Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (221)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)

Startskuddet til augustmåned!

tirsdag 1. august 2017
Andelen af 1k-fugle øges, og tårnfalkene begynder at røre på sig.
af David Manstrup

Vejret kl 05:30: SV (203) /3ms/ 16,2grd /3:8/15 km sigt.

Obsen startede som vanligt kl. 05:30. Jeg havde overtaget observatørrollen sammen med Mathias, da Henrik desværre er blevet syg. Vi må håbe han snart er på dubberne og klar til endnu en sæson på fuglestationen..

Starten på morgenen var stille, med meget få vadere trækkende. Faktisk var det først fra omkring kl 07.00 der begyndte at komme lidt Strandskader (168) og Islandske Ryler (581). Derudover er sandløberne også begyndt at røre på sig, da der kom 102 individer i dag. Deriblandt var de første 1k fugle også i flokkene. Det bliver spændende at se, hvor god ynglesæsonen for vadefugle har været i år? Det vil den næste månedstid formentlig tegne et billede af. 

En anden art der viste sig lidt i klitterne var Tårnfalk, da den spæde start på trækket begyndte med 14 fugle i løbet af morgenen. Mange af fuglene kom rigtig godt, da mange af dem fulgte klitrækken, og dermed kom lige henover hovederne på os. Derudover kan nævnes 2 Alm kjover og 1 flot adult Sortterne i sommerdragt, som man altid bliver glad for at se herude. 

I morgen lover de nærmest præcist det samme slags vejr, med vestenvind, sol og varme. Mon ikke der er en ny portion fugle til os i morgen?

/David Manstrup


FORRIGE     1  |  2  |  3  |   4