Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

I morgen... I morgen bliver det godt!

torsdag 9. maj 2024
af Henrik Böhmer

Så drejede vinden i SV og det plejer jo at være godt. I hvert fald for trækket. Det kunne bare ikke helt mærkes i dag. Selv om det var underholdende med over 1000 h/f-terner, sortstrubet lom og 4 sortterner, kan det ikke helt mærkes at fuglene bør strømme igennem. Der var lidt flere lommer i dag (over 200) og det kan være at det bygger op til i morgen, hvor vinden går i NV. Det er ikke en helt skidt vindretning til store lom-dage. Det leder frem til bloggens titel "i morgen bliver det godt", som er noget vi siger en del for tiden, hvor vi ser frem til at der også falder lidt rariteter eller gode tal af til Blåvand. 

DSC03562

Det blev ikke til meget lusk i området, da jeg også tæller ynglefugle for tiden, primært på Skallingen. Det gjorde at jeg ud på eftermiddagen missede en hærfugl, som Michael fandt nede i mosen. Dem er der ikke mange af på disse kanter. 

Ringmærkningen gik også sløvt og det sidste jeg hørte, var at Michael og Maxim havde fanget 13 fugle, og kun 5 af dem var nye fugle. Ikke helt den store drøm for en ringmærker. Michael har dog modtaget farveringende til de rødryggede tornskader, så vi sætter nok snart gang i at få dem indfanget og mærket. Vi har fået specialtilladelse til at indfange alle tornskader i det militære område, syd for no-go-zonen, hvor der sidste år befandt sig 6 ynglepar. 

Folk på stationen: Maxim, Michael, Henrik.