Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Gransangerne og varmen indtog Hukket..

fredag 31. marts 2017
Måske en ny rekord..
af HKn

Vejret: Det var lunt fra morgenstunden af 7,1 grad... og det skulle blive bedre... temperaturen rundede de 12 grader i løbet af dagen... Vinden kom var SØ (141) 3 m/s tog lidt til en overgang, men faldt igen da vinden gik mere i S. Først temmelig skyet 7/8 og diset vejr, men omkring middagen gik der hul i skyerne 4/8 og solen varmen herligt. Sigten lå på 5-10 km, da der dagen igennem lå dis over æ haw.

Det var en ren fornøjelse at komme ud og få nettene op i dag, den fine morgenvarme kunne måske bringe lidt fugle med ud til mig... Lydmæssigt var der dog lidt stille, der var blot var lidt Sangdrosler der sad og sang... Men der var ankommet et herligt læs af Gransangere... de sivede bare afsted og det var kun ganske få der kaldte eller sang lidt... Jeg fik fanget hele 18 fugle, hvilket jeg tror er ny dagsrekord for marts måned.... Da jeg lukkede nettene over middag, virkede det som om der var udsolgt for fugle... men jeg fik da givet 47 fugle ringe om benet, næststørste dag i foråret. Prikken over "I" var den anden udenlandske aflæsning i år, da jeg atter fik en Fuglekonge med fremmed ring.... denne gang var den fra Sverige....

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Jernspurv 6. Sangdrossel 2. Gransanger 18. Fuglekonge 8. Musvit 1. Skovspurv 1. Bogfinke 3. Grønsisken 2. Dompap (lille) 1. Gulspurv 1. I alt 47 fugle fordelt på 12 arter.

Det var så den første måned af ringmærkningssæsonen... som bød på 439 fugle fordelt på 24 arter, hvilket passer meget godt med hvad de senere år har budt på.... jeg er egentlig rigtig godt tilfreds. De talrigeste arter var Fuglekonge 119, Solsort 80 og Rødhals 68... Antallet af Solsorte måtte godt ha`været lidt bedre, men vi fik aldrig det rigtig vejr til den.. Mest sjældne var 3 Rødtoppede Fuglekonger, 2 Korttåede Træløbere samt en Spætmejse.... Nu bliver det spændende at se hvad april har at byde på... jeg glæder mig ihvertfald til snart at se de første Løvsangere og Gærdesangere....og selvfølgelige den første Vendehals....

Bent var også forbi nogle timer i dag og jeg kan se på hans fine tal at han også har hygget sig godt... Han fik bla. hevet de første Bomlærker hjem samt set lidt trækkende gæs.....

Om eftermiddagen kom familien Frikke forbi, vi fik os lige en kop kaffe ud i gården, hvor John kunne berette om hans spændende tur til Ghana. Dejlige Tessa kom også ud, hun kom både med is og weekendenavisen.... den kan jeg kun anbefale at læse... særlig en artikel...

Om aftenen gik vi os en dejlig tur på Grønningen, der var ikke mange fugle.... men en smuk Ringdrossel han gav en flot afslutning på dagen.

HKn