Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Storkjove lige i fjæset!

fredag 6. juli 2018
Storkjove på nært hold med sule-bonanza og mere blæst!
af Asger Røjbek Sørensen, Lauritz Xerxes Walter og Joshua Haahr

Uha, det blæste i dag med hele 11 m/s! En hård nordvestenvind tordnede imod os under hele morgenobsen, så teleskoperne de rystede. Heldigvis uden sjatregnen fra i går, stod vi klar ved hukket kl. 0445. Vi kom lidt for sent i seng i går aftes, så noget slukøret koncentrerede vi os om at observere fuglene. De seneste dage havde ikke givet det store træk, så vi forventede kun enkelte stranskader og hættemåger. Det skulle vise sig at være løgn, for pludselig kom en storkjove krybende langs stranden bare 30 meter fra os. Det var vi ikke forberedt på! Tyk, men smuk som den var fulgte vi den til vi ikke kunne se den mere. Det blev til to fede krydser til Asger og Lauritz, så humøret var højt. De næste par timer bød på 3 stk rødlom, 2 almindelig kjove og hele 58 suler flyvende mod nord. 

Efter morgenobsen tog vi på guided tur med naturvejleder Jonas for at se efter hugorme. Det blev ikke til den store gevindst, formentligt pga. den hårde blæst. Senere på dagen tog vi med Bjørn til Filsø, hvor vi fik set en masse skestorke. Igen fik Asger og Lauritz et kryds. Fed oplevelse, selvom det også der, blæste en halv pelikan.

Så alt i alt en fornuftig dag ved æ' huk!

Storkjove.jpg