Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Afsked med Christian og tillykke til Eva

mandag 11. september 2017
En rigtig våd morgen - regn i rå mængder....
af HKn

Vejr: Himlen åbnede sig og vandet faldt som i et andet vandfald....Vinden kom fra S (172) 15 m/s, senere fik det mere en snert af SV (212) men så faldt styrken lidt.. Allersidst på formiddagen fik vi lidt tørvejr og en smule sol.... 5-8/8. Sigten om morgen gik fra 2-4 km... senere noget bedre.

Vi gik atter i bunkeren i dag og holdet i dag var Skat, Christian og undertegnede.... Grundet de svære vejrbetingelser væltede det ikke afsted med fugle.... dog måtte 6000 Sortænder have gang i noget returtræk, da vinden havde ført dem langt mod nord... Nogle få Almindelige Kjover blev det også til... Mest spændende fugl var dog en lokal sjældenhed i form af en Tejst, som forsat var i fuld sommerdragt..... Efter morgenobsen gik jeg sammen med Christian hjem til Stationen, da jeg lige ville sige pænt farvel til ham.... Inden vi nåede hjem blev vi gennemvasket, så vandet løb ned i gummistøvlerne.... Men hvad gør det når, der stod et stort flot morgenbord med rundstykker og basser.... Eva fyldt nemlig rund i dag og hun havde derfor tømt den lokale bager for herlige sager.... herfra et kæmpe tillykke....

Efter morgenmaden var det blevet tid til at tage afsked med Christian som havde tilbragt en hel måned herude som frivillig... Tidligere havde vi også haft god hjælp af hans kæreste Sandra.... De har begge været helt fantastiske og haft en gejst og vilje som man skal lede længe efter... Jeg kommer til at savne dem begge meget, da de har været en god hjælp med observationer og dagbøger.....

Så nu må i atter affinde jer med mine dagbøger og stavefejl.....Dagbogen blev skrevet tidligt i dag, da jeg havde forskellig ting der skulle fikses om eftermiddagen...

HKn

Lidt ekstra news: Jimmy Skat tog nogle ekstra timer efter morgenobsen... og blev belønnet med en fin 1k Odinshane... Tak for tal og indsatsen gennem den seneste uge.. Knudsen