Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Alt for meget vind til ringmærkning

tirsdag 10. april 2018
En fugletom dag
af HKn

Vinden gjorde livet svært i dag, den kom fra NØ (69) 10-12 m/s, vindstød op til 17 m/s... Det skal dog lige tilføjes, at vinden faktisk var ok indtil solopgang, da lå den blot på 7 m/s, men efter et regnfelt trak forbi lige inden vi skulle til at starte vores ringmærkning, blev der for alvor skruet op for styrken... I modsætning til i går føltes vinden tilgngæld ikke så kold...og temperaturen steg også fint i løbet af dagen, så vi gik fra 6 til 13 grader. Skydække 5/8. Sigt 5-20 km.

Efter et lille ringmærkermøde, besluttede vi at åbne Stationshaven samt rusen... Vores egen have kunne klare det til at starte med, men efter 2 timer lukkede vi ned.... de kraftige vindstød var så vilde at de kunne lukke mellemdøren i rusen og den er ellers tung....

180410 H SchinkeP1190123 3 c Hausrotschwanz

Husrødstjert er altid en god fangst. Foto: Heidrun Schinke.

Ringmærkning: Husrødstjert 1. Solsort 1. Munk 1. Gransanger 2. I alt 5 fugle fordelt på 4 arter. Alle taget i net.

Jeg var atter hårdt ramt af mandeinfluenza og var ikke mange potter værd... så der var en grund til at jeg følte mig lidt underlig igår.... Men inden jeg overgav mig til sofaen fik jeg tjekket mågerne, det gav en fin 2K Kaspisk Måge samt 21 rastende Sildemåger, hvoraf en var ringmærket med sort ring... men som stod vanen tro alt for langt væk til en aflæsning ude på sandbankerne. Heldigvis havde vi besøg af Per Poulsen og hans jagt på friske årsarter gav atter Ringdrossel 1-2 og Stenpikker i mosen....Inden Per kørte vi os en lille kop te og vendt fuglesituationen....Per kunne derudover berette at de mange Tudser som sad på grusvejen igår i mosen var kørt ned, der var flere døde end levende....ærgerligt da alt var levende igår... heldigvis var hans "Hugorm" sprællevende..... tøhø

Hugorm Per

Nyd lige Pers utrolig flotte Hugorm, som lå og nød solen i mosen. Foto: Per Poulsen.

Sidst på eftermiddagen fik vi en gæst, som skal være her nogle dage.....

HKn