Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (231)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Bunker obs

søndag 17. november 2024
af Louis

Observations:

Den semi kraftige vind og udsigt til mange små byger fik os til at rykke i sabinebunkeren i morges.

Henrik og jeg var på plads fra obs start kl. 8, og det skulle vise sig at være en god ide at være tidligt ude, for blot 16 minutter senere kom en Lunde forbi, mega fedt og den første vi ser på hukket i år!

Så var de meget høje forventninger ligesom understøttet af noget, personligt havde jeg håbet på en god Søkonge dag, så en Lunde kunne jo være et tegn på en god alkefugle dag..

Jonas og David missede den desværre med 4 minutter, da de lige skulle have færdiggjort morgenmaden, sådan kan det gå...

Eller var det virkelig til den stille side træk mæssigt, men sådan skal det jo nok også være i midt november, men det kan kræve lidt mere tro på tingene at blive siddende, når der ikke rigtigt er et konstant eller regulært træk af nogle arter længere.

Der kom nogle fine Suler, vi havde en Sortgrå ryle tidligt og der kom nogle Rider langt ude.

Kl. 10 kom så en fin Søkonge meget tæt på, det var starten til en god dag for dem  tænkte jeg. Så da størstedelen af flokken (David, Henrik, Jonas og Hanelie som også var kommet til) kapitulere ved 11 tiden, blev jeg siddende da jeg stadigvæk levede i drømmen om at et vildt Søkonge træk pludselig skulle starte ud af det grå.

Det skete så aldrig, men hey, der er en dag i morgen også.. ;)

Til gengæld fik jeg efter 3 en halv times ventning og meget få fugle, en Islom som kom ud af det grå lige efter en heftig regnbyge.

Ellers var det virkelig stille generelt, der kom lidt flere enkelte Rider og Suler som varmede. Og da det begyndte at blive mørkt allerede ved 16 tiden, vendte jeg også bunkeren ryggen, måske for sidste gang denne sæson, da militæret på planen står til at have øvelser i morgen, hvor vi ellers også gerne vil derop.

WhatsApp_Billede_2024-11-17_kl._19.18.57_e9695c30.jpgUdsyn fra bunkeren / Foto: Louis

Efter at have blæst fra vest i to dage var vandstanden ved højvande tid ret høj, og vandet var næsten oppe og nå bunkeren, hvilket er mega fedt, da der nogle gange kommer nogle fugle meget meget tæt på som man normalt ikke ville se så tæt på.

WhatsApp_Billede_2024-11-17_kl._19.21.13_8f49135e.jpgSæl i kritisk tilstand / Foto: Louis

Folk på stationen: Louis, David, Hanelie, Jonas, Henrik