 plager... nu har jeg på min spinkle krop oplevet, at der er faldet 100 mm regn både i september og oktober 2015 og nu igen 2017 og for det ikke skal være løgn så er det også den solfattigeste oktober siden 2001... et eller andet må jeg sgu ha`gjort forkert... Overvejer at droppe det der ateisme og få en snak med med ham gud, nogen der har hans mobilnummer ?.... men på trods af lortevejr... så har der været skønne fugle hele vejen igennem... Blåvand jeg elsker dig alligevel.... Nå ikke mere blød mand og bønnemøde.

Småfuglene havde atter fået smag for at prøve lykken og kigge ud i den yderste klitrække... især imponerede Gråsisknerne med over 150 fugle.... Stærene ville også videre, således blev det til over 3000 fugle... 35 Kortnæbbede Gæs blev ekstra nydt da de forsvandt mod Holland, da de har været alt for fåtallige i år... Et Blåvand uden trækkende Kortnæbbede Gæs det går ikke... så kom nu drenge og piger. Både Bjerglærke og Hedelærke lagde vejen forbi, dog i beskedne antal hhv. 7 og 4 fugle. Dagens bedste fugl var en 1k. Vandrefalk som sad på den militærlukkede nordstrand og åd en eller anden mindre mørk fugl... håber ikke det var dagens eneste Sortgrå Ryle der endte på middagsbordet. Til at hjælpe mig i dag havde jeg god hjælp af Svend Aage Clausen og David Manstrup..... Efter obsen tjekkede Manstrup og jeg stranden for rastende småfugle, men vi måtte nøjes med motionen..

De gamle drenge Bent, Grønne og Svend Aage gav atter rusen en omgang, imponerende indsats de efterhånden har ydet... og selvfølgelig havde de lavet rusen så solid, at stormen Ingolf mest at alt mindede om en Moppe der havde haft et mindre asmatisk anfald... alt stod perfekt... sådan gutter... I er seje.

I dag kiggede Bødker og Jens Ole Byskov ud til en kop kaffe... de ville hurtigt videre til Filsø... Smukke Tessa kom med skøn lasagne og rodfrugter....til aftensmad....gaverne væltede ned over mig i dag.... og så er der forsat lang vej til jul.... tak til alle og stort kys til Tessa.

HKn

 

Alt for meget i NV

søndag 29. oktober 2017
Sandstorm
af HKn

Natten til idag gik vinden amok og det var ikke til at lukke et øje... Vinden kom fra NV (334) og mellem kl. 3 og 5 lå middelvinden på 27 m/s... Ellers lå resten af dagen på 11-24 m/s....(stød op til 34 m/s).  Først noget overskyet, senere opklaring og god sigt 4-6/8 og 5-15 km. Temperaturen lå ret konstant omkring 11 grader dagen igennem...

Det var som at stå midt i en nålepude der var eksploderet... mens jeg overvejede om jeg skulle forsætte op til Sabinebunkeren..blev mit ansigt konstant bombet... nogen vil have tatoveringer... rigtig vestkystbirder... vil have plovfure i fjæset.... og så alligevel ikke....jeg måtte simpelthen opgive at gå op af stranden og op til Sabinen.... så jeg gemte mig bag den lille bunker syd for pælerækken oppe i klitten... Morgenobsen gik desværre aldrig over i verdenshistorien... men det var nu fedt at se de lange dønninger og de store bølger og bare se de krafter der var blevet sluppet løs..... Fuglemæssigt skete der næsten intet... udover Sortænderne.. Dog kom efterårets første Søkonge herude blæsende forbi... En Mosehornugle havde mistet forstanden og trak ud over havet som om det var det mest normale for den i det her vejr.... det mindede mig om, at engang sidst i 80erne så vi 3 Mosehornugler som kom som Skråper i høje elgante buer mellem bølgerne....En flok på 16 Gråænder er næsten nævneværdigt, da det er en relativ stor flok set med Blåvandbriller...Næsten ingen spurvefugle i dag.. dog trak 5 Bjerglærker afsted.

Efter obsen og indskrivning kørte jeg en tur til Grønningen og Ho... og så ikke så meget andet end hvad man kunne forvente...

Så har jeg ikke mere på hjertet...

HKn

Thorshøns over stranden

lørdag 28. oktober 2017
Obs fra "Kummefryseren" Sabinebunkeren
af HKn

Gang i skørterne.... efterårets første storm på vej ind over Vestkysten og Blåvand... Vinden kom fra NV (289-306) og lå på 14-17 m/s..... Først på morgen tørvejr, senere kom der byger....ellers en grå dag 8/8... Sigten var præget af dis over havet 5 km. Temperaturen lå på 12 grader.

Herligt at kunne mærke vinden viste "tænder" da jeg stak hovedet ud... eneste lille "øv" var vindretningen.....det var jo ikke just den bedste til Blåvand.... men da det nu ikke kunne være anderledes.... så skulle den da afprøves....man er vel en glaaaa fynbooo. Jeg hoppede i sparkedragten (kys til Tim og Sigrid) og gik op i Sabinebunkeren.... Her var alt som det plejer.... koldt og masser af sandfyning....lige som det skal være.... Disen over havet gjorde det ikke nemt at finde noget.... og det virkede meget tomt derude... Men pludselig ind over stranden kom efterårets 3. Thorshane og en times tid senere kom der endnu en....De var super gode og kunne rigtig nydes... den første kunne faktisk høres kalde flere gange.... faktisk den første jeg høre i DK.... men hørt rigtig mange fra mine skibstællinger i Grønland.... Lidt underligt der overhovedet ikke kom nogen alkefugle.... Lommerne var også totalt fraværende.....og så typisk Blåvand alligevel ikke... der kom en... og det var selvfølgelig en Islom.... nr. 2 i efteråret....ja dak.

Efter 3 timers sandblæsning og få men gode fugle... gik turen hjem langs stranden.... nu skulle jeg hjemme og rense optik til den store guldmedalje.... og hvor er det fedt vi har fået en kompressor.... (kys til Jørgen) ....

Ved middagstid kom der en svensk ornitolog og hans datter på besøg.. de skal være her til på mandag... og de røg straks op i bunkeren... nu skulle der skådas (tror nok det hedder sådan)

Ha det bra

HKn

Smuk dag med masser af drosler i luften

fredag 27. oktober 2017
Hyggelig og lidt hektisk morgenobs
af HKn

Vejr: Hele natten havde vinden revet godt i den gamle station og holdt mig vågen...vinden kom fra NV (327) 14-15 m/s.... men da lyset brød igennem og solen stod op....droppede den temmelig meget og kom ned på 5 m/s.... over middag var vinden atter tiltagende og der venter os en temmelig blæsende weekend...fra N og NW suk suk.... Et vekslende skydække og en del sol især frem til middag 4-6/8... Sigten var 18 km.. På trods af vindretningen føltes det ganske lunt mens solen var fremme 11-13 grader..

Fantastisk oplevelse at se hvordan den kraftige vind droppede da jeg skulle ud på morgenobsen... og det pludselig væltede afsted med droler... især Vindrosler og Sjaggere... Fra haven hørtes især Fuglekonger...På obsen fik jeg god assistance af Henning Paulsen og Niels Anker Schwebs.... og det var super godt, da jeg næsten ikke kunne følge med de mange småfugle der røg henover os... Efter 1.5 time aftog trækket af småfugle...det virkede som om at den lidt tiltagende vind stoppede dem. Der var ikke det helt vildt store spændende imellem, men vi kunne nyde Store Korsnæb 14 i en flok, lidt Bjerg- og Hedelærker samt de fine flokke af drosler...Og så må jeg ikke glemme 6 småsene Landsvaler. Det skal selvfølgelig også bemærkes, at efter to super flotte dage med godt 1300 Dværgmåger.... så blev der ikke set en eneste idag !!.... Man må sige de ryder godt op efter sig..... de rene  spejderdrenge...respekt....

Mågetællingerne er ikke nemme iøjeblikket de mange turister når at skræmme det meste væk, således at fuglene forsvinder i retning af Vejers... Men inden de alle forsvandt kunne vi nyde 4 Kaspiske Måger 1:1k, 1:2k og 2:3k... En af mine tyske mågekammerat kunne berette for mig, at man også har haft en godt influks ved Sct.Peder Ording af Kaspiske Måger, så det falder i god tråd med mine tællinger...Hvor jeg er nu er oppe på 41 observationer af 134 fugle... Aldersfordelingen ser således ud juv/1k:85, 2k:16, 3k:12, 4k:6, 4k+:5 og Ad:10) Her er der dog sikkert en del gengangere imellem.. Der har været to toppe i trækket, flest medio sep (16. og 17. sep.) med hhv. 11 og 25 fugle. Herefter faldt antallet og steg først igen den 10. oktober med 11 fugle... Der er jo mange åbne spørgsmål som kunne være spændende at følge i fremtiden.... er 2017 bare et godt år... hvorfor er der to toppe... forskellige bestande...fødemuligheder..osv. osv. ?????

Efter indskrivningen af dagens arbejde... fik jeg lusket nogle timer i mosen og på stranden... det gav bla. lidt Gransangere og en enkelt Husrødstjert....

God weekend

HKn

Ringmærkning ved Bent 

Om morgenen så det ikke ud til ringmærkning i dag. Kl. 7 var vejret nordvest 14 m/s, men pludselig ved 8 tiden flovede vinden meget hurtigt til 5 m/s og så var det med at komme af sted og åbne nettene. Over middag tog vinden dog atter til.
Der var dog ikke så mange fugle i krattene, så det blev til 20 ringmærket. En rødtoppet fuglekonge blev det da til og desuden to sortmejser, som har været meget fåtallige her i efteråret.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 1, rødhals 1, solsort 6, vindrossel 1, gransanger 1, rødtoppet fuglekonge 1, fuglekonge 4, sortmejse 2, musvit 1, lille gråsisken 1. I alt 20 af 11 arter.

Topmejse er altid en fantatsisk fugl at have i hånden

Topmejse 20171027 122241

"Vi fik kølle"

torsdag 26. oktober 2017
Dværgmågerne forsatte igen i dag...
af HKn

Vejr: Tørvejr frem til kl. 16, men så kom der da også en mindre byge... godt vi atter nåede at få regn i dag igen... Vinden kom fra VNV (276) 11-13 m/s igennem hele dagen.. Først på dagen gråvejr, men fra omkring kl. 10.30 fin opklaring og nogen sol frem til eftermiddagen hvor skyerne vendte tilbage... 5-6/8. Sigten var god 15 km. Temperaturen lå på 13-14 grader.

Endnu en herlig og lang dag på Hukket med hyggelige venner som gav en god hånd med... Henrik Brandt, Manstrup, Kis og Henning Paulsen var mødt op... Dværgmågerne forsatte hvor de slap i går og frem til kl. 15.00 nåede vi 714 (nu næsten 1300 fugle på to dage) trækkende fugle og som i går var det næsten udelukkende adulte fugle.... Det er iøvrigt en fantastisk smuk måge at se på træk.... utrolig som denne lille måge stryger lavt og elegant gennem bølgerne... Som en ekstra info kan nævnes, at fuglene først for alvor begyndte at trække forbi Hukket fra kl. 10.30 da opklaringen kom... Som Bodil Jørgensen siger til sin søn.... hold kæft jeg fik kølle.... Det blev til 3 adulte Mellemkjover, først kom der 2 adulte mørke lige henover os i klitten... det var kun den ene der havde "kølle" på... det er noget udsædvanligt at se to mørke sammen, da den mørke form er temmelig fåtallig....omkring 10 procent af bestanden er mørk... En lys med køller tog sig også smukt ud... Det blev også til 4 Storkjover, dog med mulighed for en genganger imellem. Sortgrå Ryle har et fint efterår i år, det blev til endnu to trækkende fugle... Mindre hyppig i år... er Thorhanen, derfor var der smil på læberne, da årets anden fugl kom trækkende tæt på land.... især Kis blev glad da det var ny art til hende...

Sidst på eftermiddagen lavede jeg et operation "pleschanka".... og selv om troen og viljen var tilstede... blev det til endnu en nitte... men jeg skal s.. nok finde dig min ven.....

HKn


FORRIGE     1  |  ...  |  179  |  180  |  181  |  182  |  183  |  ...  |  217     NÆSTE