Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2020 (100)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Gensyn med en Torns

fredag 9. juni 2017
Ustabilt vejr
af HKn

Vejr: En dag der bød på flere små byger og endte med mere vedvarende regn... Vinden var ret rolig i dag S (173) 4-5 m/s.... Overskyet hele dagen, så ret gråt 8/8. Sigten var god 15 km. Det var heller ikke koldt, temp. lå på 14 til 15 grader dagen igennem

Well hvad skal jeg dog berette om I dag... mest spændende var nok da jeg fik besøg af en Færing som for en lille uge siden havde filmet en Duehale inde ved Sparkøbmanden. Han var vildt interesseret i fugle, så han kom med på en ringmærkningsrunde... Til ringmærkningen i dag kan siges, at det ikke var de nemmeste forhold jeg havde pga. vejret... men jeg fik da gennemført uden at blive alt for våde... Mest spændende var en sjov aflæsning af en Tornsanger han som jeg selv havde ringmærket d. 15. august 2014 som 1k og som ikke siden var blevet aflæst... men mon ikke den har været i området de andre år... det er nok meget sandsynligt.

Ringmærkning: Bysvale 1. Topmejse 1. Bogfinke 2. Lille Gråsisken 1. I alt 5 fugle fordelt på 4 arter.

Eftermiddagen stod på afslapning, da vejret ikke rigtig tillod andet end kaffe i alt for store mængder, heldigvis er det vist tørvejr i morgen, så må vi se hvad jeg kan presse ud af dagen....

HKn