Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fine fugle på Hukket

lørdag 2. december 2017
Blot 3 (4) fund af Islom i december
af HKn

Vejr: "Kong frost" var forsvundet i løbet af natten, men det var alligvel ikke rockervarmt... temperaturen gik fra 6 til 7 g, men en lidt kølig vind V (254) 7 m/s gjorde det lidt mindre behageligt.. En ganske fin morgen, hvor der dog var en del skyer 5-6/8.. et par regnbyger gik syd og nord om Hukket, men omkring middag kom der også lidt vand til Hukket. Sigt 15 km.

Så var "freden slut".... og det var sgu dejligt... jeg havde ikke mere at snakke med mig selv om... To friske gutter i form af Manstrup og Böhmer var klar til at give Blåvand et forsøg.... Dejligt med gåpåmod fra den danske ornit ungdom.... det kan jeg dælme godt lide.... Og drengene blev hurtigt belønnet med 2 Vandrefalke hhv. en ung og en gammel samt en fin Islom i vinterdragt. Jeg så nok selvsamme Islom få minutter efter fra Sydhukket, her kom den i fin højde næsten inde over stranden og denne gang mod N....Det er blot 3. fund af Islom for december som er registreret af Fuglestation...de to andre fund er fra 1966 og 2015... Men det kan skyldes den manglende aktivitet i vinterhalvåret. Efter Islommen gik jeg ned til gutterne og pludselig opdagede vi flere Rødstrubede Lommer komme som om foråret...dvs. som "højlommer" meget tæt på os eller direkte henover vores hoveder og alle gik N... Hvorfor nu det.... var det vejrskiftet der fik det til at "klikke loonierner" .... ?? Under alle omstændigheder... så begyndte man at glæde sig til lomtrækket i april/maj i 2018...

Blav 02.12 2017 011

"Forårstrækkende Rød lommer om vinteren mod N tsk tsk...." Fotograf: Henrik Knudsen.

Efter obsen snuppede jeg en tur i mosen...det gav en Skovsneppe som kom indtrækkende samt en rastende hunfarvet Blå Kærhøg...

Blav 02.12 2017 006

"Når det regner på smukke Fanø, så drypper det på lige så smukke Blåvand". Fotograf Henrik Knudsen.

Om eftermiddagen kiggede Michael Gammelholm også ud, så jeg havde rigtig godt selskab i dag og hyggeligt lige at sige god vinter til gutterne inden jeg "trækker" øst på inden længe.

HKn