Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fyrnettene kom på stald

fredag 2. december 2022
Spændende vægtudvikling på Fuglekonge
af Bent Jakobsen

Fantastisk vejr med svag vind og lidt sol indimellem. Luften helt tør, som den nu har været i et par dag, så det var perfekt vejr at nedtage fyrhavenettene, da de er helt tørre. Så nu er de kommet på stald og kommer op igen ultimo februar.
10 grønsiskener og ved netlukning kom en spurvehøg flyvende fra fyret og fortsatte i stor fart videre ned ad Fyrvej, uden hensyn til at der er 40 km/t.
I mens var stationsnettene åbne for lidt ringmærkning. Selv om der ikke er det store antal fugle, men som skrevet vidunderligt vejr.
Det var meget glædeligt, at fuglekongen havde taget yderligere 0,2 gram på siden aflæsningen for et par dagen siden, så nu har den siden mærkningen d. 9/11 taget 1 gram på, så vægten nu er 5,6 gram. Imponerende.
Den ene aflæste musvit var mærket 10/7 2020 og en anden 24/7 2021.
Rødhalsen var mærket 3/10 2021.
Dompappen var mærket som 1k tidligere på året, men havde nu fået farver og var blevet til en stor flot han.

Ringmærkning og aflæsninger:

Blåmejse                           5 / 0
Musvit                               0 / 4
Rødhals                             0 / 1
Dompap                           0 / 1
Fuglekonge                      0 / 1 

I alt                                     5 / 7

Fyrnet pa stald