Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (238)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Michael Brunhøj Hansen ankommet for nogle uger på fuglestationen

onsdag 13. maj 2020
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Natten gav hyppige regnbyger og ialt 2mm nedbør, der stoppede kl 4.
Derefter opklaring og tørt med masser af sol i dagtimerne.
Vinden startede helt svag fra øst til nordøst. Fra kl 8 drejede den til nord og tog til i styrke, så eftermiddagen var igen med frisk nordenvind på 9m/s.
Kølig nat med ned til 2°C og dagtemperaturen kom aldrig over 9°C
God sigt.

Var lige ved at få troen på det, da regnen stoppede kl 4 og det næsten var vindstille, da jeg gik ud for at åbne net kl 04:45.
Det var dog en kold morgen og vinden kom alt for hurtigt igen fra nord, så min tro kunne godt være blevet under dynen i dag.
5 fugle mærket og 4 genfanget med net åbne indtil kl 12:30 blev alt. De sidste 4 timer uden at fange en fugl, så jeg har opgivet, at åbne igen her til eftermiddag/aften.

Klaus Bertram Fries havde luret på de svage vindforhold fra morgenstunden og tog et af sine sjældne besøg herude. Han kender jo stedet godt fra gamle dage som observatør og ringmærker, men det blev altså heller ikke til meget for ham denne morgen.
Klaus nåede en tur omkring Mosen inden militæret vågnede op og lukkede området. Han fik desude dækket havtrækket fra Hukket og nåede op på 77 Rødstrubede Lommer, mens antal af Suler var meget lavere end de senste to dage.
Fra Fyrbakken havde jeg en sydtrækkende Dværgfalk og det blev starten på en "rovfugledag" - i mangel på andet.
Da Bent ankom og gik en tur til stranden midt på formiddagen, fik vi først 5 Musvåger over heden og siden en enkelt hun Rørhøg, der trak øst.

DSC 9753paint
I nordenvinden og på den blå himmel kom Musvågerne hurtigt højt tilvejrs, men det forhindrede ikke en Gråkrage i, at se sig grundig sur på en lys udgave af en Musvåge.
Der var luftkamp over Mosen i dag, selvom forsvaret kun skød med kanoner og ikke havde indraget luftvåbnet i øvelsen.

Inden Bent tog hjemad lige over middag, ankom Michael og fik indlogeret sig på stationen Han nåede en tur til stranden med familien, der lige skulle se havet inden turen for deres vedkommende gik retur til det fynske.
Michael regner med, at være her nogle uger, men bragte altså ikke vejrskifte med sig ved ankomsten, så det bliver nok lidt begrænset med fugle at se på den første uge.
Må håbe, at hans natoptagelse kan overraske med nogle spændende arter fra nattrækket. 
Nu får vi da tjekket, om der kommer mere forbi om natten end vi tror.
Men der kommere nok også lyde fra pattedyr med på optagelserne.
I dag gik en flok på minimum 45 Krondyr ude i øvelsesområdet lige nord for den nordlige branddam i Mosen, mens Rådyr kom noget tættere på haven.

DSC 9691 2
Mens jeg stadig gik netrunder til Fyrhaven krøb en Rå ned fra sit udsigtpunkt på toppen ved vejrmasten.

Dagens ringmærkning:
Løvsanger 1 + (1), Gransanger 1, Munk 1, Gærdesanger 1 + (2) og Lille Gråsisken 1.

Ialt 5 mærket og 4 genfanget fordelt på 5 arter.
De 2 genfangne Gærdesangere var begge mærket i 2019 og har været her et par gange dette forår. 

Folk: Klaus, Bent, Michael og Morten