Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Karmindompap i hånden og Rødåret Hedelibel i klitten

lørdag 25. maj 2024
af Morten Jenrich Hansen

Vi kunne arbejde med alle net åbne fra 04:30 til kl 13, hvor det blev tid til siesta for os.
Der var ikke fanget en eneste fugl siden kl 10 og det trækker tænder ud, at gå rundt til tomme net hver halve time, så sofaen og sengene kaldte på os til en times eftermiddagshvil.
Totalt fik vi i standardtiden sat ring på 17 fugle og genfanget 4 af hvor egne fugle.
Diversiteten af arter var ganske god, da de 21 fugle var fordelt på 12 forskellige arter.
Solsort, Rødhals, Rødstjert, Gulbug, Gærdesanger, Tornsanger, Havesanger, Gransanger, Tornirisk, Lille Gråsisken, Bogfinke og Karmindompap.

Den sidste art blev dagens fugl, da det er den første vi har i hånden i år.
received_1835856710231237.jpeg

Michael forsatte med tjek af klitten og stranden efter standardtiden var gået og satte ring på et nyt kuld unger af Stor Præstekrave ved terne hegningen.
Der er altså god ynglesucces for de præstekraver, når ræve, hunde og mennesker ikke har adgang til rederne.
Michael kunne også berette om nu minimum 20 Dværgterner på rede indenfor hegningen.

Ellers var det lidt andet end fugle, der gjorde dagen ekstra god for Michael og jeg, da vi fik opstøvet nogle eksemplarer af den i Danmark sjældne guldsmed Rødåret Hedelibel.
Der var mindst 2 hunner og 6 hanner i området fra klitten ved p-pladsen og ned til den sydlige del af Mosen.
I Naturbasen og på Arter.dk er arten hidtil i år kun fundet her og på Amager Fælled, så vi føler os lidt heldige at have så mange individer omkring os.
DSC_6668.JPG


Folk på stationen: Lucas, Mallory, Maxim, Michael og Morten