Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ingen "brune bryster" på obsen

mandag 21. august 2017
Højtgående Strandskader
af Babs

Vejr: Endelig en dag uden regn... august har været ond... Den hårde NV (305) 13 m/s fik bugt med regnen...der var blot et par stink i luften..Senere aftog vinden og kom ned på 8 m/s.  Dagen startede rigtig mørk og overskyet, senere opklaring og lidt sol 5-8/8. Sigten var præget af dis 15 km. Temperaturen lå på 15-17 grader.

Vi var en stor flok på Hukket i dag, ud over os faste havde vi Lars Tom og Jørgen Rabøl med.... Rabøl og Sandra tog dog flugten efter en times tid... Der var helt godt gang i Strandskaderne i dag.... Trækket var dog lidt anderledes end det plejer, da samtlige flokke gik temmelig højt og ca. 90 procent af alle flokkene skulle ned og stå på Hukket mellem 2 og 10 min. inden de skulle videre.. Samlet bød dagen på over 1400 fugle... Heraf var de 500 fra om eftermiddagen, hvor jeg tog et par timer på Nordhukket. Om eftermiddagen gik fuglene forsat højt, men gik ikke længere ned... hvilket måske var pga. af at det var maks højvande på det tidspunkt... Selv om vi eller retter sagt nok mest undertegnde dagdrømte om de "brune bryster" fra Holland og Tyskland.... så kom den ikke.... og tanken om den knækkede da Holland meldte om den i sydgående retning.... ikke noget med "langt" lys på Hukket i dag....Highlights var lidt Almindelige Kjover samt en Storkjove.

På trods af den hårde blæst var der faktisk en del småfugle der hoppede rundt omkring Fyret... men desværre fik jeg først lusket lidt rundt sent om eftermiddagen...og der var løbet kørt.... Sven Bødker kom ud i dag og forkælede os med dejlig mad... han tryllede den herligste æggekage sammen...så de vindblæste observatører råspiste så bukseknappen strammede...

Lidt brok skal der selvfølgelig ind over "mine" dagbøger..... I dag mens der var højvande skulle flere turister have deres børn til at skræmme de rastende Splitterner op, mens forældrene stod og filmede, mens der blev grint højlydt.... Jeg er nok ved at være en sur gammel mand.... men folk bliver bare dummere og dummere... og så praler vi af at vi bliver mere og mere uddannet... suk siger jeg bare fremtiden lover ikke godt...Det blev også til endnu en ulovlig beachvogn med sejl på stranden...Den stigende turisme bliver et problem i fremtiden....

HKn