Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fornuftig dag i nettene

mandag 19. september 2016
Mange Jernspurve og Rødhals plus en fin gammel Havørn
af HKn

Vejr: Et herligt vejr dagen igennem... Vinden var svag fra NØ-Ø (75) 4 m/s... Dagen bød på vekslende skydække 3-7/8. Masser af sol i perioder. Sigten var fremragende 20 km. Temperatur 11-18 grader.

René nægtede at snakke om morgenobsen..... dog mumlede han noget med en mulig hybrid svale mellem Land- og Bysvale... og en trækkende Kernebider.... Henrik Brandt hjalp ham gennem morgenobsen med 45 minutter support... men så knækkede han, da vi ikke kunne fremvise en Hvidbrynet....sgu også for dårligt...nu når han havde fødselsdag.... Kom med 2 snegle i morgen, så har vi en bryn klar til dig.....

Ringmærkningen oplevede efterårets bedste dag i dag og det var dælme også på tid der kom lidt fugle i bogen... Der er forsat mærket under 1000 fugle siden 20 juli - ha`lige lidt ondt af mig....verdenen er sindsyg ond ved mig i år..... bare spørg min psykolog.... Nå ikke mere tudekiks.....de er ikke værd at æde eller høre på... Jernspurv og Rødhals havde en indædt kamp op at blive dagens talerigste fugl, og det endte med at Jernspurven vandt....tillykke.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 24. Rødhals 23. Rødstjert 1. Sangdrossel 2. Rørsanger 1. Gærdesanger 1. Havesanger 3. Munk 12. Gransanger 5. Løvsanger 2. Fuglekonge 5. Grå Fluesnapper 1. Sortmejse 9. Bogfinke 2. Gulspurv 2. I alt 94 fugle fordelt på 16 arter.

Dagens fugl blev en adult Havørn som vi kunne nyde mellem en af Netrunderne..... næppe en trækfugl, men vel bare et besøg af en af Filsø fuglene.

HKn