Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endnu færre fugle end i går, men stadig gode fugle.

fredag 26. august 2016
Hortulan og vejrskifte.
af René´Rørbæk

Vejr: Vinden startede i S(164) på 5 m/s, sigten var god og der var hele 20 grader selvom, at det nu ikke føltes så varmt ude ved bunkeren.
Vi gik begge to og så frem til at det skulle blive middag, for da skulle vinden dreje over i SV-V. Det gjorde vinden også, sigten faldt markant da det blev meget diset og en regnfront passerede tæt forbi. Med andre ord så var der lagt i oven til et hit.
Vi fandt naturligvis ikke et. 

Morgentrækket af vadefuglene var med en dejlig høj intensitet og diversitet på trods af at det er ved at synge på sidste vers. Dagene bød blandt andet på hele 39 Strandhjejler, hvoraf klart flest gamle fugle der endnu udpræget var i sommerdragt. Det er altid en dejlig fugl.
Endnu en gang havde vi nærmest ingen Krumnæbbede Ryler, nemlig kun én. Det er lidt underligt i forhold til, hvor mange der bliver set rundt omkring lige i nærheden.
 
Igen stod der en fin 1K Sorthovedet Måge på stranden, den fløj dog hurtigt videre igen, men efter et par timer var den kortvarigt tilbage igen. Det er med meget stor sansynlighed den sammen fugl, som jeg fandt herude i søndags. 
 
Dagens højdepunkt, var dog da en Hortulan lagde vejen forbi den yderste klitrække. Det er ved at være en meget sjælden fugl. De sidste 10 år er der kun 5 observationer om efteråret, så det var skønt at få set sådan en.
 
Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Tornsanger 2. Gransanger 2. Løvsanger 2. Blåmejse 1.
Ialt 10 fugle fordelt på 7 arter. 
 
RWR