Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Og så var der tomt
Morgenobs
Denne uge har været præget af en del regn, som også engang har resulteret i en tidligt afsluttet morgenobs. Ikke denne dag, fordi det blæste kun en mild 6 m/s i forhold til den anden dag med aflysningen. Men DMI havde også lovet regn i dag, og det skal jeg lige love for at der også kom regn. Fuglene kom lige så stille og roligt, indtil MEJSERNE KOM! ligepludselig kom lyden af godt 80-100 trækkende blåmejser. Vi (Henrik, Sverre og Oliver) frydede os ved synet af de mange trækkende fuglene. Fra Sverres lomme lød telefonen, det var Lua, den ene af vores ringmærkere, der kaldte og spurgte om hjælp til at pille fuglene ud af nettene da det begyndte at regne, og de havde netop lige fanget de blåmejser og musvitter der trak over hovedet på os. Henrik og Sverre tog derud og jeg var ene mand på hukket til at tælle, og så var der tomt. Regnen tog dog til, og paraplyen blev slået ud. Sortænderne fortsatte langsomt sydpå, da der foran en gammel sule, fløj en toppet lappedykker! Det er faktisk kun femte gang den ses officielt herude i år, selvom det er en almindelig art i de danske søer og fjorde.
Ringmærkning
I dag blev det 4 timer med ringmærkning, da tunge regnskyer satte en stopper for arbejdet ved 11 tiden. Vi havde en masse fugle i løbet af dagens 4 tørre timer. Lidt af de sædvanlige som gærdesmutte, munk og solsort. Og selvfølgelig… en hulens masse mejser (musvit og blåmejse).
Men et par små fugle gav lys til denne gråvejrsdag. Side om side var to rødtoppede fuglekonger i den ene net. Den ene en han, den anden en hun. Det var sjovt at kunne sammenligne de to. Præcis som hos de mere almindelige fuglekonger, kan kønnet genkendes på fjerenes farve på hovedet. Hunner er gule, mens hannerne har mere varmt orange fjer (selvom de til tider gemmer sig godt under de gule hovedfjer).

Bagved: rødtoppet fuglekonge han til venstre og rødtoppet fuglekonge hun til højre. Foran: Fuglekonge hun.
- AB

Folk på stationen: Lua Koplin, Sverre Dahl Porsgaard, Mathilde Lundt Larsen, Anna Beluga Gade-Jørgensen og Oliver Laursen.


