Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (184)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

24 år gammel rekord knækket

onsdag 26. april 2017
Frost og smukt vejr..
af HKn

Vejr: Så havde det været frostvejr igen...så selv om temperaturen var kravlt op på 3+ grader tidligt om morgen.. var det en iskold start... Men som dagen gik blev det varmere og varmere og vi toppede med 11 grader.. Vinden var fra SØ (123) 1 m/s til at starte med, men relativt hurtigt gik den i NV men tog heldigvis kun lidt til.. Sigten 20 km. Ellers blå himmel 3/8 og sol næsten hele dagen.... lige hvad man har gået og savnet....

Monster kolde april bød på frostvejr og det var ikke fordi man lige frem brændte efter at komme ud, da jeg allerede indenfra havde opdaget der var frost i nettene.....her hjalp kun en slags medicin.... knofedt og tro på det umulige...Da nettene var oppe var varmen tilbage i kroppen og jeg kunne samtidig nyde den syngende Vendehals fra i går... senere fik jeg trådt yderligere en fugl op... Allerede på en af de første runder... var dagen reddet...i Fyrhaven i F7 kunne jeg til mine store overraskelse pille en Skovsanger ud af nettet. Det var blot Blåvands andet april fund nogensinde. Sidst gang var den 28. april 1993 og det var faktisk mig selv der så den....fuck jeg er ved at være gammel... det er 24 år siden, så pussigt at slå så gammel en rekord man selv har lavet wayback... næste gang burde jeg være et godt stykke over 70 år !!!

Mens jeg gik og mærkede fik jeg hentet lidt flere årsart hjem... ved det sorte sommerhus sås den første Rødstjert... en han... Senere havde jeg en nordtrækkende Skovpiber... begge var noget længe om at komme helt herud i år... men med det vejr vi har haft er de tilgivet.... jeg var sgu også blevet hjem hvis jeg havde vist april var så ond....nej gud var jeg ej....altid kampklar...vind og vejr knækker ikke en Fynbo....

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødhals 2. Solsort 2. Munk 1. Skovsanger 1. Løvsanger 3. Fuglekonge 1. Stær 1. Bogfinke 1. Gulspurv 1. I alt 14 fugl fordelt på 10 arter....

Henrik Brandt var et smut forbi og da Vendehals og Dværgterne var bogført.... var han videre.... mod nye årsarter... kom så Brandt... i år knækker du de 300 arter !!!!

HKn

Efter redaktionens afslutning, blev årets første Bysvale set henover stationen, så hele 4 nye årsarter i dag