Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vinden fik en snert af nord....øv

søndag 6. august 2017
En morgenobs hvor der kom kraftige byger
af HKn

Vinden havde fået en snert af nord og kom i dag fra VNV (280) om morgen, men gik senere atter ned i ren V 10-11 m/s... Dagens første timer var en blandet fornøjelse, da der kom et par kraftige bygger ind... men man skal jo være positiv.... det gjorde sandet vådt og derfor var der ingen sand i luften. Om eftermiddagen masser af sol 5-8/8. Sigt 15 km. Temp. 15-18 grader.

Den lille vinddrejning betød meget færre trækfugle i dag, til gengæld var der kommet en god gang Sølvmåger ind... de fou. især ivrigt omkring pælerækken tideligt om morgen... Jeg havde igen i dag selskab på obsen, Søren Gjaldbæk gav en god hånd med og var med til at holde humøret oppe, mens vi stod og gemte os bag det grønne skur når bygerne tæskede Hukket.... Der var desværre langt mellem fuglene i dag.... Strandskaderne havde også tabt pusten... det blev samlet i dag kun til 527 fugle... vadefugletrækket var faktisk ikke eksisterende... Sulerne var total forsvundet.... men vi fik da presset 4 Almindelige Kjover ud af anstrengelserne...

Da jeg kom hjem til stationen dukkede Sven Bødker op, han havde gode sager med til ganen... så da blodsukkert atter var i top... tog jeg en tur sammen med Sven til Filsø.... Vi så et par fine Sølvhejrer samt en stak Skestorke inden vi vente næsen hjem til Blåvand. Her fik vi hurtigt selskab af Jørgen Grønne som kiggede forbi til en halv kop kaffe.....Ellers tog jeg afsked med Eva og Bo... deres pladser kommer dog ikke til at stå tomme længe... Michael Bjerregaard og Alex Rosendahl har nemlig meldt deres ankomst... Michael skal ringmærke den kommende uge, så lad os håbe han fanger en masse småfugle.... jeg drømmer allerede om en Vandsanger.....

HKn