Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Småfuglene benyttede sig af aftagende vind

mandag 30. oktober 2017
Helgolandsrusen bestod stormprøven
af HKn

Vejr: "Ingolf" havde ikke mere at skyde med og vinden blev halveret... Den var forsat i NV (334) og lå på 10-11 m/s.... det nordlige flow havde fået det til at føles køligt... temperaturen lå på 7-10 grader... Morgen og formiddagen var bedst... her fik vi solen at se, mens de evigt pistrængende guder atter lod vandet gå om eftermiddagen 4-8/8. Sigten kunne der ikke brokkes over den var plus 15 km.

Vejret begynder at minde om de 10 plager... nu har jeg på min spinkle krop oplevet, at der er faldet 100 mm regn både i september og oktober 2015 og nu igen 2017 og for det ikke skal være løgn så er det også den solfattigeste oktober siden 2001... et eller andet må jeg sgu ha`gjort forkert... Overvejer at droppe det der ateisme og få en snak med med ham gud, nogen der har hans mobilnummer ?.... men på trods af lortevejr... så har der været skønne fugle hele vejen igennem... Blåvand jeg elsker dig alligevel.... Nå ikke mere blød mand og bønnemøde.

Småfuglene havde atter fået smag for at prøve lykken og kigge ud i den yderste klitrække... især imponerede Gråsisknerne med over 150 fugle.... Stærene ville også videre, således blev det til over 3000 fugle... 35 Kortnæbbede Gæs blev ekstra nydt da de forsvandt mod Holland, da de har været alt for fåtallige i år... Et Blåvand uden trækkende Kortnæbbede Gæs det går ikke... så kom nu drenge og piger. Både Bjerglærke og Hedelærke lagde vejen forbi, dog i beskedne antal hhv. 7 og 4 fugle. Dagens bedste fugl var en 1k. Vandrefalk som sad på den militærlukkede nordstrand og åd en eller anden mindre mørk fugl... håber ikke det var dagens eneste Sortgrå Ryle der endte på middagsbordet. Til at hjælpe mig i dag havde jeg god hjælp af Svend Aage Clausen og David Manstrup..... Efter obsen tjekkede Manstrup og jeg stranden for rastende småfugle, men vi måtte nøjes med motionen..

De gamle drenge Bent, Grønne og Svend Aage gav atter rusen en omgang, imponerende indsats de efterhånden har ydet... og selvfølgelig havde de lavet rusen så solid, at stormen Ingolf mest at alt mindede om en Moppe der havde haft et mindre asmatisk anfald... alt stod perfekt... sådan gutter... I er seje.

I dag kiggede Bødker og Jens Ole Byskov ud til en kop kaffe... de ville hurtigt videre til Filsø... Smukke Tessa kom med skøn lasagne og rodfrugter....til aftensmad....gaverne væltede ned over mig i dag.... og så er der forsat lang vej til jul.... tak til alle og stort kys til Tessa.

HKn