Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Mildt,vådt og diset

onsdag 22. november 2017
Blot 1 til 2 km sigt over havet....
af HKn

Vejr: Et lidt tungt og gråt vejr, hvor der også var fugt og regn i dag... solen sås aldrig i dag 8/8... men da vinden var gået i SV (231) 9 m/s var det en relativ lun dag, hvor temperaturen lå omkring 10 grader hele dagen... Sigt 1-2 km.

I første omgang var det ikke lige til at se det var så diset, men da jeg stak hovedet op over klitten blev jeg mødt af en grå mur.. Nå men når man nu var kommet i arbejdstøjet, så skulle det da lige afprøves... Jeg snuppede et par timer og det meste af tiden gik med at tælle Sortænderne som i dag kørte mod syd... Men det var ingenting i forhold til de seneste dag, jeg kunne have brugt kliktælleren med fødderne og forsat set sej og elegant ud på posten.... jeg nåede lige over 20.000 fugle... Den nye vindretning bragte lidt Hvinænder, Pibeænder og Krikænder med sig... og derudover 30 Rødstrubede Lommer.

Efter obsen valgte jeg atter en lang strandtur mod nord og efter 2-3 timer, hvor det vist var motionen der var det bedste ved det hele tog jeg turen hjem via mosen... Igen i dag fandt jeg en Gransanger denne gang dog i den nordlige del af mosen, hvor den fou. sammen med 3 Fuglekonger, hvoraf den ene var ringmærket på højre ben. Jeg burde jo egentlig være tilfreds, men når nu Ole Thorup fandt en fin Humes på Fillsø i går, så ville jeg også godt have haft noget med vingebånd... men som så ofte før har jeg en tro på det nok sker i morgen.... vi får se...

Det var alt fra Blåvand Fuglestation i dag..... nu venter jeg bare på aftenens fodboldkampe skal gå i gang, håber jeg kan holde mig vågen.... vinden og vejret bider lidt i mine fede kinder og jeg "headbanger" lidt rigeligt mod tastaturet allerede....

HKn