Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

"Fitness Center Blåvand"

tirsdag 13. marts 2018
Så fik vi Fyrhaven i gang.
af HKn

Vejr: Heldigvis ingen tåge i dag, dog var det komplet overskyet hele dagen 8/8.... Sigten har været glad for en vindrejning... så nu ses vindmøllerne klart igen 25 km. Vinden kom fra N (354) 6 m/s... og var en smule kølig... Temperaturen gik fra 1-4 grader....

Man kunne allerede mærke fra morgenstunden, at der var lidt mere gang i småfuglene, bla. kørte der nogle Bogfinke, Grønsisken og Sanglærke flokke mod nord... Mellem dem hørtes også første Hvide Vipstjert for Hukket i år....Ringmærkning nød også godt af at der var flere fugle i luften.... Dagens store højdespringer var Jernspurven som toppede med hele 9 fugle.... der blev pumpet "Jern" idag.. Endelig kom Fyrhaven også i gang i dag, så nu starter "long wark".. Men på trods af at Fyrhaven var åben i dag, blev alle fugle på nær 2 snuppet i Stationshaven.. nettene stod også her bedre beskyttet end oppe ved Fyret.

Ringmærkning: Jernspurv 9. Rødhals 3. Sangdrossel 2. Grønirisk 2. I alt 16 fugle fordelt på 4 arter.

Jernspurv 2k Blavand 13.03 2018 3. Henrik Knudsen

Dagens fugl var Jernspurv med 9 ringmærkede.... Foto: Henrik Knudsen.

Blåvandgruppen som holdte møde i går, sluttede lige aftenen af med at lave et fint lækkert bord ude hvor vi har vores overtøj, og derudover var der friske hjemmesko til vores kommende gæster som man er velkommen til at benytte når man er indenfor.... servicen er i toppen på Blåvand Fuglestation.... så ros lige Blåvandgruppen næste gang I kigger ind, det har de fortjent....

Bent tog en strandtur i dag og kunne berette om en Gråsæl unge på stranden... mens den fik en lille pause kiggede dens Mor efter den med jævne mellemrum...

HKn