Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (31)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)

Også en slags kampdag

mandag 1. maj 2017
Varme og meget kraftig vind
af HKn

Vejr: Varmen kunne virkelig mærkes i dag, da temperaturen nåede op på 15 grader...om morgen lå den på 5,9 grader... Vinden var kraftig Ø (98) 8-10 m/s og der var konstant kraftige vindstød på 15-16 m/s.. Dagen var præget af sol, dog blev det noget mere sløret, da der kom lidt skyer ind om eftermiddagen 3-6/8. Sigt 15 km.

En frisk Michael Johansen var frisk på at lave en morgenobs og herved startede vi vores personlige og lidt anderledes "kampdag", da det var noget af en udfordring med den vind... Mine net fik tæsk og jeg kunne slet ikke åbne nettene i Fyrhaven.. og det var lidt ærgerligt, da der kom flere indtrækkende småfugle... Men på trods af vinden og meget færre net oppe, så var dagens fangst godkendt.. der var klart ankommet lidt Munke og Gærdesangere.

Ringmærkning: Gærdesanger 5. Tornsanger 1. Munk 4. Gransanger 1. Løvsanger 5. Bogfinke 1. I alt 17 fugle fordelt på 6 arter.

Michael kæmpede også bravt ude i klitten, hvor der bla. var lidt trækkende vadefugle.... Lommerne udeblev næsten totalt, så flot der kunne klemmes en Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt ud af det. Ikke mange lyde fra luftrummet... dog var der atter en Guliriske ude og vende.  Vi fik også kigget lidt måger i gennem på vores "kampdag" og vi fik hevet en fin 2k Sorthovedet Måge ud af de mange rastende måger ude på den store sandbanke ud for SØ-klitten.

Bent kiggede også ud i løbet af dagen og tog en mosetur uden de store overskrifter... Bag stationen så jeg dagens eneste nye årsart i form af en Bynkefugl...

HKn

 


FORRIGE     1  |  2  |  3  |   4