Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (9)mar. (31)apr. (29)maj (31)juni (14)juli (21)aug. (31)sept. (30)okt. (35)nov. (18)

Tyrkerdue og Træløber i hånden på Bianca som afskedsgave

søndag 9. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Det blev en dag, hvor vi igen tog de 5 timers standardringmærkning med alle net i både Fyrhaven og Stationshaven, hvorefter vi fortsatte i Stationshaven med åbne net til kl 18.
Vejret var til det og Bianca havde sin sidste fulde dag på fuglestationen, da Bent kører hende til toget i morgen tidlig, så det var med, at presse så meget ringmærkning ind i dag som muligt.
Jeg selv ser ud til, at kunne komme på rekreation, efter de sidste døgns mange og lange netrunder, et par dage i løbet af den kommende uge, hvor der skulle blive blæst, plus nedbør og dermed ingen åbne net.

Mellem netrunderne i dag holdt jeg lidt øje med havet og hele eftermiddagen med himlen mod syd og over Mosen, men det så ret tomt ud uden trækbevægelser ude over havet og vi fik ikke fundet nogle rovfugle i luften inde over land i dag.
Nok ikke meget der er glippet til notesbogen ved, at der ikke var dækning af morgenobsen fra Hukket i dag.

Tilgengæld gav det lidt godt i hænderne, at vi var ihærdige og holdt nettene åbne.
Bianca fik lov at ringmærke sæsonens første Træløber og bagefter nåede hun at få en Tyrkerdue, så der kom både ekstra individer og arter på hendes ringmærkningskonto.
Syntes, at det var en meget pasende afskedsgave, da hun både har været ihærdig, lærenem og gennemgående en rigtig god person at arbejde samme med og dele hverdagen på fuglestationen med.
Håber, at vi ser hende igen en anden gang!

20230409_093127.jpg
20230409_094428.jpg

Dagens ringmærkning:
20230409_183300.jpg

Folk på stationen: Bianca og Morten

Sortænder, masser af sortænder

lørdag 8. april 2023
af Henrik Böhmer og Morten Jenrich Hansen

Fra obsen (Henrik): 

Man må bare sige at det gode vejr fortsætter og det går også de fugletomme tilstande. Eller sagt med andre ord: vi venter kun på de store rykind. Dagen var særdeles fugletom over havet, på nær sortænderne. Der var gode bevægelser mod syd af denne art - noget foresaget af serviceskibene, men når der ikke var skibe, var der fortsat bevægelse. I alt 11.500 sortænder kunne tælles på de tre timer, hvilket er meget flot. Man kan se at der ligger store flokke derude - de fleste meget langt ud og et stykke mod syd. Så det trækker op til en god trækdag snart. Derudover kan nævnes en trækkende hedelærke. Svend Dall og Ole Amstrup gjorde selskab i obsens sidste halve time og fortsatte vidst lidt efter obsens slut. 

En gåtur i mosen gav 2 trækkende havørne og 2 rastende, en gulrisk og en rød glente. På stranden var der 8 store præstekraver og 2 snespurve - måske de sidste vi ser her i foråret. 

Senere på hestemarkene ved Blåvand Ridecenter var der to sortryggede vipstjerter - bl.a. denne meget flotte han. Ellers var der ikke meget i området, heller ikke på Grønningen, der er ved at tørre ud på vadermarken. 

DSC06431

Fra haven (Morten):

Bianca og jeg fik åbnet alle net i begge haver, da det så ud til at være vejr til en god ringmærkningsdag.
Svag til jævn vind og en smule nedbør lige før åbningstid burde give småfugle, der fra nattrækket ville søge ned i haverne.
Der var nu ikke noget decideret fald af fugle denne morgen, men da vi holdt både Fyrhaven og Stationshaven åben i de 5 standard timer og yderligere blev ved i stationshaven til kl 18, så endte vi alligevel med en pæn dag ved nettene.
Undervejs mellem netrunder kunne vi også nyde lidt af rovfuglene, der kom ud og vendte over Hukket og Mosen,. Vi fik bl.a. 3 af dagens Havørne og en hun Blå Kærhøg med.
Ellers koncenterede vi os om fuglene i haven og ringmærkningen, hvor 2 Hvide Vipstjerter og en Kernebider føjede sig til forårets artsliste over ringmærkede fugle.
20230408_155248.jpg
De flotte og specielt formede svingfjer med masser af glans på en han Kernebider.

Vi havde besøg af Ole Amstrup og Sven Dall, der gav det et forsøg med obs i området og en tur omkring Skallingen, inden de vendte retur til os med den helt store påskemiddag.
Hyggelig aften med stor lammekølle til os gamle herrer, mens Bianca kunne nyde en god plantebaseret fars ret.
20230408_183537.jpg

De mange timer med runder ved nettene og den gode aftensmad satte sig i min krop, så jeg lå under dynen, inden jeg fik skrevet dagens blog.
Derfor den lille forsinkelse på mit daglige skrift.

Dagens ringmærkning:
20230409_055709.jpg

Folk på stationen: Henrik, Sven, Ole, Bianca og Morten

Ringdue vinder titlen som dagens fugl!

fredag 7. april 2023
af Henrik Böhmer og Morten Jenrich Hansen

Fra obsen (Henrik): 

Det gode vejr fortsætter og i dag startede vinden i SØ. Det var varmere her til morgen og dermed også mere behageligt at stå ude i klitterne. Jeg fandt alligevel læ for en friske vind på sydhukket og ventede bare på fuglene. Men øv bøv, de kom sgu aldrig. En udtrækkende rørhøg blev den første noterede fugl og også morgenens bedste observation. Derudover kan nævnes 1500 sortænder og lidt forskellige vadere, bl.a. 2 små kobbersnepper og 4 strandhjejler. Puha, det var lange tre timer. Hjemme fortsætter havearbejdet og jeg kørte derfor hjem direkte efter obsen sluttede.

Til gengæld har jeg mere fidus til i morgen. Der skal blive op til 15 grader om eftermiddagen og vinden skal løje lidt af og forblive i øst - måske NØ. Så planen er i hvert fald at blive på hukket i så lang tid at rovfuglene kan få en chance. Måske kan det give en steppehøg? 

Fra haven (Morten):

Igen en påskedag med masser af sol, men østenvinden var godt nok kold fra morgenstunden af.
Henrik havde fundet vintertøjet frem og holdt til de 3 timers obs fra klitten på Sydhukket, men kliktælleren kunne ikke holdes varm af antal af fugle ved havet denne morgen.
Ikke noget at skrive om fra den side, da highligts blot blev lidt forskellige vadefuglearter og en Rørhøg, men ingen overraskelser eller nævneværdige tal.
Desværre måtte Henrik nyde den kolde morgen i solen alene, da Jimmy blev nødt til at køre hjem og få tjekket et øje, der siden i går aftes var stærkt generet af et bygkorn.
Tak for obs og godt selskab den seneste uge Jimmy!

Bianca og jeg holdt os til nettene i stationshaven fra morgenstunden, men der var ikke det samme antal fugle som i går, så vi lukkede denne dag efter 8 timer.
Blot 19 mærkede fugle og 2 genfangster af vore egne blev det til.
Dog fik vi fat i en Ringdue og det bliver dagens fugl for vores vedkommende, da den langt fra årligt bliver mærket her på stationen om foråret.
image12.jpeg
image01.jpeg
Da der var tydelig fældningsgrænse i duens vinge, hvor bl.a. yderste store hånddækfjer og yderste alula var beholdte ungfuglefjer kunne dagens fugl hurtigt aldersbestemmes til en 2k.

20230407_110124.jpg
Selvom det nogle gange godt kan lyde som lidt brok herfra over, at vi mangler småfugle i nettene, så er de her alligevel.
Bianca ringmærker her en Rødhals, der blev hendes ringmærkede fugl nr 100 i de 3 ugers ophold på Blåvand Fuglestation.
Et ok antal for en ringmærkningselev, så hun tager herfra på mandag med
nye erfaringen i ringmærkningens verden.

Dagens ringmærkning:
20230407_195439.jpg

Folk på stationen: Jimmy, Henrik, Bianca og Morten

Almindelig kjove over havet og belgisk besøg i haven

torsdag 6. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Masser af sol her i påskedagene har givet mange besøgende på tur til Blåvandshuk og det mærker vi også lidt til på fuglestationen.
Jimmy og Henrik havde således selskab af Emil fra Århus til morgenobsen fra klitten, mens Bianca og jeg havde besøg af Verner fra Ribe/Mandø, der fik set et par runders ringmærkning.
Ved middagstid var det Leif og Ida fra Ry, der hilste på os, da de valgte at tage deres frokost i det gode vejr på gårdspladsen.
Altså masser af god snak undervejs på en dag, hvor fuldmånen havde lyst som en projektør på en kold nattehimmel og der var igen frost på jordoverfladen lige før solopgang.
Der var dog ikke så megen vind og den kom fra syd, så da solen først var kommet op, steg temperaturen mærkbart i løbet af morgenen og endte på 10 grader midt på eftermiddagen.

Den kølige nat havde ikke bragt mange fugle til området og igen var trækket over havet sparsomt, men de fik da set en Almindelig Kjove fra obsposten.
I stationshaven havde Bianca og jeg også sparsomme runder ved nettene fra start af, men der var alligevel et par fugle på hver runde. Vi tog en marathon omgang med net åbne i 13 timer og endte dermed på dagens total med 35 mærkede fugle, 11 egen kontroller og en belgisk mærket Gransanger.
DP5501BRUSSELpaint.jpg
Dagens belgier i hånden.

Vi håber på mere i løbet af de kommende dage i påsken, hvor det stadig ser lidt køligt ud om natten, men generelt pænt vejr og lidt skiftende vindretninger, så forhåbningerne er i behold her på stationen.

Dagens ringmærkning:
20230406_200609.jpg

Folk på statioenen: Verner, Emil, Leif, Ida, Henrik, Jimmy, Bianca og Morten

Exploring the area and late ringing

onsdag 5. april 2023
af Bianca

The nets stayed closed this morning because Bent couldn't come as he wasn't feeling well. So I joined Jimmy on the dunes to sea watch. There was very little activity but we did see some gadwalls, mallards and teals among others.

Since the weather was nice I decided to take the bike and get to know the area a little more. In the early afternoon I rode to the edge of the Ho Bugt from where I could see the Island Langli and parts of Skallingen. Both very important for breeding and migratory birds. On my way there I passed through the Ho Plantage and also visited the viewpoint from Jens Jessen Sande.

IMG_4233.jpg Path in the Ho Plantage

Jimmy went to pick up Morten in the afternoon and as I came back from my excursion he had just opened the nets and was going for the first control round. The nets were closed at 19:00 and in the two and a half hours they were up we ringed three new birds and controled two.

Today's ringing:IMG_4245.jpg

Folk på stationen: Jimmy, Morten og Bianca

Two new species for this season

tirsdag 4. april 2023
af Bianca

Together with Bent we opened the nets in the station and lighthouse garden early before sunrise today. We were very busy going up and down checking all the nets. Especially in the first few hours we had a lot to do. The morning wasn't too cold and so there were many birds to catch. During our first control at the lighthouse we were pleasently surprised by a Common Linnet  in the net. It is the first of its kind for this season! Right after we had a male Blackcap in the station garden, also the first for this season. Morten and I had seen one a week ago looking into our dining room from the window sill outside but it had not flown into the nets then.

Also very exciting for me were the Lesser Redpolls, Redwing and female great spotted woodpecker as these were the first time for me to have them in the nets. Bent ringed the woodpecker as it was very eager to bite him and I tried my luck ringing my first blue tits as they pinched my fingers.

All in all today was a succesful ringing day with many Wrens, Goldcrests and Dunnocks. In total we caught 52 new birds and recaptured 8 from a total of 14 different species. To our enjoyment there was a Dunnock ringed in August 2022,  a Chaffinch from Oktober 2021 and one from September 2020 under our controls.

image0.jpegFirst Common Linnet (male) of the season in the lighthouse garden

image11.jpegFirst Blackcap (male) of the season in the station garden

We closed the nets at 15:00 and Bent and I registered today's data. After that I rested before going to the beach to watch a beautiful sunset.

Today's ringing:

image2.jpeg

Folk på stationen: Bent, Jimmy og Bianca

We've reached 500!

mandag 3. april 2023
af Bianca

The day started off like yesterday: Half an hour before sunrise, with low temperatures and no clouds to be seen. During our first control we captured to Robins and thus reached 500 ringed birds for this season!!
Our next controls were similar to yesterdays with maybe two and sometimes zero birds. But nevertheless the day was exciting and the sun kept shining in the cloudless sky to warm us up. In the end we were able to catch a total of 15 new and five already ringed birds. One of the latter was a Dunnock which was ringed as a young bird in Juli of last year.

Svend Aage also came by today with bread and pastries for us and drove Morten to the train station after we had closed the nets at 12:30 since he will be going home for a few days.

IMG_3017.JPGView south in the morning with low tide

The rest of the day I enjoyed the warm sun and went for a walk on the beach just like many tourists did.

Today's ringing:

image1.jpeg

Folk på stationen: Svend Aage, Morten, Jimmy og Bianca

Koldt højtrykvejrs uden fugle

søndag 2. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Er man til blå himmel uden en sky i nærheden og masser af sol, så var Blåvandshuk et godt sted at være i dag.
Desværre kom højtryksvejret med en kold østenvind og temperatur lige under frysepunktet i timen før solopgang, så ingen fugle så ud til at syntes, at det ville være attraktivt at trække hertil i dag.

Bianca og jeg åbnede net en halv time før solopgang og jeg blev ved med nettene åbne lige til kl 15, men vi fik kun mærket 10 fugle og genfanget 4 af vores egne fra de seneste dage.
David og Jimmy sad i klitten på Hukket til 3 kolde timers trækobs, men de kom tilbage med meldingen om, at det bedste i dag var udsigten - fugle havde der ikke været meget af på den morgenobs.

De endte med at tage en tur til Nymindegab og Værnengene, så de både fik set den langtidsstationære Halsbåndstroldand og fuglene på Værnet.
Bianca fik plads i bilen og kom derfor til at opleve lidt andet end Blåvandshuk, hvilket var fint, når hun nu er så langt nordpå som Danmark.

Vi går i seng med udsigt til samme vejrtype i morgen og håber på at blive overrasket, men tror nu mere på, at mandag bliver endnu en meget stille dag fuglemæssigt.

Dagens ringmærkning:
                                             Mærket      Kontrol
Gærdesmutte                            2               1
Jernspurv                                  3               0
Rødhals                                     1                 2
Rødtoppet Fuglekonge           0               1
Bogfinke                                   3                 0
Grønirisk                                   1                0

Ialt 10 (4)

Folk på stationen: Bianca, David, Jimmy og Morten

Landsvale presser Rødhalse i nettene!

lørdag 1. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Vi blev alle forsinket i morgens af blæst og regn, der først holdt en time efter solopgang.
Jimmy var da klar til obs på Hukket sammen med David og Henrik.
Bianca og jeg gik ud og åbnede de net i stationshaven, der stod mest i læ for østenvinden, da regnen stoppede.

Ved havet blev det en pæn forårsdag for Rødstrubet Lom  og Sule med h.h.v. 1352 og 208 stk.
Highlight var dog en for Hukket meget tidlig Landsvale - ikke en aprilsnar, selvom det var lidt syret at få en svale i blot 4 graders varme..
Landsvale kunne Bianca og jeg ikke pille ud af nettene, men trods det begrænsede antal netmeter vi kunne åbne, blev det en god ringmærkningsdag, da der kom nye Rødhalset til haven gennem hele dagen.
Ud af dagens 42 ringmærkede fugle var hele 31 Rødhalse.
Dagens bedste genfangst blev en Sangdrossel mærket i september 2022.

Bianca nåede her den 1. april en tur op i Fyrtårnet og jeg tror, at hun mødte C-3PO og inden da spottede hun en ung Havørn, der fløj ud fra området nord for Morsen og tog turen ind over Fyrvej før den forsvandt mod syd.

IMG_4103.jpg
Foto: Bianca

Dagens ringmærkning:
20230401_181258.jpg

Folk på stationen: Henrik, David, Jimmy, Bianca og Morten

Stille dag over havet, travlt i nettene

fredag 31. marts 2023
af Henrik Böhmer og Morten Jenrich Hansen

Dagen startede med meget roligt vejr, ca. 2 m/s fra NØ og overskyet vejr. Heldigvis var der ikke tåget, som de ellers havde varslet i går. Over havet var der gang i den den første time med godt variation og OK tal af sortand, stormmåge og et pænt ryk af både splitterne og sildemåge. Ja, altså i forhold til datoen. Det blev til næsten 3000 sortænder og vi må håbe at trækket fortsætter i morgen. Derudover var det bedste på obsen 13 dværgmåger og en kaspisk måge (2k). Der kom ofte drosler trækkende ind fra havet og ofte i pæne, blandede flokke. En tur i mosen gav ikke meget andet end et par sortstrubede bynkefugle og et par gransangere. Ved tjek af mågerne kunne findes endnu en kaspisk måge (3k). 

DSC05774

Senere fandt Henrik en islom ved Hvidbjerg Strand, der lå pænt, tæt på kysten. Der var også 15 sortgrå ryler, men desværre nærmest igen sortænder. 

DSC06007

I morgen skal vinden forblive i NØ og tage til (op til 11 m/s). Hmmm... Det bliver spændende at se hvad det kan give. Der bliver i hvert fald god bemanding på obsen. 

Efter Henriks beretning fra obs posterne kan jeg tage over med dagens ringmærkning.
Stod op og glædede mig som en lille dreng før juleaften, da det var tørvejr og nærmest vindstille, så jeg havde fornemmelsen af en god fangstdag, da Bianca og jeg gik ud og åbnede alle net i stationshaven.
Bent havde også luret det gode ringmærkningsvejr og var her tidligt, så han kunne passe net i Fyrhaven.
Både Henrik og Bent meldte om mange drosler på deres vej herud, så det så lovende ud.

Bent startede med en Skovsneppe i Fyrhaven, da han gik ind og åbnede net, men den fløj videre ud af haven uden ring, da nettene altså endnu ikke var åbnet i hele haven.
Ellers stod det fra morgenen på pænt med Solsorte, Rødhalse, lidt Sangdrossel og vores første ringmærkede Stær i år. En art der har været her længe, men altså først nu har fundet vej til et net.

Bent lukkede for ringmærkningen i Fyrhaven kl 13:15 og nåede, at hilse på Per Olsen, der gavmildt kom med en kæmpe forsyning af køkkenruller og toiletpapir til stationen, så vi vil kunne klare selv en hård epidemi og nedlukning i lang tid frem.
Bianca og jeg holdt gang i Stationshaven til kl 18, hvor der begyndte at trække op til fugt og nedbør i luften, så da valgte vi aftensmaden fremfor netrunder efter 12 timers fangstforsøg.
Det hele endte på 64 mærkede fugle og 6 egen kontrollere, hvilket er ganske pænt her på dette tidspunkt af året.
Blandt dagens kontroller var der to Dompap hunner, der var mærket her i h.h.v. juni og juli sidste år og først nu har vist sig i haven igen.
Lidt sjovt, så fulgtes de begge af hanner der endnu ikke havde ring på, men efter herrenes tur i nettene, har de nu alle en lille aluring om det ene ben

Weekenden ser kold ud med østen vind og trods det, at dagene ser ud til at blive uden nedbør, regner vi ikke med så store fangstdage som i dag.
Til gengæld fik Bianca tilsendt noget af en appetit vækker fra hendes venner på Helgoland Fuglestation, da der pludselig poppede et foto af en Provencesanger op på hendes telefon.
Kommer den art her i påsken, skal der nok blive fyldt op - ikke bare af turister til Hukket, men også af fuglekiggere!
20230331_130904.jpg
Ingen Provencesanger, men altså en smuk fugl den Rødtoppede Fuglekonge, hvoraf vi nu har mærket 6 stk dette forår.

Dagens ringmærkning:
20230331_183730.jpg

Folk på stationen: Henrik, Bent, Bianca og Morten


FORRIGE     1  |  ...  |  19  |  20  |  21  |  22  |  23  |  ...  |  25     NÆSTE