Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Turteldue på morgenobsen og Græshoppesanger i nettet

lørdag 13. maj 2023
af Morten Jenrich Hansen

Det blev ikke så varm en dag som i går, da eftermiddagen bød på vekslende perioder med havgus, men Amelie og jeg holdt gejsten og nettene oppe fra før solopgang til spisetid kl 19.
Det gav en fin ringmærkningsdag med en total på 41 mærkede fugle og 7 genfangster.
At dagens første fugl i hånden, blot et kvarter efter åbning af nettene i stationshaven, blev en Græshoppesanger og dermed bedste ringmærkningsart i dag kunne vi ikke vide, men fotograferet blev den da i dagens første lys.
20230513_052156.jpg
Græshoppesanger er en art, der årligt bliver registreret i området om foråret med enkelte syngende fugle, men sjældent flyver ind i havernes net.
Vi skal således tilbage til 2014 for at finde seneste forår, hvor arten er blevet ringmærket her.


Midt på dagen fangende vi så en juvenile Grønirisk, der får titlen som den første unge vi ringmærker i år.

Væk fra ringmærkningens verden holdt Henrik skansen på Sydhukket med morgenobsen.
Det gjorde han rigtig godt, da han både kunne melde om en trækkende Hvepsevåge ude over havet, en Hedelærke og ikke mindst dagens fugl - en Turteldue, der først fløj forbi obsposten og op mod fyret for lidt senere at komme retur ned bag Vesterled.
Der lykkedes det for vores overnattende gæster, Jens og Jes, at få den at se, inden de tog videre på deres rundtur i det jyske.
De var hyggeligt selskab og så flinke, at vende bageren i Blåvand og aflevere både brød og kanelstang til fuglestationen.

En anden fin fugl, som det lykkedes at få gode oplevelser med, var en Skovhornugle.
Den blev opdaget rastende i træerne af et par Krager, der hurtigt moppede uglen så meget, at den fløj ud i det åbne lige foran fuglestationen, over p-pladsen og forbi Henriks obspost, så han lykkedes at få et foto af den, før den forsvandt ned i sommerhusområdet.
Henrik fik også tid til at tjekke Mosen inden han tog hjemad, så der blev føjet endnu en årsart til listen for området med en Grå Fluesnapper bag Vesterled
Skovhornugle13052023HBoe.jpg

Amelie nåede at udnytte blå himmel og sol til en tur op i fyret for at nyde udsigten inden havgusen kom ind fra havet.
Solen midt på formiddagen havde også lokket en Stålorm frem i haven, mens Rose ikke var helt frisk i dag og holdt sig mest i sengen. Ærgeligt for hende, at hun har mistet en tur til Naturmødet i Hirthals pga influenza, men forhåbentlig kan hvile og en plads i solen på bænken ved fuglestationen hurtigt for has på den tilstand.
Vi prøver i hvert fald alle igen, at få en god dag ud af i morgen, hvor der skulle være svag vind og overskyet hele dagen.
Det skal udnyttes til en ny marathon dag med åbne net.

20230513_105839.jpg

IMG_7637.jpg

IMG_7638.jpg

Dagens ringmærkning:
ringing_data_13.04.23.png

Folk på stationen: Jens, Jes, Henrik, Rose, Amelie og Morten