Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vejret snød

fredag 14. september 2018
Stadig sortmejser
af Bent Jakobsen

DMI havde lovet 5-6 sekundmeter i dag, men til morgen blæste det 11 sekundmeter fra sydvest. Der var også lovet regn fra både DMI og YR, men det udeblev, så der blev lige kørt en morgenobs hjem.
Der var dog ikke så meget gang i den. Kun 12 rødstrubede lommer følte trang til at bevæge deres store kroppe sydover, og andre store kroppe i form af suler ville hellere flyve nordpå med i alt 157.
Lidt småflokke af vadefugle passerede med 26 almindelige ryler og 43 sandløbere som talrigeste. Og så prøvede en lys almindelig kjove at snige sig forbi mellem bølgetoppene ude bag revet, men den blev afsløret.
Efter morgenobsen tog vinden af og kom ned på de lovede 6 sekundmeter så hvorfor ikke åbne nettene, hvilket godt kunne betale sig. Flere flokke af sortmejser kom forbi.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 1, rødhals 1, rødstjert 1, munk 4, sortmejse 14, grønirisk 2, gulspurv 1. I alt 25 af 8 arter.

Bent