Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Kulden rammer Blåvand
Ringmærkning
En stille og rolig dag når det kommer til ringmærkningen. Dette var ikke så god timing, da vi havde brug for at holde os varme grundet det kolde vejr. Idag er første morgen vi prøver at vågne op til frost! Utroligt smukt at se landskabet med morgenfrost komplimenteret af endnu en magisk Blåvand solopgang.

Dagens solopgang. De er sgu gode hver dag men idag havde vi lige et billede. Foto: Helena Forte
Smukt var det, men desværre pisseirriterende da nettene lige var det ekstra svære at åbne grundet frosten. Ydermere valgte vi at gå kontinuerlige runder de første par timer da vi synes det var lidt syndt for de små fugle at sidde fast i et net i 2 grader celsius i længere tid end nødvendigt.
Dagen leverede ikke de mest spændende fugle; 26 med genfangster hvor 12 af dem var Solsorte (Eurasian Blackbird). Vi fangede dog vores 7'ende Spurvehøg (Eurasian Sparrowhawk), og jeg fik den som min anden denne sæson.

Tror også jeg var blevet lidt lamslået hvis jeg lige var blevet ringmærket af det bedste ringmærkningsteam i Blåvands historie. Foto: Storm Borum
Dagens ringmærkningstal:
Træktælling:
Vejret: En kold, men smuk morgen med frost på bilerne og græsset og omkring 2 graders varme. Svag vind på ca. 2 m/s og rigtig god sigt gjorde det til en stille morgen.
Der kom næsten ingen sortænder i dag og heller ikke mange gæs, men 3 havørne og næsten 700 gråsiskener var da meget fint! Dagens fugl må være stor tornskade, som jo altid er skøn at se!
Dagens lusk foregik ved Grønningen, og jeg kom hjem med 6 fyrremejser og en sanger med et kald, jeg ikke kan placere, så det er jo meget godt!
Måske bliver i morgen rigtig god. Man kan jo håbe, hehe!
På stationen: Johan, Storm, Helena, Mikkel


