Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (184)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Havfugle..hyg ..i bunkeren...

lørdag 28. september 2024
af Louis Poulsen

En god vind fra NV gjorde, at vi var rykket op i sabinebunkeren for at sidde i læ af vand og sand. De første 3 timers standardtid var lige ved at være til den sløve side, på trods af en del Suler, 5 kjover og én godt nok meget flot adult Sorthovedet Måge, i hvertflad i forhold til forventningerne med denne kraftige vind.. og personligt var forhåbningerne om skråper ved at blæse langsomt væk i vinden... Men i  de sidste 3 minutter af standardtiden kom 2 Sodfarvede skråper pludselig efterfulgt af én Mallemuk. Så var der tro på tingene igen og det skulle vise sig blot at være startskuddet på en ret solid havfugle dag i bunkeren.

IMG_9173.jpgSule’er  / Foto: Louis Poulsen

Udover alle skråperne fortsatte Sulerne hele dagen igennem, og fløj specielt efter de to første timer nærmest udelukkende mod nord, i alt 508 Suler, super lækkert og flere af dem kom også rigtig tæt på!

Specielt lige efter klokken 11 kom der rigtigt hul på de Sodfarvede skråper, og 10 timer i bunkeren endte med at give 17 Sodfarvede skråper (specielt 2 kom sammen på en ret god afstand) og 5 Mallemukker!

461144713_1067874370898650_3040762728181953598_n.jpgSodfarvet skråpe, tro det eller ej..;) / Foto: Louis Poulsen

En meget hyggelig dag i bunkeren.. Lorin og jeg sad der fra solopgang indtil kl. 1725, og alle fra stationen og flere andre var forbi i længere eller kortere tid.

461134040_884298786581247_4110582006268261105_n.jpgFoto: Louis Poulsen

Der var massere af småbyger i løbet af dagen, og jeg har aldrig set så mange regnbuer på en dag som i dag, her er det stationen under en dobbel-bue, på vej hjem fra bunkeren i regnvejret.


Folk på stationen: Hannah, Michael, Louis, Hanelie, David, Lærke, Lorin, Henrik, Henrik.