Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sortlom på en tom julidag

onsdag 18. juli 2018
Vinden er drejet og trækket stoppede hurtigt.
af David Manstrup

Vinden var som ventet drejede til nordvest (303), men til gengæld ret svag fra morgenstunen, med kun 3 ms. Senere på dagen kom den op på 7 ms. Temperaturen kl 04.30 lå på 16,6 grader ligesom i går. Der var kommet skyer i løbet af natten 8:8, så ingen blå himmel fra morgenstunden. Det kom først op af formiddagen. Sigten var på cirka 10-15 km.

Obsen begyndte igen kl 05.00, og man kunne tydeligt mærke vinden var drejet. Der var længere mellem flokkene af vadefugle, og trækket døde hurtigt ud. Dagens talrigeste vadefugl blev endnu en gang Strandskade med 63 fugle. Ellers kan 12 Stenvendere nævnes, som jeg slet ingen af så i går!  
Jeg fik også 2 Almindelige Kjover som kom tæt på land mod syd. En lys og en mørk sammen. Dejligt syn! 
Dagens største overraskelse var en Sortstrubet Lom som kom over horisonten, i fuld sommerdragt. Relativt fåtallig på hukket, og en art vi altid er glade for herude. 

Jeg fik også tjekket lidt måger på stranden. Der er ikke mange måger herude, men nok omkring 300-400. Det lykkedes at finde 2 Kaspiske Måger imellem alle Sølvmågerne. 
IMG 4546 001

3k Kaspisk Måge. Foto: (DMA)

I morgen venter endnu en dag med nordvestenvind, og mine forventninger er derfor lave. 

David Manstrup (DMA)