Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (242)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Småfugle i luften, men ikke i nettene

fredag 28. oktober 2022
af Joakim Matthiesen

Gårsdagens strabadser gav håb for dagen i dag. Vi var nemlig tæt på al det rigtig gode i går. Mursejler som ikke var gråsejler og hvidbrynet som ikke var humes. Derfor var det med fuld energi at vi tog hul på dagen.

Der var masser af småfugle i luften. Hele morgenen kunne man høre korsnæb, gråsisken, grønsisken og hedelærker i luften. Det gav en super fin morgenobs på hukket. Af de meste interessante tal kan der nævnes hedelærke 45, gråsisken sp. 49, rørspurv 100 og en silkehale. Derudover havde vi en sydtrækkende skov/tajgapiber som Henrik Böhmer efterbestemte til tajga vha. analyse af spektogram og Rob Martins beregningsguide. I kan se Böhmers beskrivelse og spektogram på DOFbasen.

Desværre blev fuglene i luften og sad derfor ikke i nettene. Vi måtte derved nøjes med at gå og drømme om alt det sjove på netrunderne. Lidt godter blev det dog til blandt andet en rødtoppet fuglekonge og en flot grønirisk.

gronirisk
Grønirisk 1k han

Fordi vi er ukuelige optimister fortsatte vi med åbne net resten af dagen dog uden det helt store resultat. Herudover var der fast dækning på fyret hele dagen. Det var nemlig her at mursejleren blev set i går og med gråsejlere i omløb var alle øjne rettet mod fyret konstant - dog også uden resultat.

I løbet af natten drejer vinden om i sydvest og det giver håb om en fin dag i morgen. Lise og Sebastian er taget hjem på weekend og Jonathan siger farvel og tak for denne gang.

Folk på stationen: Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Jonathan Hemmer-Hansen, Joakim Matthiesen, Rasmus Momme, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann og Adam Søderdahl

Se dagens obs i dofbasen her.

total 28 10 22