Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Stille dag = skinnende station
Godaften derude,
I dag har været en praktisk dag på fuglestationen. Få fugle gav mulighed for at reparere huller, stramme net op, placeret disse optimalt og studse den omkringliggende vegetation, så nettene nu står flot til oktobers travlhed. Samtidig fik vi rydtet op og og gjort rent på laboratoriet, hvilket var tiltrængt! Alt sammen var også for at gøre klar til weekendes ringmærkningskursus, der startede here til aften. Så nu er stationen klar til at kursister og os selv kan blive endnu klogere på ringmærkning i teori og praksis.
Selvom fuglene var få, var der flere fine arter, hvoraf nogle var nye i hånden for Adam og Lise. Vi havde bla. han og hun grønsisken og to stillits i juvenil fjerdragt.
Ringmærkningstal ses her:
Obsen i dag bød på næsten 100 strandhjejler, ret mange suler og lidt ænder. Dagens tal ses her. Sebastian er i dag flygtet fra det jyske, og er heldig at Andreas Kristian Pedersen dækker trækket i hans fravær. Vi håber han giver en god udgangseffekt i weekenden - til glæde for alle på stationen.
Til eftermiddag ankom Henning Ettrup og Hans Rytter fra Danmarks Ringmærkerforening og et hold kursister, i forbindelse med afholdelse af ringmærkningskursus. Blandt deltagerne er gode, gamle kendinge; Freya Mørup-Petersen, Simon Langvad Græsbøll Iversen og Merit Lenk, som vi er glade for at have på besøg på stationen! Kurset blev skudt igang med pizza, og derefter en artskendskabsquiz i naturskolen. Som det ses på billedet, gik der hurtigt sport i at nærstudere udstoppede individer af arter fra quizzen (eller dem der nu lige virkede spændende).
Nu ser vi frem til en spændende weekend med kursus, og håber at vi bliver både bedre og klogere. Vi håber også at der kommer fugle nok i nettene til alle, men ikke flere end der er tid til at kigge ordentligt på dem alle.
Folk: David Manstrup, Lise Hykkelbjerg, Jonas Pedersen, Henning Ettrup, Hans Rytter, Freya Mørup-Petersen, Simon Langvad Græsbøll Iversen, Merit Lenk, Adam Søderdahl, Dina Mustafa, Andreas Kristian Pedersen, Louise Johannesen, Jesper Johannes Madsen
Engpibere i mængder
Godaften folkens
Dagens blog bliver skrevet i halvlegen i Danmark vs Kroatien, så det bliver kort og godt:)
Efter at have læst gårsdagens blog, kunne man jo ikke andet end at have tårnhøje forventinger til dagens mærkning. Vi kunne dog konstatere at vores kære ringmærker stak os en stor fed løgn i går... Der var virkelig få fugle i nettene i dag og endnu færre hits. Nemlig 0.
Af dagens få fugle, kan blot nævnes lille gråsisken og skovpiber som eneste bemærkelsesværdige. Om en uge er skovpiberen en tajgapiber;)
Ude på obsen havde jeg skønt selskab af den dyre kombination i form af 2xHenrik. Böhmer og Læssøe. Så kan man jo aldrig kede sig derude. Selv ikke på de kedeligste dage. Vi fik også selskab af Hr. Jakobsen derude.
Hele 1736 engpibere var med til at gøre denne morgenobs til en af de bedre, men også kun lige, da der ikke skete ret meget andet. En håndfuld (198), 1 dværgfalk samt 5 bjergvipstjerter pyntede også, men det var alligevel en halvsløj omgang. Skud ud til engpiberne for at holde kliktælleren i gang.
Dagens observationer kan ses her
Ellers bestod dagen af en kort tjek af grønningen, samt en lusketur på et par timer i mosen med Jonas, David og jeg.
I morgen lover de endnu en gang søndenvind, så vi kan nok forvente en god sjat pibere igen. Spørgsmålet er så, om der kommer flere eller færre end i går. Ja det var lidt af en gyser hva. Håber i kan sove mens i spændt venter på hvor mange engpibere der kommer i morgen. Only time will tell.
Og nu er kampen i gang igen.
Ses i morgen folkens
STH
Folk: Henrik Læssøe, Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, David Manstrup og Jonas Pedersen
De stabile dage fortsætter bare!
Velkommen tilbage alle mine kære venner!
Nu skal i simpelthen finde jer godt til rette! Det betyder som sædvanlig, stol, sofa, bænk, græsplæne, lokum osv.
Og det er jo vigtigt at forblive hydreret, og derfor vil jeg anbefale en tuborg classic på flaske, den er dejligt læskende! Til jer der ikke drikker er en lille pepsi max nok min anbefaling, den er dejligt kraftfuld i smagen og den passer perfekt til mange situationer. Sådan en pepsi max til en lækker omgang flæskesteg lavet af mor. Nøj det er dejligt. Men det kan også være sådan en man lige åbner efter en lang dag i felten, eller efter en løbetur. Simpelthen bare en yderst passende drik!
Nå undskyld, nu ramte jeg et sidespor. Men det er jo fuglene vi alle er kommet for. Så fugle skal vi have!
Dagen startede stærkt ud med netåbning og obs. Sebastian og Lise ramte obs, og fik også selskab af Henrik Læssøe der lige rammer en overnatning på stationen og en blåstjert imorgen;)
Adam og jeg tog os af ringmærkning der igen idag var helt stabil. Det blev til omkring 50 fugle inkl godterier som havesanger og sivsanger. På sidste runde fik vi selskab af Sebastian, Lise og Henrik og mindsandten om Sebastian ikke lige får plukket en fin rødtop ud af N1. Den var dejlig pæn.
Ringmærkning:
Obsen var også helt god idag, der rastede en rødtoppet nedenfor hattebunkeren og der kom sgu også en nordtrækkende mellemkjove. Dagens fugl!
Dagens obs
Vi nød en lækker frokost sammen og tog derefter på diverse lusk. Henrik ramte Skallingen, Skallinglab og tipmosen. Det blev til endnu en rødtoppet fuglekonge og en enkeltbekkasin.
Jeg nuppede en tur rundt på hukket og fandt en halv-sen skovsanger ved Vesterled. Der var også bare godt med gransangere og sortmejser rundt omkring. En dejlig dejlig dag!
Men helt slut var det ikke, for vi tog efterfølgende på grønningen hvor vi havde 2 bynkefugle, misteldrossel og ellers mere af det sædvanlige. Nu rammer vi en omgang aftensmad og data. Derefter står den nok på endnu et afsnit klovn, eller nogle gode samtaler.
Derudover glæder vi os til imorgen. Vindretningen ser for vild ud. Det kunne godt gå hen og blive rigtigt godt til småfugle! Nettene skal producere, blåstjert, lille gulbug, høgesanger og 200 fugle, why not?
Som minimum skal Blåvand da have dets første hvidbrynede løvsanger!
Det bliver godt, læs med imorgen!
-JP
Folk: Henrik Læssøe, Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen
Rødtoppet fuglekonge, hårdt arbejde og sensommerhyben
Hej med jer :)
I dag var dagen, hvor vi både fik den første rødtoppede fuglekonge i nettene, opgraderet helgolandsfælden, nydt sensommersolen og sanket hyben til fremtidig marmeladelavning. What a day <33
Nå, men lad os starte udenfor mine arbejdsopgaver, nemlig ude på obsen. Sebastian havde en dag på job der vidst ender i glemmebogen. Der var ikke de vilde antal og fuglene der kom forbi var ikke nye listearter eller ædelarter hos observatøren. Blæsevejrsdagene vi havde i weekenden, gav da også en pæn tilføjelse til begge lister, og dage som denne kommer til at blegne ekstra meget ved siden af de fede havfugle der blæste forbi. På trods af dagens rolige karakter på obsen kunne der godt highlightes lidt, såsom en dværgfalk, husrødstjert og 7 bjervipstjerter - efteråret er i gang.
Ringmærkningen startede for mig med netåbning i fyrhaven, hvilket var en vidunderlig oplevelse da morgenen var lys og mild. Havde lige glemt hvordan en rolig morgen føles..
Jonas, Adam og jeg mærkede som minimum 10 fugle de mange første runder, og der var stor diversitet i arterne. Vi fik også alle mødt en gærdesmutte eller 2 i nettene der krævede lidt mere fingersnilde end fuglene ellers plejer. Der er nemlig begyndt at være en pæn andel af disse små energiske basser, som er lige dele søde og udfordrende.
I dag er også dagen hvor sæsonens første rødtoppede fuglekonge smuttede en tur forbi vores netbaner. Den fik Adam lov til at ringmærke, til stor glæde. Han lagde mærke til at den føles endnu mindre end vores nu faste netgæst fuglekongen, og rigtig nok vejede den ikke mere end 4,7 gram - den lever altså op til titlen som Danmarks mindste fugl.
Udover dette fund havde vi nogle ret talrige almindelige arter, såsom rødhalsen og bogfinken. I kan se fordelingen af dagens mærkning her:
Imens vi var i fuld gang med mærkningen i fyrhaven, kom Svend Aage og Bent slæbende med haveredskaber ind i haven. De var nemlig på en mission i dag; en hurtigrute til helgolandfældens indgang fra laboratoriet skulle laves. Jonas, vores største håb for fangst af flygtige fugle i nettene, har nævnt for dem at en sprint mod spurvehøge i helgolandfælden er umulig fra laboratoriet. Det blev der reageret på, siden vi jo gerne vil øge antallet af fældefangster her på stedet. Svend Aage og Bent arbejdede hårdt i et par timer, hvorefter der åbenbarede sig en fin motorvej mod fælden. Jeg glæder mig til at den skal give os flere tal fra fælden og et par hits henover sæsonens sidste måneder! Det bliver godt.
Efter netluk kl 14, tog Sebastian en slapper, Jonas gik ud og luskede i området og Adam og jeg gik ud og sankede lidt hyben til fremtidig marmeladelavning. Vi fik plukket en del gode bær på trods af den ret sene dato, og vi fik da også renset over halvdelen af den pæne fangst med podcast i baggrunden. Den sidste pose hyben måtte vi opgive til madlavning og de røg i kummefryseren hvis nogen vil fodre lidt fugle engang til vinter.
Her til aften nød vi 3. omgang af vores karrygryderet, som stadig smagte helt perfekt - nærmest endnu bedre efter den fornuftige trækketid i køleren. Det bliver helt mærkeligt at skulle spise noget andet i morgen..
Nu skal vi til at se et par afsnit klovn, da denne serie liige tager en dag til det sidste høje niveau <33
Over and out herfra.
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Bent Jakobsen, og Svend Aage Clausen.
Nettene var endelig åbne igen - fuglene mødte talgrigt op
Godaften derude,
Oven på gårsdagens ulveobs kunne i dag jo ikke blive noget særligt, men alligevel er der gode ting at berette. I dag blevet der ringmærket, og det var dejligt! De sidste 3 dages regn og blæst har holdt nettene lukkede, men i dag måtte de op. Og som spået blev det en dag med flotte tal - 101 fugle i alt, og med en ganske fin artsliste. Arterne for dagen gjorde det også klart, at efteråret nu for alvor har fat om Blåvand og fuglene.
I nettene er vi blevet mødt af alt fra sæsonens første rigtige ryk-ind af fuglekonger til sæsonens første (og måske eneste?) store flagspætter. De første netrunder gav mange fugle i nettene, men selvom det stilnede af, var der fugle til sidste runde. Et pænt antal fugle og enkelte uforudsete byger tryktestede også Lise og Adams ringmærkningsfærdigheder - jeg tror ringmærkermester Jonas lod os bestå. Heldigvis fik vi tiltrængt assistance af Bent, der ankom lige som regnvejret krævede hurtig handling ved nettene.
Vi var heldige at få to 1K stor flagspætte i nettet, den første fik Adam lov til at ringmærke, hvilket var en sjov kontrast og spændende udfodring sammenlignet med de sædvanlige rødhalse og sangere. Sebastian slog sig til holdet efter morgenobsen og tog den anden flagspætte, som han og Bent lykkedes med at fange i helgolandsrusen (det er stort!). Den var livlig og insisterede på at demonstrere både advarselslyde og næbbets hakkefunktion under hele ringmærkningen. Vi fik meget "glæde" af samme fugl, da den valgte at gæste nettene omkring 7 gange. Vi håber, at den har lært lektien og holder sig fra fyrhaven fremover.
Vi fik også sæsonens første kvækerfinke i nettene, og den flotte han skulle nydes til fulde. Den fik lov at flyve ud i friheden under en fin regnbue.
I alt blev det til 16 arter, dagens ringmærkningstal kan ses her:
Dagens obs bar også tydeligt præg af efterår, og bød bla. på 7 bjergvip, efterårets første hedelærke og to misteldrossel. Dagens tal ses her: obs 19. sep 2022
Vi takker af, og er spændt på at se hvad morgendagen bringer.
Folk på stationen: Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Bent Jakobsen og Adam Søderdahl
ULV for helvede mand!
Amen jeg er helt høj lige nu... 2 ulve er lige løbet foran bilen på tilbage fra netto af i dag! Og endda kun 100 meter fra stationen!!! Hvad sker der mand?!?! I lyset fra bilen, 10 måske 15 meter foran os, ser vi først en stor skygge løbe over vejen, som i første omgang fik tankerne på en kæmpe ræv eller en kronhjort. Ulv er ikke lige først på radaren jo. Men gudhjælpemig om der ikke fucking løber en til ulv over vejen samtidig med at en modkørende bil lyser op fra den anden side!! Så vi ser den simpelthen bare rigtig fucking godt!! Er helt målløs... Hold nu kæft en oplevelse mand. Kan mærke det helt ind i maven!
Wauw... Ja jeg er jo nødt til også at fortælle lidt om hvad der ellers er sket i dag, men det kan heldigvis (eller vel egentig ikke særligt heldigt) gøres kort:)
Morgenobsen foregik fra sabinebunkeren, hvor der kom meget meget få fugle. Så få, at vi fik baghjul af både sydhukket og Vejers som havde flere fugle end os:(
En enkelt sodfarvet skråpe langt ude var alt det kunne blive til at interessante obs, samt en rigtig flot 1k sorthovedet måge. Disse er ved at blive rigtig flotte når de nærmer deres vinterdragt.
Ellers havde vi lidt kjover, et par alke og en enkelt dværgmåge. Yea, that's it... Desværre.
Dagens observationer kan ses her
En våd ringmærker
Ellers kan det nævnes at Lise er tilbage på stationen efter at have været væk en dags tid, og at vi kan ringmærke i morgen igen og jeg ikke behøver gå hele vejen til bunkeren. Jeg kan derfor sove lidt længere:) Vigtigt mand.
Det var vist alt for i dag. Kort og godt.
Ses i morgen people
STH
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, og Jonas Pedersen.
En hård, hård dag på hukket.
Hej allesammen.
Jeg må vistnok desværre skuffe jer idag.
For en gangs skyld vil jeg nemlig ikke bede jer om at finde et sted at parkere jeres korpus, jeg vil ikke anbefale jer at finde en læskende væske frem, jeg vil ikke bede jer om at nyde dagens blog(Okay det var for sjov, i skal ALTID nyde dagens blog:) )
Det lyder dystert. Meget dystert.
Men
Der er simpelthen bare ikke så meget at sige. Sebbe og jeg begav os ud mod Sabinen tidligt om morgenen, det blev iøvrigt lidt sent igår så det var ikke med meget søvn at vi placerede os i bunkeren sammen med Henrik. Der var da måske nogle forventninger, men de blev ikke indfriet. Ingen havfugle gæstede vores skoper, ingen subhits var at finde i kikkerten, ingen tal var at se på kliktælleren.
Et uroligt hav
Det var sgu en hård morgenobs, særligt efter en dag som igår med alle de skråper, for filan da. Highligts blev et par almindelige kjover og en 1k sorthovedet måge. Derudover fik vi fint besøg af John og Bjørn Frikke samt Anders Myrtue + kone.
Dagens obs
Men da standardtiden nærmede sig slut bevægede Henrik, Sebbe og jeg os tilbage mod varmen, mod ly, mod mad og mod en dejlig lur. For at gøre det endnu bedre skulle vi selvfølgelig lige have en ordentlig byge bag os, så vi blev naturligvis gennemblødte.
Det var nu bare faktisk rigtigt dejligt at komme tilbage til stationen. For det første var Bent hjemkommet efter nogle dage i det nordlige Danmark. Og for det andet havde vi en stabil aftale med Lise og Adam der hed at Sebbe og jeg tog morgenobsen, også gjorde de hytten rent.
Og hold da op det fik de klaret godt. Der skinner rundt i hjørnerner, sandet er forsvundet og køkkenet er dejlig rent igen:) Stærkt arbejde gutterne!!!!!
John og Bjørn kom også lige ind med noget kage, og det er jo altid dejligt med selskab og lidt godt til mavsen, tak for det!
Så stod den på en virkelig god omgang afslapning og jeg kom først ud af sengen omkring 3-tiden efter en 2-3 timers lur. Det troede jeg var sent. Men de andre var sgu heller ikke kommen op så jeg havde stationen til mig selv.
Lise er taget på weekend, så jeg gik alene igang med at få indskrevet data fra obs. Derudover fik jeg kvalitetsikret en masse ringmærkningsdata. Det var skønt lige at få noget arbejde klaret.Og helt alene er man jo ikke når David Bowie kører i baggrunden.
Der er dog stadig mere data, men der skulle komme en god slat nordenvind efter standardtiden imorgen, så der bliver tid til det.
Til slut varmede jeg lidt mad også nød vi en lækker omgang pasta med tomatsovs, dejligt kokkeret af Adam igår aftes, super lækkert.
Nu vil jeg gå til rast, det bliver dejligt. Måske vi skal nuppe et afsnit klovn eller lignende iaften. Vi ser på det.
Imorgen håber vi på lidt havfugle fra morgenstunden. Efter det er vinden slut, og vi kan komme tilbage til hattebunkeren og nettene. Det var nu ellers en god omgang!
Husk altid, der skal dårlige dage til at gøre de gode dage gode.
Og imorgen håber vi det bliver godt!
-JP
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Bent Jakobsen, John og Bjørn Frikke, Henrik Böhmer og Jonas Pedersen.
En kæmpe dag for de sodfarvede
Bonjour
Til dem så ikke allerede har set det på dofbasen, kan jeg afsløre, at vi har haft en rigtig god dag for de sodfarvede skråper i dag med hele 25 nordtrækkende individer! Allerede fra første teleskop-panorering blev de første to skråper set og så vidste vi godt hvad klokken var slået...
Det var dog ikke helt overraksende at i dag ville blive god, da vinden skulle gå i VNV i stedet for NV. Kæmpe forskel i know, men jeg så informere de ikke-lokale at jo tættere på sydvest vinden er, jo bedre. Det er også derfor at vi i morgen ikke har helt ligeså høje forventninger som til i dag, dag vinden er i NNV. Så må vi se i morgen om oraklet Sebastian får ret i sin forudsigelse.
Det var desværre kun i de første timer at vinden så rigtig god ud, da vinden drejde mod nord allerede klokken 10. Det døde derfor ud her og vi kunne tage hjem med god samvittighed efter at have hevet den ene sodskråpe ud af horisonten efter den anden. Simpelthen bare en ren fornøjelse. Hold nu æft mand!
Udover de utallige (men stadig talte) sodfarvede skråper kom der også en vold fed lille kjove lige i smasken på os inde i bunkeren og jeg nåede derfor at få et par billeder af den:
1k lille kjove
Ret heldigt at jeg fik nogle pics af den i dag, da min taske gik i stykker i morges og jeg derfor valgte at lade kameraet ligge på stationen (det regnede og blæste). En glemt stol fik mig dog til at løbe tilbage stationen og der fik en pludselig indskydelse mig til at pakke kameraet ind i en plastikpose og hive det med i bunkeren. En god og lidt tilfældig beslutning.
Dagens observationer kan ses her
Det var også med forskellig intensivitet der blev obset i dag, og vi havde en fra teamet der pludeslig blev totalt overvældet af alle de skråper, at hun simpelthen prøvede at tælle dem på indersiden af hendes øjenlåg. De tal kan dog ikke findes på dofbasen. Dem må i spørge hende om personligt, hvis hun vil offentliggøre dem;)
Det skal også lige tilføjes at vi i går havde en mulig lille kjove, som efter gennemkigning af lidt billeder kan konkluderes ganske rigtigt at være en lille kjove. Så både i dag og i går har vi haft en småkjove. Fandme dejligt! Og endda en listeart som nu er oppe på hele 15 afkrydsede. Vi nærmer os de magiske 35 art for art <3
Igen i morgen lover de kraftig vind, så ingen ringmærkning desværre. Men forhåbentlig får vi en fin lille sabinemåge som belønning for alt det hårde arbejde i bunkeren de seneste dage. Vi krydser!
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen.
Sand findes på stranden, og i samme mængder i mine øjne
Godaften derude på en blæsende efterårsdag. Jeg (Lise) har i skrivende stund sand i ørerer, øjne og finder også et par sandkorn i tænderne sådan en gang imellem..
Dette skyldes at vi alle 4 tog en tur i Sabinebunkeren og morgenobsede, da blæsten og bygerne gjorde det yderst uforsvarligt at åbne de ellers nylappede og skiftede ringmærkningsnet. Derudover skal det siges at den kraftige blæst fra NV gjorde obsen meget attraktiv, da der var en pæn sandsynlighed for en lækker havfugl eller 2.
Vi blev mødt at Böhmer i Sabinebunkeren til standardtidens begyndelse. Han var klar til at finde lækkerier ud over havet og selvfølgelig nyde vores geniale selskab. Vi havde fint med måger og almindelige kjover i den første time, og efter 1,5 time blev vi simpelthen forkælet af intet mindre end en almindelig skråpe (igen en ny art for undertegnede!!). Skråpen kom ualmindeligt godt, og Sebastian nåede at snuppe et billede af den - desværre ikke af maven, men det giver et super godt billede af hvor godt vi havde den.
Derudover stod morgenobsen på en sodfarvet skråpe, 238 rødstrubede lommer, 51 almindelige kjover, 2 dværgmåger, og 6 sorthovede måger. Altså blev vores forventninger til en tur i sabinebunkeren indfriet - en dejlig havobs.
Adam og jeg gik hjem tidligere fra morgenobsen, da efterårsblæsten var koldere end forventet og trætheden også satte ind specielt hos den ene af os(se billede).
Den stod på lidt computertid, te, strikkeri og varmt tøj for min part da vi kom hjem. Heelt perfekt at sidde inde og se blæsten og regnen ruske rundt udenfor og vide at bunkerdrengene stadig sad og arbejdede. De kom hjem et par timer senere, og hoppede op efter en lur, hvilket endte med at vi alle 4 liige snuppede os en fortjent eftermiddagslur. Derefter obsede Jonas og Sebastian lidt sydhuk, alt imens jeg regnede min strikkeopskrift ud i stuen og Adam fik ryddet op i hans alt for vilde Afrikabilleder.
Til aften besluttede vi at tømme køleskabet og spise rugbrød og pålægsrester, og var afklarede med en stille og rolig aftensmad. Men for søren hvor blev vi overraskede over hvad køleskabet havde i gemmerne! Vi endte med et feast i julefrokostkaliber, hvilket vi kan takke tidligere gæsters restepålæg og Jonas' forældres køkkenhave for <33
Se billede for vores lækre aftensmad og hvad Sebastian alligevel først havde øje på.. :))
Nu skal vi til at se Shrek 2 i stuen og glæde os til endnu en Sabinebunker dag i morgen. Spændende hvad blæsten bringer i morgen efter sådan en dejlig havfugledag.
Vi ses derude.
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen.
Mega hit... på Sandkassen :)
Jamen halløj igen allesammen!
Så er vi tilbage og jeg vil som altid råde jer alle til at finde en god sandet klittop at parkere jeres korpus på!
Idag vil jeg anbefale en kop vand for der er ikke meget at fejre. Det har sgu været en sløv omgang. Men så er der tid til så meget andet.
Skiftet fra vestnordvest til ren nordvest har ikke været super god for os, men så skal man huske at, Alpejerns blev taget i NV-vind! Så vi var naturligvis ude for at kæmpe!
Ringmærkningen var dog sløv og svær i den hårde vind. Men det blev da til lidt fugle, og der blev terpet noget teori igennem med Adam og Lise det er jo altid godt!
Adam har fået sin licens så han har fået håndteret og ringmærket de første par fugle! Det er jo altid stort!
Så fik vi sgu også erstattet et net der var bleven lidt sløv i den og fixet et par andre net. Så det har været helt fint og produktivt.
Ringmærkning:
På obsen var det ikke meget bedre, mest almindelige fugle men dog mange lommer, en mallemuk og lidt kjover.
Böhmer forsøgte sig iøvrigt med en obs fra sydhukket og det gik faktisk fint med 2 sodfarvede skråper(Sooty shearwater) og pænt med tal.
For at restituere oven på en hård omgang valgte vi at ramme sandkassen for at få noget sundt og nærende at spise. En hotdog, en fiskeburger, en bøfsandwich og selvfølgelig en "Ribbensmix" det var altså konge.
Til slut stod den på en lur, terpning madlavning og en lille tur i mosen.
Nu er vi klar til endnu en dag imorgen på hukket. Og som altid glæder vi os sygt meget! Det bliver godt, følg med!
Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen.