Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (237)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Koldt og blæsende

søndag 14. juli 2019
af David Manstrup

Vinden var i nordvest og var tiltaget i styrke op til 8 ms, med vinstød op 11 ms. Temperaturen var faldet en smule, og lå på 13 grd, hvilket føles væsentligt koldere på grund af den kraftige vind. Der var igen fyldt med skyer - 8:8, og sigten var en anelse bedre end i går på omkring 15 km. 

Igen en meget stille affære. Morgenobsen fylder ikke engang 2 sider i notesbogen, på trods af at der skrives i intervaller. Den klart mest dominerende vadefugl var ganske forventeligt Strandskade, som der spredt kom lidt flokke af. Da obsen var slut, lå dagstotalen på 118 stks. Alene med den total, var dagen jo bedre end i går, med hensyn til totalen af trækkende vadefugle. Men der kom så til gengæld næsten intet andet. Det lykkedes med hiv og sving at få en Brushane i bogen, som kom hurtigt mod nord i bølgerne. Men ellers kunne dagen ikke byde på noget som helst. I et rutinetjek af måger, sås en flot adult Dværgmåge som det meste af morgenen rastede sammen med flokken af Hættemåger. 
Jeg blev nød til på grund af vinden, at stå ved skuret, hvilket bestemt ikke er et særligt godt sted at stå. Sigten mod nord er meget begrænset, på grund af skurets placering. Men da der var sandfygening i luften, samt at der jævnligt kom regnbyger var det nærmest det eneste valg. I kraftig nordvestenvind mangler vi i den grad et ordentligt læsted, med godt vy.. Selv sabinebunkeren er ikke optimal i lige netop den vindretning. 

I morgen kalder arbejdet, og jeg kommer ikke herud inden da. De lover også præcis samme vejr som i dag, bare med mere blæst. Så det bliver formentlig en stille morgen herude, men som så ikke bliver dækket desværre.

DMA.