Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (235)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fin ringmærkningsdag og ankomst af DOF SU for deres weekend møde

fredag 14. april 2023
af Morten Jenrich Hansen

Vi havde sat næsen op efter en god ringmærkningsdag, så Bent var her fra morgenstunden og vi havde gang i alle net i begge haver frem til kl 12. Derefter fortsatte jeg med åbne net i stationshaven til kl 18.
Det blev da også en ok dag ved nettene efter Blåvand forårsstandarder og hele to nye arter for året kom på listen.
20230414_110130.jpg
Dagens spurv blev denne Gråspurv - efterhånden sjælden herude, hvor Skovspurvene dominerer.

20230414_135503.jpg
Dagens drossel i nettene blev første ringmærkede Sjagger i år.

Ved havet stod Sven Dall i det fine vejr indtil midt på formiddagen, men uden de helt store tal.
En Rørhøg var ude at vende et godt stykke ude over havet mod vest, men fortrød og kom tilbage ind over Mosen.
Eftermiddagen bød på 2 Musvåger kredsende over Mosen, men ellers mærker vi godt nok ikke noget til rovfugletræk herude, trods en vindretning fra sydøst, der burde kunne presset lidt ud mod vestkysten.

Over middag havde jeg selskab af Anders Odd Wulff Nielsen, der ankom tidligt inden weekendens møde i sjældenhedsudvalget. Han var med på et par netrunder inden Søren Haaning også ankom.
De fik begge gået en tur rundt i Mosen, da millitæret stoppede skydning kl 16.
Det blev til 3-4 Sortstrubede Bynkefugle og et par Stenpikkere, men ikke mange nye årsarter, så vi venter stadig på andre sangere end Grans og Munk.
Jeg havde dog den første Ringdrossel i år, da en flot han fløj op fra græsset ved p-pladsen og fløj ind bag den gamle posthave.
Blandt de fåtalligge småfugle herude havde Bent selskab af en rastende Spætmejse i Fyrhaven gennem en time, men i net ville den desværre ikke.

Her til aften er flere SU´er ankommet og der er pizza på bordet, så jeg slutter mig til lidt socialt selskab inden sengetid.

Dagens ringmærkning:
20230414_203847.jpg

Folk på stationen: Sven, Anders, Søren, Bent og Morten, mens flere SU´er ankommer til overnatning.