Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (221)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lang morgenobs som gav for lidt!

torsdag 2. august 2018
Der skulle kæmpes i dag, for relativt lave tal. Tiden blev brug på terner og måger.
af David Manstrup

Vinden var drejet i vest (267) men svag vind - 2ms. Temperaturen var en del køligere, da den kun var på 17,9 grader i morges. Skydækket var 5:8 og sigten god - cirka 20 km.

Jeg havde selskab af Lars på morgenobsen, som er en af Bent's venner fra gammel tid. Det var rigtig hyggeligt. Vi fik snakket om stort og småt, især eftersom trækket svigtet en del. For der var virkelig ikke meget at se på. Det bedste på vaderfronten må blive 128 Sandløbere, som egentlig er et OK resultat, men ikke prangende. Jeg havde også selskab af et par Alm kjover tidligt fra morgenstunden. Denne gang 2 lys fase. 
Ved slutningen af obsen, kom der 2 1k trækkende Rørhøge som fløj sydvest over stranden, og derefter over havet. Det bliver spændende om august kan byde på lidt spændende rovfugletræk!

Efter de obligatoriske 3 timer, gik jeg ned på stranden sammen med Bo og Eva Foss. Igen blev det til nogle hyggelige snakke, og det var spændende at sidde og studere terner og måger på tæt hold. 
Hvis man besøger Blåvands Huk, finder man hurtigt ud af at Fjordternen er den totalt dominerende. Så jeg satte mig i hovedet, at jeg ville finde 1 Havterne, imellem de små tusind Fjordterner. 
Det lykkedes til sidst, efter en del anstrengelser: 
IMG 4867 Her får i beviset. En Havterne til venstre og en Fjordterne til højre. Foto: DMA

Bent var også herude, for at ringmærke sammen med vores nye ringmærker Jacob Sørensen, som ankom i går. Det var en tynd omgang hvor de kun fangede 2 fugle i form af en Jernspurv, og efterårets første fangst af Rødstjert. Desuden var Jonas Gadegård efterfølgende ude og guide nogle turister rundt i haven, og se lidt fugle blive fanget. 

Til aften lavede Bo pandekager, som vi alle nød godt af!
Derudover blev dagen brugt på at høre musik, ligefra ACDC til Michael Jackson og dernæst til Beethoven. 

David Manstrup/DMA