Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (231)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Blåmejserne overrasker

onsdag 30. november 2022
En stille dag
af Bent Jakobsen

Sidste dag i efterårsmånederne og i morgen begynder vintermånederne. Nettene i stationshaven blev alle åbnet. Der er jo stadig spændende fugle i omløb.
Det var dog ikke med de store forventninger antalsmæssigt jeg startede ringmærkningen, da der ikke var mange fugle i krattene.
Jeg fik dog et chok, da jeg kom ud til N1 på 2. runde. Øjnene blev store da der pludselig sad 30 Blåmejser i samme net. Det var af med handsken og så i gang fra en ende af. Udover Blåmejserne var der ikke mange fugle.
Fuglekongen jeg aflæste i går blev genfanget og den havde samme vægt på 5,4 gram.
I det gode vejr sås over mosen 2 Musvåger og 1 Spurvehøg.

Ringmærkning/ aflæsninger

Solsort                               1 / 0
Fuglekonge                       0 / 1
Blåmejse                           32/ 0
Musvit                                0 / 1
Grønirisk                           1 / 0

I alt                                     34 /2

Blamejser