Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nok en gang blåmejser

fredag 9. november 2018
Det er nettene der scorer
af Bent Jakobsen

Vejret er stadig stabilt med tåge og dis, og vinden forbliver i det østlige men stadig svag, så fint ringmærkevejr, mens havet er usandsynligt tomt.
Der var mere bevægelse i småfuglene der kom trækkende indover i dag, men ikke store antal. Omkring100 stære trak, så antallet falder dag for dag. Derudover lidt finker og gråsiskener.
Knud Pedersen var igen i dag med rundt til nettene, og der blev hyggesnakket. Desværre kunne jeg ikke give ham en sortstrubet bynkefugl, men mon ikke han følte sig lidt hjemme i Skagen, da 4 musvåger kom trækkende ud og gjorde trækforsøg. Tak for et par hyggelige dage til Knud.
Igen i dag kom der pludselig opklaring i løbet af formiddagen, hvilket pludselig gav fugle i nettene.
Ringmærkning: rødhals 2, solsort 3, munk 1, gransanger 1, fuglekonge 3, blåmejse 28, skovspurv 9, grønirisk 3. I alt 50 af 8 arter.
Gransangeren var ellers en ordentlig karl med en vinge på 64, så den blev tjekket ekstra grundigt, men det er og var en gransanger.
Og så går der rygter om at der udvikling i forbindelse med toiletforholdene på Hukket.