Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lidt havfugle

lørdag 8. september 2018
og stadig vadefugle
af Bent Jakobsen

Morgenen startede med regn, men ellers en god vestlig vind efter opklaringen i løbet af formiddagen.
Jimmy tog igen morgenobsen, og sad i øsende regnvejr ude i sabinebunkeren, og David og Mathias Blicher tog også en tørn.
Det resulterede i en sydtrækkende sodfarvet skråpe og en 1K lille kjove kommende meget tæt forbi.
Der trækker stadig vadefugle. Det er de unge almindelig ryler som passerer nu med i alt 102 og deriblandt en dværgryle. Desuden er strandskaderne heller ikke helt færdige med trækket endnu med 185 trækkende.
Totalen af strandskader i år er nu oppe på 9006, så vi mangler stadig 3-4000 for at nå op på totalen for de seneste år. Årstotalen af almindelig ryle er nu på 5880, hvilket er halvdelen af totalen sidste år. Men nu var sidste år også lidt af et rekordår.

Bent