Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ægæerskråpe

søndag 11. september 2016
Ægæerskråpe!!!!
af RWR

Vejr: 10-11 m/s V(234) for at aftage ved middagstid og blive fantastisk flot vindstille vejr hertil aften.

Morgenobsen gik så længe ud til at blive en langgaber oggik meget sløvt. Men kl. 0819 ser både mig og Martin en skråpe nord for skurvognen. Den forsvinder dog med det samme igen, det føles som der går en uendelighed for vi finder den i det samme område, så den må have lagt sig på havet i mellemtiden. Vi ser med det samme en hvid underside mod en sortbrun overside. Det passer ikke på nogen af de oplagte arter, og der bliver ikke sagt så meget i mellem os. Vi sidder og mumler om det bare er en almindelig. Knudsen springer så til og kan bekræfte at undergumpen er decideret mørk og at det ikke bare er fuglens skygge, ligeledes som at mørk markering i armhulen og at fødderne stikker ud bag ved halen! Altså der var tale om en Ægæerskråpe! Fuglen gik i revet og da den glider ud af vores synsfelt, sidder vi alle og måber en smule. Hvad fanden var det lige at der skete?!?
Resten af morgenobsen forløb temmelig ukoncentreret, men humøret var rigtig højt!
Hjemme på stationen fortsatte det høje humør og det meste af dagen gik med telefonsamtaler, beskrivelse af fuglen og fremstilling af et banner, hvor Tessa var til stor hjælp.
I tilfælde af at fuglen skulle blive godkendt af SU er der  tale om først fund for Danmark og Skandinavien!
 
Ellers bød morgenobsen på Storkjove, Stor Stormsvale, 2 Mallemukker og 3 unge Sorthovedet Måger.
 
HKn forsøgte sig med lidt ringmærkning ved middagstid det resulterede ikke i det store.
Ringmærkning: Jernspurv 1.
Ialt 1 fugl fordelt på 1 art.
 
Det bliver spændende at se, hvad i morgen bringer. Vi har momentum nu!