Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (184)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Amerikansk sortand

onsdag 26. september 2018
Død dag på havet
af Bent Jakobsen

Med en vindstyrke på 13-14 meter pr. sekund fra sydvest, skulle man forvente lidt fugle, men ak og ve, det mærkelige efterår fortsætter.
Sandet føg ind over klitterne, så kikkerter og næsen blev sandblæst. Sandfygningen kommer dog ikke fra det område som er ryddet for hyben, men fra de alleryderste klitter, hvor der er rigtig meget slid fra turisterne. Man kan se hvordan en ny sti udvikler sig ved at vinden får fat og bliver til store fordybninger ind i klitterne.
Der var mange folk på havet i dag. David Manstrup, onsdagsholdet, Morten Christensen og Neergård. Anders Zuschlag kom i går for at kigge på ringbasen. Men lige lidt hjalp det på havfuglene.
David spottede en amerikansk sortand komme trækkende med 5 almindelige sortænder med samme kønsfordeling som set på Jomfruland i går. Alle fik glæde af den. Kun 1 almindelig kjove blev set, og så bør 3 bjergænder også nævnes. Kun 10 lommer passerede.
Kun ganske få suler sås, så efterhånden skal vi håbe på østenvind, hvis vi vil se mange suler.

Bent